Mistanke: ADHD-medicin bremser børns udvikling

Det er nærmest umuligt at sidde stille på stolen, blikket flakker konstant fra den ene ende af tavlen til den anden, og sætninger fra læreren trænger kun ind i brudstykker.

ADHD er en sygdom, der kan gøre det vanskeligt at fungere i dagligdagen. Derfor kan ADHD-medicin være helt centralt, for at børn og unge – og i visse tilfælde voksne – kan leve et normalt liv.

Men nu viser ny forskning fra USA, at stoffet Methylphenidate påvirker testosteronniveauet, forsinker nedfaldet af testiklerne og nedsætter testikelstørrelsen hos aber. Methylphenidate er stof, som blandt andet findes i det kendte lægemiddel Ritalin.

»Resultaterne kan give mistanke om, at denne gruppe præparater kan forsinke puberteten. Hvis det er tilfældet, er det noget, man skal have in mente, når man udskriver det til patienter,« siger overlæge Tine Houmann fra Børne- og ungdomspsykiatrisk Center, Glostrup.

Resultaterne er netop offentliggjort i det anerkendte medicinske tidsskrift PNAS.

Abernes alder svarede til et 8-9-årigt menneske

De amerikanske forskere undersøgte bivirkninger ved medicinen hos 30 aber. Behandlingen startede, da aberne var to år gamle, hvilket svarer til en 8-9-årig dreng.

Aberne blev inddelt i tre grupper á 10 aber, som enten fik:

1. En lav dosis af medicinen (2,5 milligram pr. kg kropsvægt, to gange dagligt)
   
2. En høj dosis af medicinen (12,5 milligram pr. kg. kropsvægt, to gange dagligt) eller
   
3. Ingen behandling (kontrolgruppe)

Aberne i høj- og lavdosisgrupperne blev behandlet fem dage om ugen. Da forsøget sluttede efter 40 måneder, var aberne knap fire år gamle.

Påvirkede abernes udvikling markant

Resultatet var tydeligt: Alle behandlede aber havde et markant lavere testosteronniveau i forhold til kontrolgruppen. For aberne i lavdosisgruppen nåede testosteronniveauet at stige igen ved forsøgets afslutning, så det var på højde med kontrolgruppens niveau.

Aberne, der fik en højere dosis, havde flere bivirkninger. Deres testosteronniveau var fortsat lavere ved forsøgets afslutning, deres testikler faldt senere ned, og størrelsen på testiklerne var også markant mindre.

Men selvom abernes pubertet blev bremset af den høje dosis Methylphenidate, er det ikke sikkert, at det har en betydning for mennesker, der er under behandling med Methylphenidate, mener Tine Houmann.

»Den høje dosis på 12 milligram er meget højere, end hvad vi normalt giver patienter - nemlig et sted mellem 1,5 og 2 milligram. Derfor kan det ikke nødvendigvis sammenlignes med behandlingen hos mennesker,« siger overlægen.

Forskerne bag undersøgelsen begrunder den høje dosis med, at der var en lavere plasmakoncentration i Methylphenidate-stoffet end først antaget. De forhøjede derfor dosen efter et par uger for at kunne lave de ønskede observationer.

Ifølge Tine Houmann kan effekten hos aberne i lavdosisgruppen bedre sammenlignes med mennesker, fordi dosen stort set svarer til den, man behandler børn og unge med i dag.

Puberteten blev ’kun’ forsinket

Overlæge Tine Houmann bider fast i, at testosteronniveauet hos lavdosisgruppen steg til normalt niveau efter 35 måneder (forsøget varede 40 måneder).

Det betyder, at selvom puberteten måske blev forsinket, så udeblev den ikke.

»Det ser ud til, at medicinen har en hormonel effekt på testosteronniveauet hos aberne, selv i gruppen med lav dosis. Men så længe man kommer i puberteten før eller siden, er det ikke nødvendigvis et problem – selvom det selvfølgelig kan have betydning for den enkelte, hvis man udvikler sig langsommere end sine jævnaldrende.«

Ifølge Tine Houmann havde der været større grund til bekymring, hvis puberteten blev sat for tidligt i gang. Det ville nemlig betyde, at man måske ikke ville nå at vokse så meget som sine jævnaldrende.

Bør undersøges hos mennesker

Hvis Ritalin og andre Methylphenidate-præparater er med til at bremse puberteten, er det vigtig information for lægerne, når de udskriver medicinen til børn og unge.

Derfor mener Tine Houmann, at det vil være meget interessant at undersøge, om det også forholder sig sådan i mennesker. Og det burde relativt let kunne lade sig gøre, hævder hun.

»Det er nok svært at overtale folk til at få taget blodprøver hver dag i 3,5 år, som man har gjort her i forsøget, men man kunne jo starte mere pragmatisk ved at observere, om børn og unge under behandling for ADHD kommer i puberteten til tiden.«

Ifølge Tine Houmann er det i øvrigt interessant at undersøge, om effekten i så fald også viser sig hos piger.

»Det er ikke til at sige, hvorfor testosteronniveauet hos aberne falder, men man kunne jo have en hypotese om, at det også har betydning hos kvinder, hvis det viser sig, at det har det hos mænd.«