Mange unge bevæger sig for lidt, men er det noget nyt?

Børn og unge er mindre fysisk aktive end før, skriver Utdanningsforskning.no, der skriver om uddannelsesforskning.

De citerer en rapport fra 2019 lavet af Norges miljø- og biovidenskabelige universitet (NMBU) .

NMBU-forskere ønsker at 'bekæmpe trenden for stadigt mindre fysisk aktive børn'.

Andre forskere lægger sig op af den konklusion. For nylig skrev den canadiske professor Mark Tremblay en kommentar til et stort studie, der er udgivet i tidsskriftet The Lancet Child and Adolescent Health og viser, at børn og unge verden over er alt for inaktive:

»Den elektroniske revolution har forandret folks bevægelsesmønster fundamentalt. Folk sover mindre, sidder mere, går mindre, kører mere og er mindre fysisk aktive end før.«

Videnskab.dk har bragt en artikel om studiet: '»Rystende«: 8 ud af 10 danske unge bevæger sig alt for lidt'.

Lige inaktive verden over?

Kun 1 ud af 5 unge er fysisk aktive mindst 1 time om dagen, konkluderer studiet, som er baseret på baggrund af data fra 1,6 millioner elever i 146 lande.

Mønsteret var forbløffende ens på tværs af tid og sted, ifølge den indsamlede datamængde.

Ungdommen i Norge, Tyrkiet, Kina, Argentina, Uganda og verdens øvrige nationer var nogenlunde lige inaktive. Og de var lige så inaktive i 2001 som i 2016.

Men flere ting forekommer en smule paradoksale.

Kan det virkelig være rigtigt, at unge i helt forskellige miljøer og kulturer har samme aktivitetsniveau? Og er der virkelig ikke sket store ændringer i de unges aktivitetsvaner mellem 2001 og 2016?

Ifølge Norges Statistisk Sentralbyrå (som svarer til Danmarks Statistisk, red.) er det jo netop omkring dette tidspunkt, at vi fik internetadgang, smartphones og computere.

Hvis de nye anordninger har ændret vores bevægelsesmønster totalt, hvorfor er disse forandringer ikke genspejlet i målingerne af de unges fysiske aktivitet?

Kun lidt dokumentation for mindre aktivitet

Professor Ulf Ekelund fra Norges Idrætshøjskole arbejder selv med fysisk aktivitet blandt unge. Han kender godt til forskningen på området og kan afklare et par ting:

Først og fremmest er der tale om spørgeundersøgelser om fysisk aktivitet, hvilket giver usikre svar. (Læs mere i boksen under artiklen)

Desuden er det dårligt dokumenteret, om spørgsmålene i denne spørgeundersøgelse egentlig afslører noget om tendenser over tid og forskelle landene imellem.

Dernæst er der faktisk ikke meget dokumentation for, at unge bevæger sig mindre i dag.

Forskerne har ikke formået at påvise en stor reduktion i aktivitetsniveauet, hverken i studier med spørgeskemaer eller i undersøgelser med bevægelsesmålere, for de seneste 15 til 20 år.

Vi aner simpelthen ikke, hvor fysisk aktiv ungdommen var i hverken 1960'erne, 1970'erne eller 1980'erne.

LÆS OGSÅ: Danske skolebørn bruger deres fritid forkert – eller gør de?

Baseret på ét spørgsmål

»Det er vigtigt at være bevidst om, at studiet i bund og grund er baseret på ét spørgsmål:

Hvor mange dage i ugen er du så aktiv, at du bliver forpustet og svedig i mindst 60 minutter?

Den gruppe, som svarer 7 dage, bliver anset som aktive nok,« siger Ulf Ekelund, som tilføjer:

»Jeg tror, at hvis 15-årige skal svare på dette spørgsmål, så tænker de, at det betyder, at de dyrker idræt 7 dage om ugen. Og det er der ikke mange, som gør.«

Denne type undersøgelse definerer formentlig netop derfor så mange som værende for inaktive, mener Ulf Ekelund – også en gruppe unge, som egentlig opfylder anbefalingerne om en times moderat fysisk aktivitet om dagen.

Det kan for eksempel være unge, som går rigtig meget, men som ikke træner hårdt.

»Og så ved vi overhovedet ikke, om spørgeskemaet kan fange tendenser og forandringer over tid,« siger Ulf Ekelund.

»Hovedbudskabet er vigtigt: Alt for mange er ikke fysisk aktive nok. Men på grundlag af denne undersøgelse er det meget vanskeligt at drage sammenligninger mellem forskellige lande og over tid.«

Målte norske unge med bevægelsesmåler

For at få mere præcise sammenligninger af, hvor meget ungdommen bevæger sig, skal vi have data fra bevægelsesmålere.

Netop sådanne målinger har Ulf Ekelund og hans kollegaer ved Norges Idrætshøjskole foretaget blandt norske 6-, 9- og 15-årige.

Undersøgelsen blev gennemført i 2005, 2011 og 2018, og forskerne præsenterede for nylig de seneste resultater.

Resultaterne viser interessant nok det samme billede som WHO-undersøgelsen.

