Mænd i livskriser skal 'mandehørme' i skoven

Mænd, som af den ene eller den anden årsag er ramlet ind i en invaliderende livskrise, skal på kursusophold i naturen.

Et bål i skovbunden og mandehørm sænker nemlig hjernens produktion af stresshormoner og øger produktionen af velværehormoner.

Udfaldet skulle gerne være, at kursusdeltagerne kan vriste sig fri af deres livskrise og komme tilbage til at leve et normalt liv med arbejde og et lyst syn på livet.

Sådan lyder teorien i hvert fald.

Men hvordan skræddersyer man et sådan kursusforløb, så det virker bedst muligt?

Det skal danske forskere finde ud af i et nyt forskningsprojekt, og selvom projektet er helt nyt, er ideen dog ikke grebet ud af den blå luft.

Forskerne har allerede resultater, der viser, at metoden med at sende mænd ud i naturen virker på en gruppe mænd, der ikke har gavn af andre tilbud. Nu er planen, at metoden skal effektiviseres, så den kan bredes ud i meget større omfang.

»Jeg tror, at det om 5 til 10 år vil være helt normalt at give danskere i livskriser kursusophold i naturen. Det vil være en ny måde at arbejde med rehabilitering og blive fremtidens sundhedstilbud,« fortæller naturvejleder og ph.d.-studerende ved Syddansk Universitet Simon Høegmark, der skal stå for forskningen, som kommer til at ligge til grund for udviklingen af det nye tilbud.

\ Læs mere

ADHD: Er en gåtur i parken lige så effektiv som medicin?

Det virker i Sverige

Ideen med at sende folk ud i naturen for at hjælpe dem ud af livskriser er ikke et nyt fænomen.

Patrik Grahn er professor i landskabsarkitektur ved Sveriges Landbrugsuniversitet og har forsket i området siden slutningen af 1980’erne.

Ifølge ham er der alt mulig god grund til, at vi i Danmark bruger naturen som helbreder.

Patrik Grahn fortæller, at man har brugt naturoplevelser i behandling i Sverige siden 2002, hvor han selv startede de første forsøg op, og at resultaterne er meget opmuntrende.

»Folk, som i gennemsnit har været syge i 3,8 år, bliver helbredt gennem et 12 uger langt forløb, og de fleste kan komme tilbage til arbejde igen. Det fungerer ekstremt godt. Rent faktisk har Skåne kommune købt sig ind på 10 bondegårde, hvor man nu sender folk ud, så de komme sig. Det har man gjort i to et halvt år,« fortæller Patrik Grahn.

\ Læs mere

Stress ændrer mænds valg af partner

Virker bedre til mænd end mindfulness

Projekt ’Vildmænd’, som det danske projekt hedder, har allerede nogle år på bagen.

Projektet blev søsat som et rehabiliteringstilbud i Svendborg Kommune i foråret 2015, og siden hen har 72 mænd gennemgået kursusforløbet med stor succes.

Næsten alle mænd har efter kursusforløbet fortalt, at de har fået det bedre, og de mænd, som var arbejdsparate, har også fået et arbejde.

Det er disse positive resultater, som det nye forskningsprojekt skal bygge videre på for at skabe videnskabelig dokumentation for, hvorfor det hjælper kriseramte mænd at rende rundt og agere vildmænd i skoven.

»For mange af de her mænd hjælper de eksisterende tilbud ikke. De får ikke glæde af at blive sendt til fitness eller være med i kurser i mindfulness. Mange udtrykker, at de synes, at det er for feminint, og at de har brug for noget andet. Det har vi skabt i projekt Vildmænd, hvor fokus er på at være i naturen og på at være sammen i et fællesskab,« siger Simon Høegmark.

Hjalp 97 procent af alle mænd

Fælles for de mænd, som har glæde af at være sammen i naturen, er, at de alle sammen har haft en større livskrise, som har sat deres liv på pause.

Nogle har fået stress, andre er blevet skilt, mens en tredje gruppe har haft en alvorlig sygdom.

Netop denne gruppe mænd har ifølge Simon Høegmark godt af at komme i kontakt med deres indre stenaldermand, hvilket er årsagen til, at han mener, at tilbuddet fra Svendborg kommune skal bredes ud over hele landet.

»Blandt de første 33, som deltog i kurset, fortalte 97 procent, at det hjalp dem. De fik styr på deres privatliv og blev i stand til at vriste sig fri af deres krise. I kurset får vi vækket nogle urinstinkter, der hjælper kroppen og sjælen med at restituere, så mændene bliver raske,« siger Simon Høegmark.

Kroppen belønner hjernen for at være ude

Simon Høegmark fortæller, at der er et solidt videnskabeligt grundlag for at sige, at naturen kan virke helbredende, når alt andet fejler.

At være ude i naturen bringer os i kontakt med vores egen natur, hvilket frigiver hormoner, som virker afstressende.

Ifølge Simon Høegmark er det veldokumenteret, at eksempelvis en grøn skov, en strand eller en bakketop med udsigt over det omkringliggende landskab er steder, som er særdeles gode til at frigive de ønskede hormoner i kroppen.

Det hele har noget at gøre med vores fortid som jæger-samlere.

