Ebolaepidemien i 2014 kostede 11.310 mennesker livet i Vestafrika. Det høje tal skyldes blandt andet et dårligt sundhedsvæsen, og at smittede mennesker rejste på tværs af landegrænser.
Nu peger fire uafhængige studier på, at en mutation i ebola-virussen har gjort epidemien endnu mere smitsom og dødbringende. Det skriver nytimes.com.
Det er forskere fra University of Massachusetts, Harvard, University of Manchester og University of Nottingham, der har fundet frem til mutationen, der hedder GPA82V.
GPA82V-mutationen opstod tidligt i den vestafrikanske epidemi og spredte sig lynhurtigt i de smittede lande, mens den ikke-muterede virus spredte sig langsommere og forsvandt efter et par måneder.
På Harvard fandt forskere også ud af, at de, der var smittet med den muterede udgave af ebola, havde langt højere risiko for at dø.
LÆS OGSÅ: Dødelig fodfejl: Ebolavirus stammer alligevel ikke fra 70'erne
Virussen blev i sin tid overført til mennesker gennem et flagermusbid, men mutationen har gjort virussen meget bedre til at angribe menneskeceller, sammenlignet med den ikke-muterede ebola.
Forskerne fra University of Massachusetts fandt frem til, at mutationen gjorde det nemmere for ebolavirussen at sprede sig hos mennesker fremfor dyr, som eksempelvis den flagermus, der kan have startet epidemien.
I et forsøg med flagermus, fandt forskerholdet fra University of Nottingham ud af, at den muterede virus faktisk var dårligere til at smitte flagermus, end den ikke-muterede virus var. Det måtte altså betyde, at ebolaen muterede for at angribe mennesker.
»Det er svært at se bort fra konklusionen om, at virussen har tilpasset sig mennesker,« fortæller Jeremy Luban, der er ph.D i vira ved University of Massachusetts og medforfatter på det ene af de nye studier, ifølge nytimes.com.
Tre af de fire studier er blevet publiceret i det videnskabelige tidskrift Cell.
Det sidste venter på at blive godkendt.
LÆS OGSÅ: Ebolavirus muterer langsommere, end vi troede
agr





