»Vi ser stort set ingen forandringer i fysisk aktivitet.«

• Cirka 90 procent af de 6-årige og 70 procent af de 9-årige opfyldte målet om 1 times moderat til hård aktivitet om dagen i 2018.
• Blandt de 15-årige lå tallet på lidt under 50 procent.
• Drengene va generelt mere aktive end pigerne.

»For 9-årige drenge kan det se ud, som om der er en lille nedgang i aktiviteten på cirka 10 minutter om dagen mellem 2005 og 2018.«

Men ellers var der ikke mange ændringer i løbet af perioden.

Det indikerer, at korrelationen mellem brugen af teknologi og fysisk aktivitet ikke er helt så enkel og ligefrem, som man skulle tro.

LÆS OGSÅ: Fysisk aktivitet gavner helbred og indlæring hos børn og unge

Er mere på nettet

Der er ikke tvivl om, at teknologien spiller en anden i de unges liv i dag, end den gjorde for 20 år siden.

Ifølge en rapport fra Barne-, Ungdoms-, og Familiedirektoratet i Norge bruger mange unge i dag 1,5 timer mere på internettet end i 2006.

I en undersøgelse opgav næsten halvdelen af pigerne i 8. klasse, at de brugte størstedelen af aftenen på at være sociale på nettet eller mobiltelefonen.

Mere end 20 procent af drengene i 8. klasse opgav, at de bruger størstedelen af aftenen på online-spil.

Hvordan kan det så se ud, som om de unge ikke er blevet mindre fysisk aktive?

Det ene udelukker ikke det andet

»Jeg tænker først og fremmest, at det er muligt at være meget på internettet og de sociale medier, samtidigt med at man er meget fysisk aktiv,« siger Ulf Ekelund.

Det ene udelukker altså ikke det andet. Det er ikke sikkert, at den tid, de unge bruger på nettet, er tid, de ellers ville have brugt på at være aktive.

Rapporten fra Barne-, Ungdoms-, og Familiedirektoratet viser for eksempel også, at unge i dag ser TV 1 time mindre end ungdommen i 2005.

Det er desuden muligt, at der er sket en polarisering, mener Ulf Ekelund.

Måske er de aktive unge blevet mere aktive, mens de inaktive er blevet mere stilsiddende. I så fald vil gennemsnittet være omtrent det samme, selv om aktivitetsniveauet har ændret sig.

Det er dog kun spekulationer. På nuværende tidspunkt har vi ingen evidens for at sige, at ny teknologi har ført til mindre fysisk aktivitet i løbet af de seneste 20 år.

LÆS OGSÅ: Børn lærer mere ved at dyrke sport efter undervisningen

Ingen solide data fra tidligere år

Men hvad med tiden før 2000? Var der måske en stor nedgang i fysisk aktivitet i de ti år op til årtusindskiftet?

»Det ved vi desværre ikke,« beklager Ulf Ekelund. Han fortsætter:

»Vi har ganske enkelt ikke solide data, som gør det muligt at sige, hvor meget de unge bevægede sig før. Derfor er det også umuligt at sammenligne nutidens ungdom med de unge i 1960'erne eller 1980'erne.«

Tallene for den organiserede idræt viser ingen tegn på, at de unge var mere aktive før 2000, men når det gælder anden aktivitet i fritiden, har vi ikke meget overblik.

Nogle kan måske huske, at de cyklede mere og spillede mere fodbold, mens andre bedre kan huske flere bøger, kortspil, tid foran pladespilleren eller med røret fra fastnettelefonen i hånden. Det er ikke muligt at drage konklusioner udfra sådanne minder.

Indikationer er nok

Så vi sidder tilbage med mange spørgsmål.

Ét af dem er, hvorfor Mark Tremblay slår fast, at teknologien får unge til at bevæge sig mindre end før, i en kommentar til et studie som faktisk ikke indikerer, at det er det, som er sket.

I en email til forskning.no, Videnskab.dk's norske søstersite, skriver Mark Tremblay:

»Det er et hyppigt stillet spørgsmål og et, som ikke har et enkelt svar med én reference, som du kan citere. Men indikationerne er ubestridelige (for de fleste, men ikke alle).«

Mark Tremblay skriver, at det er meget vanskeligt at måle fysisk aktivitet, og at vi derfor skal bruge andre data for at afgøre, om unge er mindre aktive end før.

Han nævner tendenser som fedme, fysisk form, livsstilssygdomme, mediebrug, transport og indendørstid og sammenligninger med kulturer, som kan give et indblik i fortiden, såsom Amish-folket og mennesker i lande i forskellige udviklingsfaser.

Meget data stammer tydeligvis fra studier, som er associeret med de samme problematikker og usikkerheder som undersøgelserne af det fysiske aktivitetsniveau. Men Mark Tremblay skriver:

»Datamængden støtter den intuitive observation af, at nutidens ungdom bevæger sig mindre, end man gjorde for 70, 60, 50, 40 og 30 år siden.«

©Forskning.no. Oversat af Stephanie Lammers-Clark.

LÆS OGSÅ: Er e-sport og computerspil en sport?

LÆS OGSÅ: Børn, der har adgang til sjippetov, gynger og 'traditionelt legetøj' er mere fysisk aktive

LÆS OGSÅ: Følelsen af flow påvirker, om vi bliver ved at dyrke sport