Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Morten la Cour vinder Bagger-Sørensen Prisen

Annonce:

Årets tre Bagger-Sørensen Fonden-priser er netop blevet uddelt.

Hovedprisen, Bagger-Sørensen Prisen, gik til professor, overlæge, dr.med Morten la Cour fra Rigshospitalet.

Det oplyser Bagger-Sørensen Fonden i en pressemeddelelse.

Prisen, som er på 500.000 kroner, er en anerkendelse af en 'fremragende forsker', der har ydet en elitær forskningsindsats på højeste internationale niveau.

I bedømmelsen lyder det blandt andet, at Morten la Cour har bidraget væsentligt til en ny forståelse af nethindens fysiologi. Hele bedømmelsen kan læses her.

Herudover blev Ung Forskerprisen uddelt.

Den gik til Postdoc, ph.d., læge Line Lund Kårhus, Bispebjerg og Frederiksberg hospital og Lektor, ph.d. og postdoc Gustavo G. Nascimento, Institut for Odontologi og Oral Sundhed, Aarhus Universitetshospital.

Annonce:

Påskønnelsesprisen, som er den sidste pris, gik til øjensygeplejerskerne Maiken Wethelund Jepsen og Signe Marie Mygdal Jørgensen, Aarhus Universitetshospital.

Læs mere om Bagger-Sørensen Fonden her.

LÆS OGSÅ: Forskere modtager pris på tre millioner dollar for teori om ‘supertyngdekraft’

LÆS OGSÅ: Årets forsknings-kommunikationspris går til klima-topforsker