Indtil nu har diagnosticeringen af flåtsygdomme som borrelia været både usikker og omdiskuteret.
Testene kan tage flere uger, måneder og år.
Laboratorieundersøgelser for borrelia risikerer i tillæg at give op til 50 procent falske svar tidligt i sygdomsforløbet, og mange patienter har selv punget mange tusinde kroner ud for private test.
\ Læs mere
Revolutionerende undersøgelser
Men i en artikel i tidsskriftet Nature fortæller forskere ved Columbia University om en ny test kaldet TBD Serochip (Tick-Borne Disease Serochip).
Ifølge en pressemeddelelse fra det amerikanske universitet kan testen revolutionere patientundersøgelser ved mistanke om flåtbårne sygdomme.
\ Historien kort
- Nye chip-testværktøjer til borrelia er udviklet.
- De forenkler testene og kan revolutionere dem.
- Norsk flåtekspert understreger dog, at en positiv test ikke nødvendigvis betyder, at man er syg.
»Det er der mange, som har ventet længe på,« siger Randi Eikeland, der ikke har været med til at udvikle testen, men som er leder af Flåtcenteret på Sørlands Hospital, til forskning.no, Videnskab.dk’s norske søstersite.
Flåtcenteret er en national kompetancetjeneste, der giver information og rådgivning om flåtbårne sygdomme, både til patienter og sundhedsfagligt personale. Centret gennemfører desuden også egen forskning.
Nuværende testmetoder
De nuværende undersøgelsesmetoder tester kun for én mulig flåtbåren sygdom ad gangen, og derudover har man som nævnt store problemer med varierende træfsikkerhed.
I USA antager forskerne bag Nature-artiklen, at der på nuværende tidspunkt bliver foretaget tre millioner flåttest hvert år, så er der vældig mange infektioner, der ikke bliver opdaget.
Der skal nemlig meget mere testen til for at afdække alle tilfælde af de forskellige flåtbårne sygdomme.
»Den nuværende diagnosticering af flåtbårne sygdomme skaber vanskeligheder for patienterne og bidrager til forsinkelse af en effektiv behandling,« forklarer W. Ian Lipkin i en pressemeddelse fra Columbia University.
Han er én af forskerne ved Columbia University, der har samarbejdet med de amerikanske sundhedsmyndigheder i forbindelse med udviklingen af det nye testværktøj.
\ Læs mere
\ Fremtidens mikrolaboratorie
Mikrochipsene, som tester én enkelt dråbe blod for en række sygdomme, vil de kommende år formentlig skabe store fremskridt i lægernes diagnosticering.
Men testen kan også foretages hjemme.
Mikrolaboratoriet - der bliver kaldt 'lab-on-a-chip' - suger blodprøven ind gennem tynde rør.
Molekylerne i blodet bliver så undersøgt i små hulrum med sensorer, og i løbet af få minutter får læge og patient svar om adskillige sygdomme.
Finder fem norske flåtsygdomme
Version 1.0 af TBD Serochip kan ifølge forskerne afsløre otte forskellige flåtbårne smittestoffer.
Mest aktuelt for Norge er Lyme borreliose samt Anaplasma phagocytophilum, neoerlichia og Babesia microti.
Den nye chip kan også påvise smittestoffet Rickettsia rickettsii, som nu også findes i Skandinavien.
Forskerne hævder, at de har brug for mindre end fire uger til at tilpasse testen til endnu flere flåtbårne sygdomme.
Undersøger 170.000 proteinfragmenter
Mikrochip-testen, som er udviklet ved Columbia University, er så effektiv, fordi den undersøger 170.000 individuelle protein-fragmenter for mulige antistoffer knyttet til flåtbårne sygdomme.
»Diagnosticeringen er meget forenklet. Det gør det muligt at igangsætte en hurtig og korrekt behandling for flåtinfektionerne,« fortæller W. Ian Lipkin i pressemeddelelsen fra universitetet.
\ Læs mere
Flere infektioner på samme tid
Ét af problemerne med de flåtbårne sygdomme er, at man kan blive smittet med flere forskellige sygdomme på samme tid. Det kaldes co-infektioner.
Det er nemlig ikke usædvanligt, at en flåt bærer flere smittestoffer på én gang, i tillæg til eksempelvis den primære infektion Lyme Borreliose.
