Det var meningen, at Danmark skulle spare penge på at droppe støtten til barnløse par, som gerne vil have kunstig befrugtning. I stedet kan regeringens beslutning om brugerbetaling vise sig at koste det danske samfund dyrt i fremtiden.
Hollandske forskere har sammen med danske kolleger fra Rigshospitalet regnet sig frem til, at Danmark i 2059 vil have misset en skatteindtægt på mellem 74 og 123 millioner euro, svarende til et beløb på mellem 550 og 920 millioner danske kroner.
»Det mest almindelige argument fra regeringers side for at undlade at støtte kunstig befrugtning er, at behandlingerne er for dyre.«
»Men når man ser på de bredere konsekvenser af at føde børn, så er der mange af nutidens finanspolitiske problemer med aldrende befolkninger, lave fødselsrater og en dalende antal arbejdende voksne, som delvist bliver afbødet af børn undfanget ved kunstig befrugtning, som i visse lande udgør 4-5 procent af den fremtidige arbejdsstyrke,« siger ph.d., sundhedsøkonom Mark Connolly fra universitetet i Groningen i en pressemeddelelse.
Mark Connolly er førsteforfatter på en ny videnskabelig artikel, der netop er blevet præsenteret ved den årlige konference i European Society of Human Reproduction and Embryology.
Kunstig befrugtning dyr på kort sigt, indbringende på lang sigt
Ifølge forskerne kan man ud fra erfaringer i andre lande forvente, at antallet af børn født efter kunstig befrugtning i Danmark vil dale med 30-50 procent, efter støtten blev fjernet i juni 2010.
Forskernes økonomiske beregninger viser, at det ganske vist vil spare Danmark 200 millioner kroner i 2011 (i udgifter til den kunstige befrugtning) og have sparet ekstra 700 millioner i udgifter, når der er gået 25 år.
Men når vi når 25 år længere ud i fremtiden, altså når børnene født ved hjælp af kunstig befrugtning ville være blevet 50 år, så er billedet vendt totalt, og Danmark vil have gået glip af de mange millioner kroner i skatteindtægter, lyder det i pressemeddelsen fra European Society of Human Reproduction and Embryology.
Kunstig befrugtning skabte hvert tiende danske barn
»Både børn undfanget ved kunstig befrugtning og naturligt undfangede børn viser en negativ balance for den danske stat ved 25-års-alderen. Men ved 50-års-alderen – når de har bidraget med skat i 30 år – er netto-skattefordelen for staten betydelig, når man ser på begge typer undfangelser,« bemærker Søren Ziebe, chefbiolog ved Rigshospitalets fertilitetsklinik og medforfatter på den nye artikel, i pressemeddelelsen.
Danmark var i 2009 det land i Europa, hvor den største andel af nyfødte var undfanget ved kunstig befrugtning. Det drejede sig om hvert tiende barn.
