Myte knust: Du kan ikke forudsige barnets køn

Hvis man for nogle måneder siden spurgte overlæge og professor i human reproduktion ved Odense Universitetshospital og Syddansk Universitet Jens Fedder om, hvorvidt tre drenge i børneflokken øgede chancen for, at nummer fire også ville blive en dreng, ville han uden at blinke have svaret ja.

Det gjorde han da også her på Videnskab.dk for nylig, i en artikel der netop handlede om, hvad der kunne skubbe kønsfordelingen blandt børn i den ene eller anden retning.

Stillede man klinisk professor ved Københavns Universitet Bente Klarlund Pedersen, der ud over sin forskerstilling også har en sundhedsbrevkasse i Politiken, samme spørgsmål, svarede hun som Jens Fedder.

Det gjorde hun blandt andet i denne artikel på Politiken, hvor hun refererede til artiklen her på Videnskab.dk.

Spørger man til gengæld Amy Frølander, der er fuldmægtig i Danmarks Statistik, så tager begge forskere - og dermed Videnskab.dk - fejl.

Amy Frølander har nemlig undersøgt tingene i de danske fødsels- og CPR-registre, og ifølge hendes undersøgelse kan man få nok så mange drenge i træk. Det bliver chancen for, at den næste i børneflokken også bliver en dreng, ikke større af.

»Det er en meget gammel myte, som eksisterer i bedste velgående og bliver gengivet i en uendelighed. Den er sågar en del af Liberos (producent af bleer, red.) informationsmateriale til vordende mødre. Problemet er blot, at der ikke er skyggen af statistisk belæg for at sige, at det øger chancen for at få en dreng, at man har tre drenge i forvejen, eller at det omvendt øger chancen for at få en pige, at man har tre piger i forvejen,« fortæller Amy Frølander.

Resultatet af Amy Frølanders undersøgelse er offentliggjort i Danmarks Statistiks digitale udgivelse ’NYT’.

Kigget på alle danske storfamilier

I sin undersøgelse har Amy Frølander undersøgt kønsrækkefølgen i praktisk talt alle danske storfamilier, der har fået mere end tre børn i årene fra 1970 til 2012, i alt 225.000 familier. Det har hun gjort ved at koble data fra fødselsregistret sammen med data fra CPR-registret.

Hun har udelukket familier, hvor enten moderen eller faderen blev byttet ud undervejs. Det var altså et krav, at børneflokken havde samme forældrepar.

Desuden er tvillinger udelukket fra undersøgelsen, da de kan lave ballade i de statistiske resultater.

Statistikkerne kan nemlig ikke se, om tvillingerne er enæggede, hvor kønnene jo er 100 procent afhængigt af hinanden, eller om tvillingerne er tveæggede, hvilket ikke har nogen umiddelbar indflydelse på kønnene.

»Når vi kigger på de tilbageværende familier, kan vi se, at der er lige så stor chance for at få en dreng ved første graviditet, som der er chance for at få en dreng efter femte graviditet med fire drenge i forvejen. Det er altså bare en skrøne, hvad vi har hørt i så mange år,« siger Amy Frølander.

Amy Frølander peger dog på, at chancen for at få dreng nummer fire er 52,3 procent, hvis man har fået tre drenge i forvejen, mod en normal fordeling af kønnene på 51,3 procent drenge og 48,7 procent piger.

»Der er dog ikke statistisk signifikans i resultatet, så det underbygger ikke myten,« slår Amy Frølander fast.

Anledning til at regne efter

Fertilitetslæge Jens Fedder har set resultaterne fra Danmarks Statistik, og han mener, at de er interessante og giver grund til at genoverveje hans egne ord; at chancen for det ene eller det andet køn bliver forskubbet, jo flere børn der kommer i børneflokken.

Jens Fedders tidligere udtalelser kom på baggrund af et studie fra 1970, der netop viste sammenhængen mellem kønnene.

»Resultatet fra Danmarks Statistik er jo en anledning til at få regnet tingene efter, så vi ikke bare påstår, at det ene eller det andet er rigtigt. Jeg ser ingen grund til at betvivle data fra Danmarks Statistik, men jeg betvivler heller ikke de videnskabelige data, der ligger til grund for min tidligere udtalelse. Det ville være interessant at undersøge, hvad der egentlig er rigtigt i den her historie,« siger Jens Fedder.

Tingene kan have ændret sig siden 1970

Det lyder måske som noget sludder, men det er faktisk ikke givet, at blot fordi det ene resultat er rigtigt, er det andet nødvendigvis forkert.

Jens Fedder påpeger, at årsagerne til de forskellige resultater blandt andet kan være, at det gamle studie måske har inkluderet tvillinger, som jo netop var udeladt fra undersøgelsen fra Danmarks Statistik.

Det kan have givet et udslag, der måske gjorde resultatet af undersøgelsen statistisk signifikant.

Der kan også være kulturelle og biologiske forskelle mellem deltagerne i det gamle og det nye studie, som kan spille ind på kønnene.

Blandt andet peger Jens Fedder på, at folk måske dyrkede sex meget hyppigere før 1970, og det kan spille ind på sædkvaliteten, som igen spiller ind på kønsfordelingen blandt børnene.

Kvinder fik måske også børn tidligere, hvilket også kan have en indflydelse.

»Jeg svarer, som jeg altid har gjort«

»Der kan være mange forskellige årsager til, at man så nogle sammenhænge dengang, som man ikke ser i dag. Det vil være meget interessant at undersøge. I den sammenhæng kan man jo også se på, hvordan det ser ud i mindre befolkningsgrupper, som eksempelvis yngre eller ældre mødre. Måske vil der være nogle klare sammenhænge i den ene gruppe, som man ikke ser i den anden,« spekulerer Jens Fedder.

Hvad svarer du, næste gang en kvinde med tre drenge spørger dig, om der er større chance for, at hendes næste barn også bliver en dreng?

»Så vil jeg svare, som jeg altid gør. Chancen for at dit næste barn bliver en dreng er cirka 51 procent, og chancen for, at det bliver en pige, er sådan cirka 49 procent. Der er en smule afvigelse, men selvom det skulle påvirke kønnet, at det ufødte barn har tre storebrødre, så drejer det sig jo ikke om 80 procents chance, men kun om meget få procent, hvis det overhovedet gør en forskel,« siger Jens Fedder.