Mycoplasma: Kønssygdommen, som lægerne ikke vil tjekke, om du har

Du kender sandsynligvis til kønssygdommen klamydia, men du har formentlig ikke hørt om dens ’fætter’, mycoplasma.

Forskerne er ikke sikre på det præcise antal, men de vurderer, at mellem 25.000 til 30.000 danskere hvert år bliver ramt af mycoplasma (med det latinske navn mycoplasma genitalium).

Det er en anelse færre end de, der smittes med klamydia, som omkring 35.000 bliver ramt af hvert år.

Mycoplasma og klamydia har det tilfælles, at bakterierne i yderste tilfælde kan gøre det sværere at få børn uden hjælp.

Men på ét særligt punkt adskiller de sig også fra hinanden.

Hvor læger er ivrige efter at behandle folk med klamydia, er de mere tilbageholdne med at behandle dig for mycoplasma - i hvert fald så længe, du ikke er generet af sygdommen.

Men hvorfor vil lægerne helst undgå at behandle mycoplasma?

Hvor stort er problemet egentlig?

Og hvilke symptomer skal du være opmærksom på?

Det får du forklaringerne på i den nye video på Tjek, der er Videnskab.dk’s YouTube-kanal målrettet unge.

Problematisk at behandle mycoplasma

Læger bruger ofte antibiotika til at dræbe bakterier eller hæmme væksten af dem.

Mange typer antibiotika virker på bakteriers cellevæg - og det er hér, der opstår en udfordring med mycoplasma-bakterien. Den har nemlig ingen cellevæg.

Det betyder, at udvalget af antibiotika herhjemme indsnævrer sig til to typer: Azithromycin og moxifloxacin.

Udfordringerne stopper dog ikke her. Nogle mycoplasma-bakterier er resistente over for azithromycin og moxifloxacin, hvilket betyder, at behandlingen ikke virker.

Halvdelen af de mycoplasma-infektioner, man finder i Danmark, kan ikke behandles med azithromycin, og tallene er endnu mere grelle, når man behandler med moxifloxacin.

Langt værre står det til i eksempelvis Kina, hvor næsten 90 procent af alle tilfælde er resistente over for begge stoffer.

Resistens er problematisk, for jo mere vi bruger stofferne til at behandle for eksempel mycoplasma, jo større risiko er der for, at andre bakterier også bliver resistente over for disse typer antibiotika.

Det er problematisk, da azithromycin også bliver brugt til at kurere sygdomme som halsbetændelse og lungebetændelse.

Sygdomme, som tidligere var dødelige - indtil vi fik antibiotika som behandlingsform.

Hvor stort er problemet?

Foruden risikoen for resistens er der også en anden årsag til, at lægerne ikke er helt lune på at behandle folk med mycoplasma, og det skyldes, at man ikke er sikker på, hvor stort behov vi egentlig har for behandlingen.

Studier af par i fertilitetsbehandling har vist, at mycoplasma til en vis grad kan gøre det sværere at få børn uden hjælp.

I et dansk studie fandt man frem til, at de par, som var barnløse, fordi kvinden havde aflukkede æggeledere, også typisk havde antistoffer for mycoplasma.

Det betyder, at de tidligere havde været smittet med bakterien.

Bakterien kan give underlivsbetændelse, der kan føre til aflukkede æggeledere hos kvinder. Når æggelederne er aflukkede, er det umuligt for æg og sædcelle at nå hinanden i livmoderen.

Man er i forskningsverden enige om, at mycoplasma kan gøre det sværere at få børn, men man er fortsat usikker på, hvor stor risikoen er.

Hvad er symptomerne?

Forskere inden for feltet opfordrer til, at du kun bliver testet, hvis du har symptomer.

Og hvad er symptomerne på mycoplasma så?

• Følelsen af at tisse glasskår
• Udflåd fra urinrøret hos mænd og fra skeden hos kvinder

Hvis infektionen får lov til at udvikle sig til underlivsbetændelse, mærkes det ved smerter i den nederste del af maven. Potentielt vil man også kunne få feber.

Hvis du vil undgå den trælse sygdom, er opfordringen fra lægerne klar:

Brug kondom, når du har sex!

Forskernes viden

Lægernes information stammer fra et væld af kliniske studier, men der er som nævnt ovenfor stadig spørgsmål om mycoplasma, som mangler at blive besvaret.

Du kan høre alt om lægernes hidtidige forskning i videoen øverst i artiklen.

Informationerne i videoen bygger på viden, som Tjek har fået fra følgende kilder:

• Jørgen Skov Jensen, fagchef, Bakterier, Parasitter & Svampe / Reproduktiv Mikrobiologi, Statens Serum Institut.
• Kirsten Salado-Rasmussen, 1. reservelæge, ph.d., Bispebjerg Hospital.