»Det er typer af natur, hvor det i forhistorisk tid var godt at befinde sig, hvis man ville overleve. Skoven kunne man gemme sig i, bakketoppen kunne man se sine fjender fra, og stranden kunne man fange fisk ved. Kroppen belønner os for at opholde os på steder, der i fortiden øgede vores overlevelsesmuligheder som jæger-samlere, og det gør den ved at øge størrelsen på hippocampus og sende velværehormoner ud i blodet. Disse velværehormoner virker også på at reducere stress, og derfor kan ophold naturen hjælpe folk i livskriser i dag,« forklarer Simon Høegmark.

\ Læs mere

Forskere laver kogebog for hulemænd og vikinger

Hverdag fyldt med stresselementer

Patrik Grahn forklarer, at vi i dag lever et liv, hvor der er utroligt mange indtryk, som konstant bombardere vores sanser.

Larm fra biler, computere, mobiltelefoner, høje bygninger, tanker om ubetalte regninger, planlægning af arbejdsdage, andre menneskers snak og meget mere kræver konstant, at vi dirigerer vores opmærksomhed mod dem.

Vores hjerner og kroppe er dog ikke designet til at optage alle de informationer, og de er derfor konstant i et stadie af at være overbelastede, som vi har svært ved at komme du af, specielt når det først er gået galt, og vi er havnet i en krise.

Derimod kræver hverken vindens raslen i bladene, bækkens brusen eller udsigten over savannen, at vi dirigerer vores opmærksomhed mod dem, og vi kan derfor slappe af.

Forskerne kalder dem bløde sanseindtryk.

»Vi har kun en begrænset kapacitet for at sortere i alle de millioner indtryk, vi får i sekundet, og i en normal vestlig hverdag modtager vi mange flere informationer, end vi kan kapere. Hvis vi opholder os i naturen, kommer vores sanser ned i gear, fordi alle indtrykkene er bløde, og vi har gennem millioner af år vænnet os til ikke at lægge mærke til dem. Derfor er naturen særdeles god til at hjælpe os med at få genskabt noget kapacitet for at tage indtryk ind,« forklarer Patrik Grahn.

Kursusforløb består af fire dele

Ud fra den eksisterende viden omkring naturens helbredende kraft har Simon Høegmark designet et forløb, som de mandlige deltager skal igennem over en otte uger lang periode.

Forløbet består af fire grundpiller, og alt foregår ude i naturen.

• Den ene del er naturvejledning. Her bliver deltagerne introduceret til overlevelse i naturen gennem fiskeri, kendskab til skoven med mere. Fokus er på ophold i naturen.
• Den anden del drejer sig om opmærksomhedstræning, hvor deltagerne blandt andet laver forskellige meditationsøvelser gennem eksempelvis yoga, tai-chi eller mindfulness, der skal hjælpe dem til at af slappe af, så kroppen kan restituere.
• Den tredje del er kropsbevidsthed, hvor deltagerne arbejder med motorik, balance, udstrækning og med at få pulsen op. Her er ræsonnementet, at fysisk træning også hjælper kroppen til at helbrede sig selv.
• Den sidste del af kurset drejer sig om fællesskabet mændene imellem. Her skal deltagerne sidde omkring et bål, hvor fællesskabet og mandehørmen er i fokus.

»Nøglen til det hele er, at de her trin er gennemgående for hele forløbet. Til sidst står der en forening af deltagere, der allerede har været gennem forløbet, og inviterer kursusdeltagerne ind i et fællesskab, som gør, at de ikke i samme omfang er i risiko for at falde tilbage til det stadie, de kom fra. Det skal hjælpe dem til at holde sig raske,« siger Simon Høegmark.

Data skal validere teori

I det nye forskningsprojekt skal Simon Høegmark gøre indholdet i de fire trin i behandlingsforløbet bedre, så chancen for succes bliver så høj som muligt.

Dette skal ske gennem videnskabelig dokumentation af, hvad der virker bedst og hvorfor. Forskningen vil indebære både indsamling af egne data gennem 8 kursusforløb over de næste to år med 15 til 20 deltagere på hver og indhentning af data fra den videnskabelige litteratur.

Forskningen er delt op i tre stadier:

• I det første stadie vil Simon Høegmark lave spørgeskemaundersøgelser med deltagerne i de otte kursusforløb om deres oplevelser med kurset. Resultatet vil give forskerne en indsigt i, hvad der har virket for deltagerne, og hvor der er plads til forbedringer.
• I anden del af forskningen vil Simon Høegmark sammenligne resultaterne fra de otte kursusforløb med kontrolpersoner, der har deltaget i andre af de tilbud, som Svendborg kommuner tilbyder deres borgere, som er i en livskrise. Formålet er at se, hvem der specielt kan have gavn af forløbet.
• I tredje del vil forskerne undersøge, om de også kan se en biologisk effekt af kursusforløbene. Det kan eksempelvis dreje sig om at tage blodprøver fra deltagerne før og efter kursusforløbet og se, hvordan koncentrationen af forskellige hormoner har ændret sig over tid.

Simon Høegmark forventer at få bundsolide resultater ud af sin forskning, og at behandlingstilbuddet vil kunne bredes ud over hele landet til ikke bare mænd, men også kvinder.

»Det her virker universelt, og jeg forventer, at vi kan ramme folk i kriser bredt med det her tilbud. Den her måde at arbejde med rehabilitering vil komme til at blive fremtidens sundhedstilbud. Allerede nu viser forskning fra hele verden, at det gavner helbredet at være tættere på naturen. Derfor er jeg sikker på, at det her også kommer til at blive et helt naturligt tilbud,« siger Simon Høegmark.