Omtrent 100.000 danskere har indtil videre stukket sig i maveskindet med vægttabsmedicinen Wegovy. For nogle med bivirkninger som kvalme, opkast og diarré til følge. For ikke at tale om blødning fra pengepungen.
Hvad nu hvis de i stedet kunne nøjes med at spise en billig kapsel, der tilmed intet har med medicin at gøre? Dét er perspektiverne i en ny opfindelse fra forskere ved det prestigefyldte amerikanske universitet Massachusetts Institute of Technology (MIT).
Her har man nemlig udviklet en mekanisk slanke'pille'. Jo, den er god nok. For inde i den klassiske kapsel, som normalt indeholder et lægemiddel, sidder i stedet en lille ’maskine’, der vibrerer i maven og snyder hjernen til at tro, at man er mæt.
»For nogle, der ønsker at tabe sig eller kontrollere deres appetit, kan det tages før hvert måltid,« udtaler Shriya Srinivasan, nu assisterende professor i bioteknik ved Harvard University, men tidligere tilknyttet MIT og hovedforfatter til studiet, som er offentliggjort i tidsskriftet Science Advances.
»Det er et forfriskende bud på et supplement. Al medicin kan have bivirkninger, og derfor er det godt at have mange forskellige vægttabsbehandlinger på hylden,« lyder det fra klinisk professor og ledende overlæge Claus Bogh Juhl, der er forskningsleder for Forskningsenhed for Endokrinologi, Syddansk Universitetshospital og Sydvestjysk Sygehus. Han har ikke haft noget med MIT-studiet at gøre.
Skaber falsk mæthed
Den mekaniske 'pille' aktiverer de samme mekanismer i mavesækken, som når den fyldes med mad. Det er nemlig sådan, at når du spiser et stort måltid, så sender din mave signaler til din hjerne, hvilket skaber følelsen af mæthed.
Når maven bliver udspilet, mærker specialiserede celler kaldet mekanoreceptorer, at de strækker sig. Det får dem til at sende signaler til hjernen, der sammen med hormoner som PYY og GLP-1, der produceres i tarmen, giver en følelse af mæthed og får os til at holde op med at spise. Samtidig falder niveauet af Ghrelin, som er et sultfremmende hormon.
Det er lige netop disse mekanismer, som MIT-forskerne drager fordel af i deres opfindelse. Tidligere forskning har, ifølge forskerne fra MIT, vist, at vibrationer påført en muskel kan fremkalde en følelse af, at musklen har strakt sig længere, end den faktisk har. En tankegang, som de amerikanske forskere altså har overført til maven.
Her fandt man, at ved at indtage en kapsel, der vibrerer nede i maven, aktiveres de samme ’strækreceptorer’, som når maven er udspilet af mad og derved skaber man en ’falsk’ fornemmelse af mæthed.
\ Sådan fungerer kapslen mekanisk
Den mekaniske kapsel kaldes ’Vibrating Ingestible BioElectronic Stimulator’ (VIBES).
Kapslen indeholder et sølvoxidbatteri, der driver en vibrerende motor. Når kapslen når maven, opløser sure mavevæsker den gelatine-membran, der dækker kapslen. Herved frigives en såkaldt fjederbelastet pogo-stift, der fungerer som en kontakt, som aktiverer motoren.
Den nuværende version af kapslen er designet til at vibrere i omkring 30 minutter, efter den er nået mavesækken. Forskerne vil dog undersøge muligheden for at tilpasse den, så den kan blive i maven i længere tid og også tændes og slukkes trådløst efter behov.
I forsøget blev kapslen indtaget af seks Yorkshire-grise, hvor den placerede sig i deres maveslimhinde. Her medførte den, at fødeindtagelsen blev reduceret med omkring 40 procent fordelt på 108 måltider over 2 uger.
Slutteligt passerede kapslen sikkert gennem grisenes fordøjelsessystem efter cirka fire dage.
Ros for grundighed
Konkret viser studiet, at når den mekaniske ’pille’ indtages 20 minutter før spisning, så reduceres madindtagelsen i gennemsnit med omkring 40 procent. Man spiser altså tæt på det halve af, hvad man ellers ville spise.
Der er dog det store forbehold ved studiet, at den vibrerende kapsel indtil videre kun er prøvet af på dyr. Seks grise helt bestemt.
»Det er et meget lille studie på grise, og det er meget kort tid, man har fulgt vægttabet,« påpeger Claus Bogh Juhl om studiets klare begrænsninger.
Han roser dog samtidig forskerne for at være meget grundige. Han fremhæver blandt andet, at studiet både dokumenterer det mekaniske, og at man med kikkertundersøgelser også har dokumenteret den præcise placering af tabeletten i mavesækken - foruden målinger af de biologiske og fysiologiske aspekter af behandlingen.
»Forskerne har været meget grundige. Det taler til deres ros,« mener han.
Formentlig ikke farlig
I studiet fandt forskerne, at dyrene ikke viste nogen tegn på, at kapslen forstoppede, perforerede eller på anden måde påvirkede fordøjelseskanalen negativt. Men de understreger selv, at der er behov for meget mere forskning, før man med sikkerhed kan vide, om teknologien også sikkert kan bruges i mennesker.
