Når huden svinder: Kan nye behandlinger lindre smertefuld sygdom?

Den autoimmune lidelse lichen sclerosus (LSA) rammer især kvinder og viser sig ved, at huden omkring vagina og anus bliver hvidlig og tynd og giver kløe, ubehag, smerter og ardannelse. Det sker, fordi kroppens eget immunsystem angriber huden.

Den ubehagelige lidelse påvirker ikke kun huden, men forringer også livskvaliteten markant hos mange af dem, der lever med sygdommen.

Uden behandling kan kønslæberne og klitoris med tiden svinde ind, og slimhinderne vokse sammen, så indgangen til skeden bliver indsnævret. Hos mænd kan forhuden vokse sammen med penis, og alle disse symptomer kan give smerter ved sex eller toiletbesøg til stor gene for patienterne.

Behandlingen har i årevis været den samme: Man bruger især såkaldte kortikosteroidcremer med binyrebarkhormon, der lindrer symptomerne. Der findes dog ingen kur, og de eksisterende behandlinger har en vekslende succesrate.

»Flere af patienterne oplever, at cremerne ikke hjælper dem eller kun hjælper i begrænset omfang. Derfor er det nødvendigt at se på nye muligheder, når det gælder behandlinger,« siger Alessia Paganelli, der er læge og ph.d. ved hospitalet Istituto Dermopatico dell'Immacolata-IRCCS i Rom til Videnskab.dk.

Her forsker hun i inflammatoriske hudsygdomme, herunder LSA, og står bag en stor videnskabelig gennemgang af to af de mest lovende mulige behandlinger af den autoimmune sygdom.

Behandles med fedt og blod kan være vejen frem

I deres søgen efter en mulig kur mod LSA har Alessia Paganelli og hendes forskerkollegaer kigget en anden vej end hormoncremer og salver.
De er gået i laboratoriet og har undersøgt virkningen af to eksperimentelle behandlinger:

• PRP, hvor blodpladerig plasma sprøjtes ind i patienten.
• ADSC, hvor stamceller fra fedtvæv indsprøjtes.

»Da jeg arbejdede på en klinik med LSA-patienter på University of Modena opdagede jeg, at sygdommen har visse ligheder med forstyrrelse af sårheling. De karakteristika gav mig håb for PRP og ADSC, som tidligere har vist sig at have en positiv virkning på heling af sår,« siger Alessia Paganelli.

Ved PRP-behandling bruger man patientens eget blod til at fremme heling. Først tager man en blodprøve fra patienten, dernæst bliver den behandlet i en centrifuge for at adskille blodet i forskellige komponenter: Røde og hvide blodceller, blodplasma og blodplader. Herefter bliver blodpladerne opsamlet og sprøjtet ind i det skadede område.

Når blodpladerne bliver injiceret, frigiver de en række vækstfaktorer. Det vil sige særlige proteiner, der er ansvarlige for den helbredende effekt.

Ved ADSC-behandling bruger man også patientens eget biologiske materiale, men her bliver stamceller fra patientens fedtvæv udtrukket og derefter sprøjtet ind.

Fedtstamcellerne arbejder ved at udskille anti-inflammatoriske cytokiner. Små proteiner, der spiller en vigtig rolle i kroppens immunsystem. De fungerer som signalmolekyler, der hjælper kroppens celler med at kommunikere med hinanden, og så påvirker de immunsystemets aktivitet.

For eksempel kan fedtstamcellerne dæmpe immunsystemet, som er overaktivt ved autoimmune sygdomme som LSA. På den måde bliver betændelsen svækket, og vævshelingen fremmes.

Opmuntrende resultater

For at undersøge om fedtstamceller og blodplader også virkede uden for laboratoriet, gennemgik Alessia Paganelli og hendes kollegaer systematisk alle de tilgængelige videnskabelige studier, der undersøger virkningen af de to behandlinger mod LSA. Hver for sig eller i kombination.

Forskerne fandt, at behandlingens effekt var begrænset, når det gjaldt patienter med et fremskredent sygdomsforløb, hvor genitalierne for eksempel allerede var vokset sammen. Men for patienter, der blev behandlet tidligt i deres sygdom, var resultaterne anderledes opmuntrende.

»Mange patienter oplevede en forbedring i deres symptomer, og vi fandt også, at ADSC og PRP i kombination gav en synergieffekt, hvor effekten blev endnu bedre,« siger Alessia Paganelli.

Synergieffekten betyder, at de to behandlinger forstærker hinanden, så deres kombinerede effekt bliver større end de enkelte behandlinger hver især. Alessia Paganelli og hendes kollegaer noterede sig desuden heller ikke nogen nævneværdige bivirkninger i deres videnskabelige studiegennemgang:

Bivirkningerne ved PRP er naturligt meget begrænsede, fordi patienterne får sprøjtet deres eget blod ind i kroppen. Derfor bør kroppen ikke afstøde blodpladerne.

Når det gælder stamcellebehandling, har der i årevis været en vis bekymring knyttet til behandlingen. En bekymring, der går på, at stamcellerne kunne udvikle sig til kræftceller og skade patienten.

Det har forskerne dog ikke fundet nogen tegn på i den videnskabelige gennemgang, understreger Alessia Paganelli.

»Vi kan ikke udelukke en teoretisk risiko, men vi har ikke set videnskabelig evidens for det i de studier, vi har gennemgået,« lyder det.

Fra symptombehandling til kur?

Nu lyder det jo ellers, som om det bare er et spørgsmål om tid, før LSA-patienter kan få injiceret fedtstamceller og blodplasma for at komme deres lidelser til livs. Men desværre er det ikke så ligetil at finde en permanent kur, vurderer Alessia Paganelli.

»Vores resultater er begrænsede af, at der er foretaget ret få studier, der undersøger effekten af ADSC og PRP. De tilgængelige undersøgelser er også ret små, så det gør det svært at udlede noget endeligt ud fra dem,« forklarer hun.

Der er altså lange udsigter til, at behandling med blodplader og stamceller fra fedtvæv rykker ud af laboratorierne og ind i lægernes behandlingspraksis. Alessia Paganelli ser dog optimistisk på fremtiden.

»Der er ingen tvivl om, at PRP og ADSC-terapi er et lovende alternativ til traditionelle behandlinger, som kan forbedre patienternes symptomer og øge deres livskvalitet,« siger hun.

Hun har også et råd til LSA-patienter, der søger behandling:

»Sørg for at få behandling et sted, hvor behandlerne virkelig kender til sygdommen. Sygdommen kan være svær at genkende og give mange forskellige symptomer,« siger Alessia Paganelli, og fortsætter:

»Derudover er det sådan med kroniske patienter, at de kender deres egen sygdom bedst, så man skal ikke være bange for at takke ja til at prøve en ny behandling, hvis den, man får nu, ikke virker.«

Du kan høre mere om sygdommen i dette afsnit af podcast-serien Hudlægens Bord.