I USA har forskerne slået fast, at én og samme flåt kan bære hele fem forskellige sygdomme, som kan smitte et menneske.
I Nature-artiklen skriver forskerne, at de fandt co-infektioner i 26 procent af tilfældene, hvor testen påviste Lyme Borreliose hos en patient.
Per Løkken skriver i Dagens Medisin, at co-infektioner med borrelia og andre mikrober som babesia, bartonella, ehrlichia, rikettsia, chlamydia og mycoplasma bliver mere og mere almindelige.
Dette vanskeliggør diagnose og behandling. Derudover kan patientens lidelser forværres.
Når det nye testværktøj dukker op på klinikkerne, kan én eller flere smitsomme sygdomme diagnosticeres meget hurtigere, og så er sandsynligheden for helbredelse større.
\ Testværktøjet produceres også i Finland
De amerikanske forskere er ikke de eneste, der har taget mikrochipteknologien i brug i kampen mod de flåtbårne sygdomme.
I en artikel i 'Dagens Medisin' (december 2017) fortæller Per Løkken, professor emeritus i farmakologi, om et forskningsteam ledet af finske forskere, der har udviklet en analysator til flåt-diagnosticering, som er så lille, at den kan bæres i lommen, og som passende kaldes 'POCKIT'.
Tanken bag det enkle værktøj er, at folk selv skal købe og bruge det.
Langt fra alle bliver syge
Randi Eikeland, leder af Flåtcenteret på Sørlands Sygehus i Norge, har store forventninger til de nye testværktøjer.
»Det kan komme til at betyde meget for mange mennesker,« siger hun. Hun tilføjer, at mange er bange for flåtbårne infektioner som borrelia.
»Men for os, der tester patienterne, er det afgørende, at vi minder dem om, at antistoffer i blodet, som er associeret med flåtbårne infektioner, ikke nødvendigvis betyder, at man er syg, eller at man bliver syg,« påpeger Randi Eikeland.
»Her i Sørlandet (den sydligste del af Norges fem landsdele, red.) ved vi for eksempel, at omkring 20 procent af befolkningen har borrelia-antistoffer i blodet. Men mange af dem har aldrig været syge.«
\ Læs mere
Smittestof er ikke det samme som sygdom
Randi Eikeland frygter, at man kommer til at sætte lighedstegn mellem en positiv mikrochiptest og sygdom.
»Immunsystemet angriber de fleste smittestoffer. Derefter er der kun antistoffer tilbage.«
Randi Eikeland sammenligner det med blive smittet med skoldkopper som barn. 50 år senere kan man stadig finde kroppens antistoffer mod skoldkopper i en blodprøve.
Et andet eksempel er, at 90 procent af os går rundt med antistoffer mod kyssesyge på trods af, at kun ganske få af os blev syge, da bakterien var aktiv i vores blod.
Randi Eikeland mener, at det er afgørende, at læger og sundhedsvæsenet hurtigt får erfaring med, hvad de nye testredskaber får at sige for det daglige arbejde i lægehusene.
For hvad stiller vores sundhedsvæsen op, når et nyt testredskab er i stand til at finde langt flere flåtbårne smittestoffer?
Lederen af Flåtcenteret er alligevel optimistisk. Hun mener, at de nye tests kan spare sundhedsvæsenet mange ressourcer, hvis de bruges og fortolkes korrekt.
Stort studie i Søgne
Flåtcenteret og Sørlandet Sygehus er selv i gang med et omfattende flåtstudie kaldet TickVA. Alle indbyggere i Søgne kommune i Sørlandet mellem 18 og 69 år er inviteret til at deltage.
Forskerne ønsker at finde ud af, hvor mange af kommunens indbyggere, der er blevet smittet med Borrelia-bakterier eller andre mere sjældne flåtbårne mikrober, som TBE (Tick Borne Encephalitis), anaplasma, neoerlichia, Bartonella og rickettsia.
De ønsker også at afdække mulige co-infektioner.
Forskerne spørger i tillæg Søgne-borgere om sundhedsproblemer som træthed, smerter, svimmelhed, angst og depression samt kroniske sygdomme i nervesystemet og leddene.
På denne måde vil forskerne forsøge at få mere viden om flåter, der kan føre til kroniske sygdomme og sundhedsproblemer.
\ Læs mere
©forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.
