Engelske Fiona Gameson blev som helt lille ramt af et svært tilfælde af øjenkræft, og derfor fik hun opereret begge øjne ud. Hun lærte tidligt at lave små kliklyde, som gjorde hende i stand til at navigere i sine omgivelser uden et syn - denne metode kaldes også at 'ekkolokalisere'. En evne, der normalt er kendt hos flagermus.
Flagermusen udsender en række højfrekvente lyde, som rammer overfladerne i dens omgivelser, og når lydene kommer tilbage, giver de flagermusen indtryk, som gør den i stand til at lokalisere sine omgivelser. Det samme gælder for Fiona Gameson.
»Lydene hjælper mig til at finde ud af, hvor langt der er til væggene, og hvor døren befinder sig i et rum,« forklarer hun. Hør om hendes oplevelser i radioklippet fra Nature nederst i artiklen.
Hvad oplever en flagermus?
Nogle vil måske påstå, at Fiona Gameson oplever verden som en flagermus. Og netop dette emne - hvad flagermus oplever - har dannet grundlag for en stor filosofisk debat.
I 1974 udgav den amerikanske filosof Thomas Nagel en afhandling ved navn 'Hvordan er det at være en flagermus?'
I artiklen forklarede Thomas Nagel, at vi aldrig finder ud af, hvordan det er at være en flagermus, fordi vi altid vil være bundet af vores eget menneskelige perspektiv.
»Thomas Nagels pointe er, at, du på den ene side har al den her information om flagermus. Hvordan de lever, hvordan de ekkolokaliserer, vender på hovedet når de sover og så videre. Men selv med den information kan du ikke vide, hvordan det er at være en flagermus. Du kan kun vide, hvordan det vil være for et menneske at skulle være en flagermus, men ikke hvordan flagermusen oplever det,« forklarer David Papineau, der er filosof ved King's College i London, i radioudsendelsen.
Men måske kan vi alligevel nærme os en forståelse ved at kigge lidt på flagermusens hjerne?
Hemmeligheden ligger måske i hjernen
Der er også forskere, som mener, at vi kan finde ud af, hvad flagermusen oplever, hvis bare vi studerer den nok.
James A. Simmons studerer flagermusens hjerne og rumforståelse i sit laboratorium i kælderen på Brown University på Rhode Island i USA. Han mener, at alt, hvad du oplever, sker i din hjerne, og derfor kan man også finde alle svarene, hvis bare man ved nok om hjernen.
I laboratoriet har James og hans forskerhold bygget en 'flyvebane', hvor de har hængt en række plastikkæder, som skal simulere planter fra flagermusenes naturlige leveområder.
Det giver forskerne mulighed for at studere, hvordan flagermusene navigerer rundt om forhindringerne. Mikrofoner i laboratoriet opfanger flagermusens ekkolyde og omdanner dem til billeder i en computer.
Men det rammer endnu engang ned i Thomas Nagels pointe. Her prøver forskerne at omdanne flagermusens indtryk til menneskelige indtryk - et billede vi kan forstå.
Synssansen samarbejder med de andre sanser
Netop flagermusens syn er omgærdet af mystik. Vi ved, at den er blind, men omdannes ekkolydene til billeder i flagermusens hjerne? Det er ikke til at vide. Men måske kan vi finde ud af det ved hjælp af Fiona Gameson.
Lore Thaler er neurolog, og hun arbejder med patienter, der kan ekkolokalisere ligesom Fiona Gameson. Hun har i et tidligere studie vist, at forsøgspersoner der vurderer, at deres billeder i hovedet under ekkolokalisation er meget livagtige, også er bedre til at ekkolokalisere - uanset om hørelsen er god eller dårlig.
Fiona Gameson mener også selv, at hun er god til at danne billeder i hovedet, men hun ved det ikke med sikkerhed, for hun kan ikke se.
En ny teknik kan bringe hende tættere på, om blinde mennesker - og måske flagermus - også danner visuelle billeder. Teknikken kaldes på engelsk 'brain decoding', og den går ud på, at en computer måler hjernemønstrene, mens en person ser et billede eller hører en lyd.
Næste gang personen kigger eller lytter, kan computeren så forudsige, hvad han ser eller hører.
