Danskerne er ved at støbe fundamentet til en alvorlig mæslingeepidemi, fordi alt for mange ikke bliver vaccineret og derfor heller ikke udvikler immunitet over for det ekstremt smitsomme virus.
»Antallet af mennesker, der hverken har været smittet med mæslinger eller er blevet vaccineret, bliver større og større. På et eller andet tidspunkt vil der være tilstrækkelig mange af dem til, at vi kan få en mæslingeepidemi i Danmark,« spår Jens Lundgren, der er professor i virussygdomme ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet.
Jens Lundgren, der desuden er overlæge på Rigshospitalet og medlem af Region Hovedstadens pandemiberedskab, hæfter sig ved, at der aldrig før har været så mange danskere uden mæslingeimmunitet.
For i gamle dage, det vil sige, før den såkaldte MFR-vaccine blev indført i det danske børnevaccinationsprogram i 1987, forekom der mæslingeudbrud cirka hvert andet år. Derfor havde over 90 procent af alle børn før 15-års-alderen opnået naturlig immunitet over for mæslinger.
10-15 procent bliver ikke vaccineret
Men at mæslinger næsten ikke findes i Danmark længere, er ikke ensbetydende med, at sygdommen er forsvundet.
»Jeg er bange for, at danskerne har misforstået, hvordan det hænger sammen, og tror, at hvis der ikke er mæslinger, så er der heller ikke brug for at blive vaccineret,« siger Jens Lundgren.
Han er bekymret for, at en hel del danske forældre ikke sørger for at vaccinere deres børn. I hver af de seneste børneårgange er der faktisk mellem 10 og 15 procent, der ikke er blevet vaccineret. Flere andre europæiske lande har lignende problemer, og det har allerede ført til flere mæslingeudbrud i blandt andet Frankrig, Italien og Luxembourg.
Senest har man registreret en mindre mæslingeepidemi i Wales, hvor minimum 379 mennesker er blevet smittet i årets første syv og en halv måned. Til sammenligning har der kun været 39 registrerede mæslingetilfælde i Wales i 2008.
Også i Danmark har man oplevet enkelte små udbrud, som for eksempel da man i februar 2006 konstaterede mæslinger hos syv personer alene i København hos primært unge voksne. Ellers er der normalt ikke flere end 30 danskere, der bliver smittet med mæslinger hvert år. Men situationen kan ændre sig drastisk i fremtiden.
Mæslinger vil ramme hårdere
»Hvis man har haft mæslinger som barn, er man immun, og derfor er den gamle generation immun i dag. Det er helt centralt i denne problematik, for den ældre del af befolkningen dør. Og hvis det forbliver sådan, at det kun er 85-90 procent af de unge, der bliver vaccineret, så får vi et stort problem i fremtiden,« fortæller Jens Lundgren.
Jeg er bange for, at danskerne har misforstået, hvordan det hænger sammen, og tror, at hvis der ikke er mæslinger, så er der heller ikke brug for at blive vaccineret
professor Jens Lundgren
Logikken er, at hvis tilstrækkeligt mange er vaccineret, har de enkelte ikke-vaccinerede minimal risiko for at få sygdommen, men når der bliver flere og flere ikke-vaccinerede, stiger risikoen for at blive smittet. Og mæslinger, der spredes via luftveje, er en yderst smittefarlig virus. Man taler om, at 90 procent af de ikke immune mennesker, som opholder sig i samme hus som en smittet person, vil få sygdommen.
Mæslinger kan give alvorlige komplikationer: Én ud af 20 syge får lungebetændelse eller mellemørebetændelse, én ud af 200 får feberkramper, én ud af 2.000 får hjernehindebetændelse og én ud af 3.000 dør.
Jan Pravsgaard Christensen er lektor i infektionsimmunologi ved Københavns Universitet, og ifølge ham kan en ny mæslingeepidemi være hårdere ved de syge, end tidligere:
»Det er de voksne, der ikke er vaccineret i dag, og netop voksne får typisk et sværere sygdomsforløb, og flere dør. Samtidig øges reservoiret, for hvem der kan inficeres. Derfor øges risikoen for at også helt små børn bliver inficeret, inden de er vaccineretm,« siger han.
Nem løsning
Jens Lundgren påpeger et andet problem med en mulig mæslingeepidemi:
»Vi ved desværre, at det især er indvandrere og mennesker fra lave sociale klasse, der ikke bliver vaccineret. Skulle man få en epidemi, er det dem, der bliver de primært modtagelige for sygdommen.«
Ifølge Jens Lundgren er vi ikke opmærksomme nok på, at en mæslingeepidemi kan ramme Danmark i den nære fremtid, især når man tænker på, hvor meget fokus andre sygdomme får.
»Nu er vi jo ved at gå i total panik over influenza, som er langt mindre farlig og har en dødelighed, der ligger langt under mæslingers,« siger Jens Lundgren, der har en recept på, hvordan man udrydder faren for en mæslingeepidemi i Danmark:
»Løsningen er ret triviel - vacciner dem, der ikke er vaccineret.«
\ Om mæslinger og MFR-vaccinen
Når man bliver ramt af mæslinger, stiger ens temperatur op til 39-40 grader, mens højrødt udslæt breder sig fra omkring ørerne ned over hele kroppen i løbet af et par døgn. Efter en uge er man frisk igen - medmindre der opstår komplikationer.
Mæslingevirussen har forfulgt os mennesker siden Romertiden, og har været så smitsom og drabelig, at den flere gange formåede at likvidere op til to tredjedele af et helt lands befolkning. Man regner med, at mæslinger har dræbt 200 millioner mennesker alene i de sidste 150 år.
MFR-vaccinen indeholder levende svækkede mæslinge-, fåresyge- og røde hunde-virus. Før vaccinen blev indført, døde fem danske børn om året af mæslinger, mens 50 børn fik hjernebetændelse og 15 blev ramt af blivende skader i centralnervesystemet.
MFR-vaccinationen gives to gange: ved 15 måneders og 4 års alderen. Indtil 1. april 2008 blev den anden vaccine givet ved 12 års alderen. Efter to vaccinationer opnår 95 procent livslang beskyttelse mod alle tre sygdomme.
I dag er der stadigvæk områder i Afrika og Asien, hvor risikoen for at blive smittet med mæslinger er stor.






























