Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Morgenkvalme kan betyde mindre risiko for abort

Annonce:

At være gravid er en fantastisk ting. Men det skønne ved en graviditet, kan virke lidt mindre skønt, hvis hver morgen begynder med kvalme og opkast.

Nu viser et nyt studie dog, at kvinder, der før har aborteret, og som lider af morgenkvalme og svimmelhed under graviditeten, kan have mindre risiko for at miste barnet. Det skriver Medpagetoday.com.

»Vores studie er unikt, fordi vi bad kvinder om at notere deres symptomer løbende igennem deres graviditet, inden de enten aborterede eller ikke,« sagde Stefanie N. Hinkle fra the Eunice Kennedy Shriver National Institute of Child Health and Human Development i Bethesda, USA, som er en af forskerne bag studiet, til MedPage Today.

Forskerne inddrog 797 kvinder med en gennemsnitsalder på 28,7 år i deres undersøgelse – alle med et ønske om at blive gravide.

I undersøgelsen blev kvinderne bedt om at notere deres symptomer dagligt i en dagbog i de første to menstruationscyklusser, hvor de forsøgte at blive gravide.

Kvinderne tog nu en graviditetstest, hvor det viste sig, at 188 af graviditeterne endte i abort.

Men ifølge kvindernes dagbøger havde kvinder, der kastede op, 75 procent lavere risiko for at abortere, mens kvinder med svimmelhed havde 50 % mindre risiko sammenlignet med kvinder uden nogle symptomer.
if (window.top && window.top.postMessage) {window.top.postMessage('{"googMsgType":"adpnt"}','*');}

Forskerne præsenterede intet bud på, hvad der kunne forklare studiets resultater.

Det skal dog tilføjes, at der på visse punkter kan stilles spørgsmålstegn ved studiets resultater.

For eksempel var det en forholdvis homogen gruppe af kvinder, der deltog i undersøgelsen – 96,5 procent var hvide kvinder, og 89 procent var under 35 år gamle.

Studiet er udgivet i tidsdskriftet JAMA Internal Medicine.