Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Maiken Stilling får Skou-prisen 2018

Annonce:

Maiken Stilling er årets modtager af den sundhedsvidenskabelige Skou-pris, der er opkaldt efter nobelprismodtager Jens Christian Skou.

Maiken Stilling er lektor og forsker på Institut for Klinisk Medicin på Aarhus Universitet og speciallæge på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aarhus Universitetshospital, og prisen får hun for sit arbejde med ledproteser hos patienter med slidgigt.

»Maiken gør det vanvittigt godt. Hun er et talent ud over det sædvanlige. Så kort kan det siges,« fortæller Kjeld Søballe, der er klinisk lærestolsprofessor på Aarhus Universitet og en af dem, der indstillede Maiken Stilling til prisen.

Med prisen følger 100.000 kroner til hendes forskning.

Læs mere i pressemeddelelsen fra Aarhus Universitet her.

sj