Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Næsten halvdelen af Nordens voksne vejer for meget

Annonce:

Flere voksne i Norden er blevet svært overvægtige, og næsten hver anden voksen kan nu kalde sig for overvægtig. Det viser en ny, nordisk undersøgelse, skriver DTU Fødevareinstituttet i en pressemeddelelse.

»Forekomsten af svært overvægtige blandt voksne i Norden lader ikke til at stabilisere sig. Det er en uheldig udvikling, eftersom de helbredsmæssige konsekvenser kan koste både det enkelte individ og samfundet som helhed dyrt,« siger seniorrådgiver Jeppe Matthiessen fra DTU Fødevareinstituttet i pressemeddelelsen.

LÆS OGSÅ: Forsker: Tab dig effektivt med simpel, matematisk slankekur

Den nye undersøgelse viser udviklingen i folkesundheden i Norden i årene 2011-2014 og er udgivet i rapporten The Nordic Monitoring System 2011-2014.

Ifølge den nye rapport er det stadig mændene, der fører på badevægten. Hele 56 procent af de nordiske mænd er overvægtige, hvor det samme 'kun' gælder for 37 procent af de nordiske kvinder.

Udviklingen kan hænge sammen med, at hver tredje voksen i Norden bevæger sig mindre end anbefalet, og at der er kommet større afstand imellem de fysisk aktive og de fysisk inaktive.

LÆS OGSÅ: Overvægtige børn kommer oftest fra hjem med korte uddannelser

Annonce:

»Det er naturligvis bekymrende, at gruppen af meget inaktive som helhed er vokset med 300.000, når vi ved, at fysisk inaktivitet kan have alvorlige, negative konsekvenser for folks sundhed, blandt andet ved at øge risikoen for overvægt og hjertekarsygdom,« siger Jeppe Matthiessen i pressemeddelelsen.

Tre ud af ti voksne i Norden bruger dagligt mere end fire timer af deres fritid ved en tv- eller computerskærm.

Samtidig begyndte personer med kort uddannelse af bruge længere tid foran skærmene i perioden 2011-2014.

LÆS OGSÅ: By-forsker: Fede mennesker er den nye underklasse

LÆS OGSÅ: Fedme-epidemi skyldes hverken gener eller livsstil

on