Læger fra Aarhus Universitetshospital har netop opstartet et omfattende forskningsprojekt, der skal undersøge, om personer med medfødte lidelser har en øget risiko for at udvikle kræft.
Den kobling er kendt fra den medfødte lidelse Downs Syndrom, der ofte medfører blodkræft. Et andet kendt eksempel er misdannelsen kryptorkisme, hvor drengens testikler ved fødslen endnu ikke er vandret ned i pungen, men stadig sidder oppe i bughulen eller lyskekanalen. Blandt disse drenge er der mange tilfælde af testikelkræft.
Forskerne har længe vidst, at enkelte medfødte lidelser øger kræftrisikoen, men de har en mistanke om, at denne kobling er generel, altså at den gælder for mange andre medfødte lidelser og at det både gælder de personer, der er ramt af lidelsen og deres forældre og søskende.
»Vi vil gerne undersøge, om der er denne forbindelse, og i så fald hvad årsagen er. Årsagen kunne være genetisk bestemt, men det kan også være kemiske påvirkninger, der udløser lidelserne og kræften. En større viden om fælles årsager til medfødte lidelser og kræft kan føre til nye metoder til at forebygge og behandle sygdommene,« fortæller professor Jørn Olsen fra Afdeling på Epidemiologi på Aarhus Universitet.
Kræft opstår sent i livet
De fleste tilfælde af kræft opstår først, når man er voksen, så derfor har forskerne brug for at følge en befolkningsgruppe med medfødte lidelser hele vejen op igennem deres opvækst og et godt stykke ind i voksenlivet.
\ Fakta
VIDSTE DU
Projektet udføres ved Afdeling for Epidemiologi ved Aarhus Universitet og den fulde titel er : "Medfødte Misdannelser og Kræft". Studiet støttes af Kræftens Bekæmpelse med 1,2 millioner kroner.
Det er netop det, som forskerne fra Aarhus Universitetshospital nu endelig kan gøre takket være det danske befolkningsregister, der blev oprettet tilbage i 1974. Sådanne befolkningsregistre findes kun få steder i verden og giver forskerne en chance for at følge personer med bestemte lidelser over en meget lang årrække.
»Befolkningsregistret giver os en 35 års opfølgningstid, hvilket gør det muligt for os at studere de kræftformer, der kommer i den tidlige voksenalder, som f.eks. brystkræft,« fortæller han.
Forældrene følges også
I studiet vil forskerne ikke kun følge mennesker med medfødte lidelser men også deres forældre og søskende for at blive klogere på, hvad årsagen til de medfødte lidelser samt den øgede kræftrisiko er.
En større viden om fælles årsager til medfødte lidelser og kræft kan føre til nye metoder til at forebygge og behandle sygdommene
Jørn Olsen
Kemiske stoffer i miljøet kan f.eks. påvirke forældre og børn, og samtidigt kan bestemte gener være med til at bestemme, om en person er særligt følsom overfor de kræftfremkaldende påvirkninger - et fænomen kaldet genetisk følsomhed.
Der er stadig flere tegn på, at kræft og medfødte misdannelser deler genetiske årsager, især for gener, der er nødvendige for den normale udvikling af fosteret.
»Viser det sig, at den øgede kræftrisiko er genetisk bestemt, vil det afspejle sig i forældrenes sygdomsforekomst. Er det derimod nogle kemiske forbindelser i miljøet, der giver den øgede kræftrisiko, så kunne det være et udtryk for, at moderen har været påvirket af disse stoffer under graviditeten, og så vil vi måske kunne se det på hendes sygdomshistorie,« siger Jørn Olsen.
Studiet vil kunne afsløre, om der er en sammenhæng mellem medfødte lidelser og kræft og kunne indikere, hvad årsagen i så fald er. Forskernes næste skridt bliver at lave nogle mere detaljerede genetiske analyser samt at forsøge at spore sig ind på, hvad det kan være for nogle kemiske påvirkninger, der udløser misdannelserne og kræften.
