Nobelpristagere har reddet millioner fra dødbringende parasitter

Årets nobelpris i fysiologi og medicin går til tre forskere, som på hver deres måde har bekæmpet parasitter.

To af nobelprismodtagerne - irskfødte William C. Campbell og japanske Satoshi Ōmurahar - har udviklet en kur mod infektioner, som forårsages af rundorm.

Den tredje forsker, Tu Youyou, får prisen for »hendes opdagelse vedrørende en ny terapi mod malaria.«

»Disse to opdagelser har givet menneskeheden kraftfulde nye midler til bekæmpelse af disse invaliderende sygdomme, der påvirker flere hundrede millioner mennesker om året. Konsekvenserne i form af forbedring af menneskers sundhed og reduceret lidelse er umålelige,« hedder det i begrundelsen fra Nobelpriskomiteen.

Malariabehandling har reddet millioner af liv

I dag bygger grundbehandlingen af malaria i hele verden på stoffet Artemisinin. Og det er netop opdagelsen af Artemisinins effektive bekæmpelse af malariaparasitten, som har indbragt Tu Youyou Nobelprisen i medicin.

Behandlingen bygger på et gammelt kinesisk urtepræparat, som blev udvundet af en kinesisk gråbynkeart. Spørger man klinisk lektor ved Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet Eskild Petersen, er opdagelsen bestemt en nobelpris værdig.

»Det har vist sig at være et utroligt effektivt middel og i lyset af, at der er resistens over for en hel del af de andre malariamidler, så har det reddet livet på rigtig mange mennesker. Det er kommet i brug i starten af 90’erne, og det må have reddet livet på flere millioner mennesker med malaria. Det er jeg ikke i tvivl om,« siger Eskild Petersen.

I dag er 84-årige Tu Youyou ledende professor ved China Academy of Traditional Chinese Medicine, og hun kan nu også indtage en plads blandt 47 andre nobelprisvindende kvinder og dermed øge det beskedne antal af kvindelige vindere. Til sammenligning er Nobelprisen i alt blevet givet til 889 personer og organisationer.

To forskere deler pris for rundormsbekæmpelse

Den anden del af årets nobelpris i Fysiologi- og Medicin går til to forskere, som har banet vejen for en klasse af lægemidler – Avermectin - som bekæmper rundorm.

Rundorm er en gruppe af parasitter, som tæller mange forskellige ormearter, og en tredjedel af verdens befolkning anslås ifølge Nobelpriskomiteen at være berørt af rundorm. Særligt folk som lever i Sydøstasien, syd for Sahara og i Central- og Sydamerika bliver inficeret med parasitterne.

Nobelpriskomiteen påpeger, at infektioner med rundorm blandt andet kan føre til sygdomme såsom elefantsyge (Elefantiasis) eller flodblindhed (Onchocerciasis).

Flodblindhed kan føre til decideret blindhed, mens elefantsyge, som forårsages af rundormen Filaria Sanguis, giver kronisk hævning af kroppen og livslange, invaliderende symptomer.

»Elefantiasis spredes med myg, og rundormen lever i lymfekarrene hos mennesker. De ødelægger simpelthen lymfekarrene, så kropsdelene hæver op. Det er ikke et problem i Danmark, men det er udbredt i tropiske lande,« fortæller forsker emeritus Paul Erik Simonsen, som har forsket i Elefantiasis på Københavns Universitet.

Rundorm rammer også dyr

Professor og veterinær-parasitolog Stig Milan Thamsborg påpeger, at Avermectin-lægemidlerne også har haft stor betydning for bekæmpelsen af rundorm hos husdyr.

»I Danmark og andre vestlige lande er rundorm langt fra lige så udbredt blandt mennesker som i udviklingslande. Men når det gælder husdyr findes rundormene over hele verden, også i Danmark. Rundormen sidder typisk i tarmen på husdyrene og kan føre til blodmangel, diarresygdomme, forringet produktion og lignende, og det kan i værste fald føre til at dyrene dør,« fortæller Stig Milan Thamsborg, som er dyrlæge og forsker i blandt andet rundorm ved Københavns Universitet.

Stig Milan Thamsborg anslår, at cirka halvdelen af alle husdyr i Danmark får Avermectin-midler, når de behandles for parasitter.

»Stoffet har også vist sig, at virke mod parasitter på huden, så når hunde eller grise får skab (hudsygdom, red.) bliver de også behandlet med Avermectin,« siger Stig Milan Thamsborg.

Japansk forsker tog første skridt

Den ene af nobelprismodtagerne, japanske Satoshi Ōmura, har bidraget til udviklingen af Avermectin-lægemidlerne ved at undersøge en gruppe af bakterier, Streptomyces, som lever i jorden.

Bakterierne var kendt for at producere et væld af stoffer med antibakteriel effekt - herunder streptomycin, som blev opdaget af Selman Waksman. (Han fik Nobelprisen i 1952.)

Det lykkedes Satoshi Ōmura at isolere en ny stamme af Streptomyces fra jordprøver og dyrke dem i laboratoriet. Satoshi Ōmura udvalgte ud fra mange tusinde forskellige kulturer omkring 50 af de mest lovende i forhold til at bekæmpe skadelige mikroorganismer.

Videreudviklede fundet

Den irskfødte parasitolog William C. Campbell kastede sig netop over Ōmura’s Streptomyces-kulturer og undersøgte, hvor effektive de var. Campbell viste, at et stof fra en af Streptomyces-kulturerne var særlig effektiv til at bekæmpe parasitter i husdyr.

Dette stof blev oprenset og døbt Avermectin. Senere blev Avermectin også kemisk modificeret til midlet kaldet Ivermectin, som viste sig effektivt at kunne bekæmpe parasit-infektioner i mennesker.

Dermed har »Omura og Campbells bidrag ført til opdagelsen af en ny klasse af lægemidler med ekstraordinær effektivitet mod parasitiske sygdomme,« lyder det fra Nobelpriskomiteen.

Stig Milan Thamsborg er enig i, at lægemiddelgruppen Avermectin er en nobelpris værdig.

»Avermectin er en fantastisk gruppe af stoffer, som har revolutioneret bekæmpelsen af rundorm,« siger han.

Problemer med resistens?

Stig Milan Thamsborg påpeger dog, at Avermectin til husdyr er blevet ramt af problemer med resistens.

»Vi slås med, at der begynder at være resistens over for de her stoffer. Blandt får og geder, også i Danmark, er resistens mod ormemidler ret udbredt. Men Avermectin har været brugt intensivt til husdyr siden midten af 80'erne, så det er ikke så underligt, at der begynder at komme problemer med resistens. Sådan er det med næsten alle lægemidler mod infektioner - på et tidspunkt udvikler der sig resistens,« siger Stig Milan Thamsborg.

Forsker emeritus Paul Erik Simonsen fortæller, at der endnu ikke er blevet påvist resistens mod Avermectin-lægemidler blandt mennesker.

»Det er ikke et problem endnu, men det er noget, der diskuteres meget, fordi stofferne bliver givet til mange mennekser i store sundhedsprogrammer. Så sandsynligheden for, at der vil opstå resistens på et tidspunkt, er ret stor,« siger Paul Erik Simonsen. 

I den oprindelige udgave af denne artikel kalder vi den ene nobelpristager Youyou Tu. Dette er 19. januar 2024 rettet til Tu Youyou.