En ph.d.-studerende, der forsker i noget, der hedder metabolomics. Det må være sådan en mega-nørd, der ikke tænker på andet end sin forskning, og som ikke har andet liv end det, kaffestuen på instituttet kan byde på.
Sådan kan man, om end groft sagt, godt komme til at tænke om de mennesker, der beslutter at ’uddanne’ sig til forskere ved at starte på en ph.d.
Og fordommen om ph.d.-studerende som ultimative nørder er ikke fremmed for videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dks nye blogger, Maj-Britt Schmidt Andersen. Hun troede nemlig aldrig, at hun selv skulle ende som ph.d.-studerende.
»Da jeg selv var studerende på universitetet, tænkte jeg: ’ph.d… puuha. At skulle være så specialiseret i tre år, det er lige voldsomt nok,’ og jeg var sikker på, at jeg aldrig skulle være ph.d.-studerende,« fortæller Maj-Britt Schmidt Andersen.
Ny i forskerlære
Men ting og holdninger ændrer sig. I dag er det Maj-Britt Schmidt Andersen selv, der er ph.d.-studerende ved Institut for Human Ernæring ved Københavns Universitet, og forsker i metabolomics.
Gennem sin blog på videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk håber hun, at hun kan være med til at kaste lys over livet som ph.d.-studerende, samtidig med at hun fortæller om sit fagområde.
»Jeg er selv ny i ’forskerlære’, og derfor tror jeg, jeg kan være med til at gøre livet som ph.d.-studerende mere forståeligt og synligt, samtidig med at jeg gerne vil fortælle om den videnskabelige proces. Jeg kommer til at fortælle ommine egne forskningsproblemstillinger, men også om konferencer, kurser, undervisning og op- og nedture,« fortæller Maj-Britt Schmidt Andersen.
Samtidig vil hun gøre os alle klogere på sin forskning, hvor hun bruger en relativt ny forskningsmetode, der hedder metabolomics, til at kigge nærmere på hvad der sker, når vi spiser Ny Nordisk Mad.
Hvad har du spist i dag? Lad mig tjekke…
Den primære opgave i forbindelse med Maj-Britt Schmidt Andersens projekt vil med hendes egne ord være at bruge metabolomics til at udvikle en slags ’dopingkontrol’ for Ny Nordisk Mad.
»Sådan som jeg ser det, er min opgave at bruge metabolomics til at identificere nogle eksponeringsmarkører, der kan bruges til at sikre, at for eksempel forsøgspersoner spiser, som de skal – det er nemlig ikke så nemt at kontrollere forsøgspersoners kost. I forhold til Ny Nordisk Mad kan det for eksempel være en markør for at have spist en bestemt rodfrugt,« forklarer Maj-Britt Schmidt Andersen.
\ Fakta
Ph.d. står for philosophiæ doctor, og kan oversættes til ’doktor i filosofi’. I ph.d.-Bekendtgørelsen står der, at en ph.d.-uddannelse omfatter fem punkter: 1) Gennemførelse af et selvstændigt forskningsarbejde under vejledning (ph.d.-projektet). 2) Gennemførelse af ph.d.-kurser af et samlet omfang svarende til ca. 30 ECTS-point. 3) Deltagelse i aktive forskermiljøer, herunder ophold på andre, primært udenlandske, forskningsinstitutioner. 4) Opnåelse af erfaring med undervisningsvirksomhed eller anden form for videnformidling, der så vidt muligt er direkte relateret til den pågældendes ph.d.-projekt. 5) Udarbejdelse af en ph.d.-afhandling på grundlag af ph.d.-projektet.
Med en markør menes der et stof. Metabolomics-forskning foregår nemlig ved, at man tager prøver af urin, afføring eller blod hos en person, og gennem en analyse finder mange tusind stoffer.
Efterfølgende analyserer man stofferne og forsøger gennem statistik at knytte nogen af dem til en bestemt fødevare eller en bestemt ændring i kroppen.
»Det spændende og anderledes ved metabolomics er, at man ikke ved, hvad man leder efter. Dybest set ved vi ikke, hvad vi måler på, for resultaterne af en blodprøve kommer ikke med en liste over kendte stoffer, men en liste af ukendte stoffer, hvor vi kun kender nogle ganske få ting, som f.eks. deres vægt. Så vælger man de mest interessante stoffer ud og prøver at identificere dem,« forklarer Maj-Britt Schmidt Andersen.
Hvad gør kost sund?
Pointen med metabolomics er desuden, at den slags forskning også kan være med til at isolere, hvad der egentlig gør en kost ’sund’, fortæller Maj-Britt Schmidt Andersen.
»Kan man se, at en forsøgspersons kolesterol er dykket, er det interessant at forsøge at finde andre stoffer i kroppen, der er dykket eller steget tilsvarende, for så er det måske dem, der kan være med til at forklare hvorfor kolesteroltallet ændrede sig.
På den måde kan metabolomics altså også være med til at øge den eksisterende viden om, hvordan sund kost påvirker livsstilssygdomme som hjertekarsygdomme og diabetes,« forklarer Maj-Britt Schmidt Andersen.
At finde den helt rigtige statistik
Det personlige mål for Maj-Britt Schmidt Andersen er først og fremmest at gennemføre sin ph.d og lære en masse af det.
»Men kan jeg samtidig være med til at finde den helt rigtige statistik, der kan finde de spændende stoffer i prøverne, vil det da være rigtig, rigtig fedt. Eller hvis jeg kan være med til at vise, hvis metabolomics slet ikke virker,« siger hun.
Maj-Britt Schmidt Andersen startede sin ph.d. i november 2010 og vil forhåbentlig husere på "Livet som ph.d."-bloggen indtil hun kan aflevere sin ph.d. afhandling i november 2013. Hun håber, videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dks læsere vil benytte lejligheden til at spørge ind til både hendes forskning og hendes liv som ph.d. Hendes første indlæg, ”Hvorfor er ph.d.-studerende så uinteressante?” kan læses her…