Claus Bogh Juhl mener ligeledes, at det logiske næste skridt er længerevarende studier og studier på mennesker. Men han er faktisk optimist.
»Jeg tror ikke, at en mekanisk pille er farlig for mennesker,« siger han og peger på alternativer som eksempelvis gastrisk ballon, der er en ballon, som placeres i mavesækken og fyldes med saltvand, så den optager plads i mavesækken og giver mindre plads til mad. En metode, man også kan købe sig til i Danmark i privat regi, men som ifølge Claus Bogh Juhl kan indebære en risiko for tarmslyngslignende tilstande efter indgrebet.
»Men sådan en lille skiderik af en mekanisk pille, som man får skidt ud igen, er næppe særligt farlig,« vurderer han.
Kirurgi glider ud
Det får forskerne bag kapslen til at håbe på, at deres teknologi på sigt kan blive et ufarligt og også billigere alternativ til dyr vægttabsmedicin og indgribende fedmekirurgi. For den mekaniske slanke-opfindelse er et både ikke-medicinsk og ikke-invasivt alternativ, argumenterer forskerne. Og så kan kapslerne ved massefremstilling sælges til en langt billigere pris.
»For mange befolkningsgrupper er nogle af de mere effektive behandlinger mod fedme meget dyre. I stor skala kunne vores enhed fremstilles til en ret omkostningseffektiv pris,« udtaler Shriya Srinivasan, hovedforfatter til studiet, uden dog at komme ind på den præcise pris for den mekaniske kapsel.
Herhjemme har tal fra Sundhedsdatastyrelsen vist, at de 100.291 danskere, der har brugt den nye vægttabsmedicin Wegovy, siden det kom på markedet i december 2022, i gennemsnit har spenderet 6.900 kroner på lægemidlet.
LÆS OGSÅ: Stoffet bag danske Wegovy er kåret til ‘Årets videnskabelige gennembrud’
Og tager man fedmekirurgi som alternativ, så følger der som sagt en vis risiko for komplikationer med. Derfor tror Claus Bogh Juhl heller ikke på, at fedmekirurgi har en lys fremtid foran sig, nu hvor andre alternativer dukker op i en lind strøm.
»De kirurgiske indgreb mod fedme glider ud, så de er forbeholdt helt specifikke patienter. Og det medicinske glider mere ind,« antager han.
Medicin er fremtiden
Claus Bogh Juhl vurderer, at vi på sigt får et mere nuanceret syn på overvægt, så vi ikke tænker det som én ting, men som mange. Forstået på den måde, at noget overvægt kan skyldes overspisning, andet kan skyldes gener eller et komplekst sammenspil mellem genetiske anlæg og miljømæssige faktorer. Derfor byder han den mekaniske kapsel velkommen.
»Der er en lang række årsager til overvægt. Derfor er der også behov for en lang række forskellige behandlinger. Herunder supplementer til den medicinske strategi, vi ser meget lige nu,« siger han.
Men han tror grundlæggende mest på vægttabsmedicin.
»Den mekaniske kapsel skal udvikles til at vise, om den kan noget. Men min egen fornemmelse er, at det er de medicinske behandlinger, som for alvor bliver fremtiden,« siger han.
LÆS OGSÅ: Dansk forsker bag sensationel ny slankemedicin: Blev opfattet som »ikke rigtig forskning«
Billigere og bedre
Lige nu er en række nye vægttabspræparater på vej i kølvandet på Novo Nordisks vægttabsmedicin Wegovy. Præparater med nyudviklede indholdsstoffer som for eksempel tirzepatid, der har vist sig at give et vægttab på over fem kilo mere end semaglutid, der er det indholdsstof, som Wegovy baserer sig på. Du kan læse mere om tirzepatide i artiklen Nyt lægemiddel fører til stort vægttab hos 9 ud af 10.
Dertil kommer, at firmaerne bag de nye præparater, heriblandt Eli Lilly, har meddelt, at det bliver billigere end Wegovy.
Novo Nordisk er også selv på vej med en ny vægttabsmedicin, som kombinerer semaglutid med cagrilintid, og som har vist endnu mere lovende resultater.
Hertil kommer, at indsprøjtningerne, som lige nu er nødvendige, hvis man vil have glæde af vægttabsmedicin, muligvis kan blive erstattet af tabletter.
»Alt i alt tror jeg, at det bliver svært at udvikle noget, der for alvor konkurrerer mod vægttabsmedicin. Men det må tiden jo vise,« lyder det fra Claus Bogh Juhl, der sætter opskrift på, hvad der skaber en ’vinder’ behandlingsmæssigt:
»Hvis prisen er rigtig, effekten er rigtig, og bivirkningsprofilen er rigtig. Det er de tre ting, der afgør det,« siger han.
LÆS OGSÅ: At spise sent om aftenen kan føre til vægtøgning – ny undersøgelse peger på hvorfor
LÆS OGSÅ: Kan man være overvægtig og sund?
LÆS OGSÅ: Årsagen til vores tykkere maver er stadig et mysterium
