Det må være nervepirrende nok i sig selv at skulle forsvare en ph.d., men når censoren ovenikøbet viser sig at være fiskeri- og landbrugsministeren, så ville de fleste nok blive lidt tørre i halsen.
Det var netop hvad der skete for Yonas Hailu, der for nyligt forsvarede sin ph.d. på Haramaya University i Etiopien.
Hans ph.d.-projekt handler om, at producere kamelmælksost med lang holdbarhed, og hans danske hovedvejleder, professor Richard Ipsen fra Institut for Fødevarevidenskab (FOOD), var noget overrasket over, at professor Fekadu Beyene, etiopisk minister for ”Livestock and Fisheries” var ekstern censor. Det skriver Københavns Universitet i en pressemeddelelse.
Det gik dog Yonas godt, fortæller Richard Ipsen.
»Det viste sig, at ministeren, som har studeret mejeriteknologi i Norge, havde læst afhandlingen grundigt, og havde en række meget relevante spørgsmål og kommentarer. Det satte gang i en god diskussion, hvilket jeg som vejleder naturligvis sætter stor pris på. Yonas er dygtig og svarede rigtig godt for sig,« siger han i pressemeddelelsen.
LÆS OGSÅ: Britiske forskere: Økologisk kød og mælk har mere sundt fedt
Ministerens interesse illustrerer samtidig, hvor vigtig kamelmælk er for Etiopien.
»Der er et stort overskud af kamelmælk i den østlige del af Etiopien, og en stor gruppe af fattige halvnomader, som går rundt og søger græsning til deres kameler. Hvis man begynder at lave små mejerier, som vil kunne forarbejde deres produktion af kamelmælk til for eksempel ost, vil de kunne få en bedre pris for mælken,« siger Richard Ipsen i en pressemeddelse.
Kamelmælk er meget rig på næringsstoffer, og er også en potentiel eksportvare til den arabiske halvø.
»På den arabiske halvø er der en udtalt opfattelse af, at kamelmælk er et sundere alternativ til komælk. Det er ikke dokumenteret til bunds endnu, men hvis man eksempelvis er allergisk overfor komælk, er man det ikke nødvendigvis over for kamelmælk,« fortæller Richard Ipsen.
Forskerne i Haramaya Camel Dairy-projektet arbejder på at skabe en lokal gruppe af forskere, der netop skal undersøge, hvordan man skal behandle kamelmælken, hvis man vil forarbejde den til mejeriprodukter.
Mælken opfører sig nemlig meget anderledes end komælk, hvorfor det for eksempel er umuligt at lave ost af den med de gængse metoder, man kan kender fra komælk. Det bliver simpelthen noget tyndt sjask.
Forskerne er lykkedes med at lave ost af kamelmælken ved at bruge kamelenzymer i stedet for enzymer fra køer, så osten kan produceres på en måde, der både er sikker og praktisk anvendelig i Etiopien.
Og Yonas Hailus ph.d. handler blandt andet om, hvordan kamelmælks-ost kan opbevares i saltlage.
LÆS OGSÅ: Forskere møder virksomheder: I fremtiden kan ost være lavet af kamelmælk
At kamelmælken opfører sig så specielt er også isoleret set interessant for forskerne.
»Vi satte en studerende til at putte noget kamelmælkspulver i komælk og varme den op for at se, om et ekstra proteintilskud kunne give tykkere yoghurt. Vi tilsætter normalt ekstra protein til komælk, når vi laver yoghurt, og med protein fra komælk virker det fint. Men selvom vi tilførte rigtig meget protein, svarende til 1,5 % ekstra, virkede det overhovedet ikke med proteiner fra kamelmælk. Tværtimod blev yoghurten overraskende nok meget tyndere med det ekstra proteintilskud,« siger Richard Ipsen.
Han vil nu grave mere i, hvad det er ved kamelmælkens tekstur, der er så meget anderledes end komælkens.
I begyndelsen af 2018 afsluttes Haramaya Camel Dairy-projektet med et seminar i Etiopien, hvor projektets anden ph.d.-studerende skal forsvare sin opgave.
LÆS OGSÅ: Nye mælkeprodukter skal gøre danskerne sundere
ams
