Migrænens gåde er måske løst

Cirka én ud af ti danskere lider af migræne, og lidelsen rammer børn som voksne.

På trods af, at det er en hovedpinelidelse, som man har haft kendskab til lige siden stenalderen, ved man stadig ikke, hvad det er i hjernen, som udløser migræne. Men hvis man læser i dagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature Genetics, har et internationalt forskerhold med dansk deltagelse måske taget et stort skridt i retning af at forstå, hvad der udløser et migræneanfald.

De har nemlig sporet en genvariant, som øger personers risiko for at udvikle migræne med 20 pct.

Det er cirka én ud af tre personer, der lider af migræne, som slæber rundt på den genvariant i deres arvemasse.

»Det er ikke en voldsom øget risiko, som den enkelte skal bekymre sig om. Men den er vigtig for os forskere, fordi den kan være lige netop den brik, vi mangler til at kunne forstå, hvorfor et migræneanfald overhovedet opstår. En brik, som vi har været på jagt efter i årevis,« siger professor i neurologi Jes Olesen fra Københavns Universitet.

Han har sin daglige gang på Dansk Hovedpinecenter på Glostrup Hospital og har stået i spidsen for det danske bidrag til de nye forskningsresultater.

Gentest sladrer

Forskerne er nået frem til resultaterne ved at tage blodprøver og dna-teste 6.481 personer, som led af migræne og sammenlignet resultaterne med 50.809 kontrolpersoner.

Forsøgsdeltagerne kom fra Finland, Tyskland, Holland, Island og Danmark. Fra de mange dna-prøver indledte forskerne så en jagt på genvarianter, som var mere hyppige hos migrænepatienter.

I jagten blandt 500.000 dna-sekvenser faldt de over en lille variation, som de gav det kryptiske navn rs1835740, som var særlig udtalt hos en ud af tre migrænepatienter.

»Det svarer billedligt talt til, at man trækker det rigtige lod ud blandt en halv million lodder i en tombola,« siger forskningschef Thomas Werge fra Psykiatrisk Center Sct. Hans, som også har været med på det danske forskerhold.

På sporet af hjernens speeder

Spørgsmålet er så, hvor stor gevinsten kan blive med forskernes fund. Det interessante er, at den lille dna-sekvens, som ved første øjekast kunne synes ubetydelig, er klemt inde mellem to gener, og kan ad den vej tilsyneladende styre produktionen af et vigtigt nervesignal i hjernen, nemlig glutamat.

Glutamat er i forvejen kendt for at spille en væsentlig rolle i hjernen og er blandt andet vigtig for nervecellers evne til at kommunikere sammen, og populært kunne man kalde glutamat for hjernens speeder.

Det kan være lige netop den brik, vi mangler til at kunne forstå, hvorfor et migræneanfald overhovedet opstår

Jes Olesen

Så forskerne spekulerer på, om bærere af den særlige genvariant er i større risiko for at være i overskud af glutamat, og det måske kunne være forklaringen på, at de har en lavere tærskel for at udvikle et migræneanfald.

»Det er alt for tidligt at sige, om det virkelig forholder sig sådan, men tanken er dragende,« siger Thomas Werge.

Almindelig og arvelig migræne har noget til fælles

Grunden til, at de danske forskere er optimistiske, er, at resultaterne stemmer godt overens med tidligere forskningsresultater, som man har fået i udforskningen af en mere sjælden og arvelig form for migræne.

Altså en migræne, som med 50 pct. sandsynlighed går i arv til næste generation.

I den arvelige form for migræne har man nemlig sporet hele tre gener, som også er tæt involveret i at styre balancen af nervesignaler i hjernen som eksempelvis glutamat.

»Det kunne tyde på, at den almindelige og den arvelige form for migræne har noget til fælles og bekræfter, at vi måske er inde at røre ved kernen af, hvorfor et migræneanfald opstår,« siger Jes Olesen, som dog understreger, at der skal meget arbejde til, før det er endeligt bevist.

Håb om ny migrænemedicin

Det svarer billedligt talt til, at man trækker det rigtige lod ud blandt en halv million lodder i en tombola

Thomas Werge

Hvis yderligere forskning kan bekræfte, at glutamat er en central spiller i udviklingen af migræne, giver det håb om, at man på sigt kan udvikle en effektiv migrænemedicin, som kan lette livet for verdens mange migrænepatienter.

»Nu skal vi finde ud af, hvad det er for nogle receptorer i hjernen, som glutamat virker på, og hvad det får af konsekvenser.

Hvad for nogle receptorer er gode, og hvilke er onde i migrænesammenhæng? Når det puslespil er lagt, kan man begynde at gøre sig forhåbninger om ny migrænemedicin,« siger Jes Olesen.

Mere forskning, tak!

Jes Olesen håber, at deres gennembrud for alvor kan få sat skub i migræneforskningen, som han føler har stået i skyggen af forskningen af andre hjernesygdomme på trods af, at det er en lidelse, som berører en ud af ti danskere.

Måske har Lundbeckfonden allerede hørt hans opfordring. Fonden har valgt at støtte den videre forskning med 2.3 millioner kroner.