Mytedrab: Nej, akademikere drikker ikke mere end andre

I den nyligt Oscarvindende film ’Druk’ forsøger fire midaldrende gymnasielærere at peppe en kedelig hverdag op med daglige indtag af alkohol.

Det er en udbredt myte, at netop akademikerne er den samfundsgruppe, som trods (eller på grund af) deres privilegerede baggrund har det højeste indtag af alkohol.

Det er en myte, der går igen i pressens historier om danskernes drikkevaner (se for eksempel her og her).

Myten blev i december 2020 i Weekendavisen forsøgt understøttet med Sundhedsstyrelsens rapport 'Den Nationale Sundhedsprofil 2017'. Desværre blev rapporten tolket skævt.

Fakta er nemlig, at det er personer med kortere uddannelser, der drikker mest i alderen 25-64 år, og som i størst udstrækning dør en alkoholrelateret død. Denne død sker typisk cirka 15 år for tidligt.

Uligheden i alkoholrelaterede dødsfald i Danmark er stor, og det er på ingen måde akademikerne, der er værst ramt.

I det følgende vil vi, som begge forsker i alkohol og leversygdom, folde ud, hvordan alkoholmisbrug og dødsfald som følge af alkohol rent faktisk er fordelt i de forskellige samfundsgrupper i Danmark.

Kortuddannede dør oftere en alkoholrelateret død

Hvert år er der cirka 2.900 dødsfald på grund af alkohol i Danmark:

• 45 procent af dem er blandt personer med grundskole
• 45 procent er blandt personer med kort uddannelse
• De resterende 10 procent er blandt personer med mellemlang eller lang uddannelse.

Personer med mellemlang eller lang uddannelse udgør imidlertid omkring 30 procent af befolkningen, så de er faktisk underrepræsenterede blandt dem, der dør på grund af alkohol.

Allerede her kan vi konstatere, at det ikke er de mellem- og højtuddannede, der bærer alkoholens tungeste konsekvenser. Ulighed i alkoholdødsfald ses både blandt mænd og kvinder.

Nogenlunde samme mønster ser vi, når det gælder alkoholrelaterede indlæggelser, ambulante hospitalsbesøg, alkoholrelaterede somatiske og psykiske sygdomme, tilkendte førtidspensioner og for alkoholrelaterede ulykker blandt unge.

Det faktum, at højtuddannede er underrepræsenterede set i forhold til død og andre konsekvenser af alkohol, gør, at man bør spørge, om de højtuddannede rent faktisk drikker mest.

\ Læs mere

Mytedrab: Din lever har ikke brug for en ‘detox’

Mange kortuddannede mænd under 65 drikker igennem

I Weekendavisens artikel 'De drikfældige' brugte man Den Nationale Sundhedsprofil 2017 som kilde til oplysninger om alkoholindtag i forhold til uddannelsesniveau.

Artiklen konkluderer blandt andet, at akademikerne ligger »øverst på listen, når det gælder samtlige indikationer på en risikobetonet omgang med alkohol«.

Er det korrekt? Nej.

Hvis man dykker ned i tallene fra 'Den Nationale Sundhedsprofil', viser det sig, at alder har stor betydning for, hvilken uddannelsesgruppe der drikker over Sundhedsstyrelsens højrisikogrænse for alkoholindtag (21 genstande for mænd og 14 for kvinder om ugen, se figur).

For aldersgruppen over 65 år var der en større andel med lang uddannelse, der drak over højrisikogrænsen for alkoholindtag. Dette gjaldt for både mænd og kvinder.

Men for mænd i aldersgrupperne 25-44 år og 45-64 år var billedet modsat: Her var der en større andel med kort uddannelse, der drak over højrisikogrænsen, end blandt personer med lang videregående uddannelse.

For kvinder i alderen 25-64 år var der ingen klar sammenhæng mellem overskridelse af højrisikogrænsen for alkohol og uddannelsesniveau.

Det er altså kun for aldersgruppen over 65 år, hvor der er overensstemmelse med det billede, der tegnes i Weekendavisen.

Alkoholrelaterede dødsfald sker 15 år for tidligt

Hvad kan forklaringen så være på at en større andel akademikere end kortuddannede drak over højrisikogrænsen for alkoholindtag, når vi ser på aldersgruppen over 65 år i 'Den Nationale Sundhedsprofil'?

Ja, en del af forklaringen er, at personer med kort uddannelse og stort alkoholindtag dør, inden de fylder 65 år. Derfor kan de ikke deltage i Den Nationale Sundhedsprofil.

To tredjedele af alle alkoholrelaterede dødsfald sker nemlig inden det 65. leveår. I gennemsnit dør personer med alkoholproblemer hele 15 år for tidligt.

Kortuddannede svarer sjældnere på spørgeskemaer

'Den Nationale Sundhedsprofil 2017' er en befolkningsundersøgelse, hvor et spørgeskema med mere end 50 spørgsmål blev sendt ud til 312.000 danskere.

Men det var kun 59 procent af dem, der svarede på spørgeskemaet. De personer, der blev inviteret til at deltage, men ikke deltog, kalder vi non-respondenter.

Forskning tyder på, at personer med kort uddannelse og stort alkoholforbrug oftere er non-respondenter end personer med lang uddannelse og højt alkoholindtag.

Dette kan betyde, at man får et skævt billede af, at personer med kort uddannelse drikker mindre end akademikere i befolkningsundersøgelser.

I en forskningsartikel af Signe Benzon Larsen og medforfattere sammenlignede man risikoen for alkoholrelateret død blandt deltagere og non-respondenter i en anden befolkningsundersøgelse, 'Kost, Kræft og Helbred'.

Uanset uddannelsesbaggrund havde non-respondenter en markant højere risiko for en alkoholrelateret død.

Non-respondenter med kort uddannelse havde dog en særligt høj risiko for alkoholrelateret død – den var knap tre gange så stor som den tilsvarende risiko for non-respondenter med mellemlang eller lang videregående uddannelse.

Det tyder på, at kortuddannede, der drikker meget alkohol, er mere underrepræsenterede i spørgeskemaundersøgelsen i forhold til akademikere, der drikker meget.

Det er de kortuddannede under 65 år, vi skal bekymre os om

Er akademikere mere drikfældige end andre? Ovenstående tyder på, at det måske er rigtigt for aldersgruppen over 65 år. Og selvfølgelig skal vi hjælpe de ældre akademikere med at skære ned på alkohol.

Det største problem for folkesundheden er dog det store alkoholindtag blandt personer med kortere uddannelser. Et alkoholindtag, der koster mange tabte leveår hvert år hos lavtuddannede mænd og kvinder.

Medierne bør hellere fokusere på det store antal alkoholdødsfald blandt personer med kortere uddannelser end på de ældre akademikeres større alkoholindtag, så politikere, sundhedspersonale og forskere kan komme i gang med at forebygge dødsfaldende – jo før, jo bedre.

\ Læs mere

Filmen ‘Druk’ bygger på en teori om, at mennesket ville fungere bedre med en promille på 0,5. Passer det?

\ Læs mere

‘Druk’ i virkeligheden: Hvad ville en konstant promille på 0,5 gøre ved dig?