Mænd er stadig bagud

Det er ikke kun i Danmark, at mændene ikke lever lige så længe som kvinderne.

I USA og Japan er der et lignende mønster. Og går man uden for Vesten og ser på eksempelvis Bangladesh, lever kvinderne også længst der.

»Selv om der er en tendens til, at mændene i Danmark haler ind på kvindernes levetid, tror jeg, at der fortsat vil være en forskel. Ganske vist kan mændene ændre livsstil, så de ryger og drikker mindre og lever mindre risikofyldt. Men noget tyder på, at der også er en biologisk forskel, som spiller ind.«

Sådan lyder den forsigtige vurdering fra Anna Oksuzyan, der er videnskabelig assistent på Institut for Sundhedstjenesteforskning ved Syddansk Universitet.

Hun har netop forsvaret en ph.d.-afhandling, der handler om forskelle i kvinder og mænds helbred og levetid.

»Det er et paradoks, fordi mænd tilsyneladende klarer sig bedre fysisk end kvinderne. De tests, vi laver, viser, at de bevarer en større del af deres fysiske styrke end kvinderne. De giver også udtryk for, at de føler sig sundere. Men alligevel lever de i gennemsnit cirka 4,5 år kortere end kvinder« , siger Anna Oksuzyan.

Hun tilføjer, at det for begge køn tyder på, at dem, der bedst bevarer deres fysiske styrke, også lever længst.

Kvinder er mere syge

I dag er middellevealderen for en dansk kvinde i gennemsnit cirka 81 år og for hendes mand 76.

Fokuserer man kun på helbredet, svækkes den feminine overlegenhed dog en del.

Undersøgelser viser således, at flere kvinder har langvarige sygdomme, der hæmmer dem i deres daglige gøremål, end mænd.

Det mønster gælder inden for alle aldersgrupper. Og middellevetiden for kvinder og mænd i Danmark er næsten den samme, hvis man udelukkende ser på antallet af leveår uden sygdomme, der indskrænker funktionsevnen.

Undersøgelser viser, at de to køn klarer sig lige godt, når man tester deres hukommelse, mens der er større udsving, når man ser på, hvilke sygdomme de får.

Kvinder er sårbare over for knogleskørhed og andre langstrakte sygdomme, som man ikke dør af.

Derimod rammes mænd af hjerte- kar-sygdomme ti år før kvinder.

»Først omkring 80 års alderen er risikoen for at udvikle lidelsen næsten lige stor for begge køn, fortæller Anna Oksuzyan.

Mænd fra alle tre lande reagerer ens

Hun tilføjer, at der i både Danmark, Japan og USA er en klar tendens, når de adspurgte skal beskrive, hvordan de har det.

»Det er karakteristisk, at mændene i alle aldre følte sig sundere, end kvinderne gør,« siger Anna Oksuzyan.

Tilsyneladende reagerer de to køn også forskelligt på modgang.

Der er således registreret dobbelt så mange kvinder med depression, mens der er dobbelt så mange mænd som kvinder, der begår selvmord.

SDU-forskeren har også set på, hvordan parterne klarer sig, hvis deres livsledsager dør, og hvis det er manden, som er den efterladte, lever han i kortere tid som enkemand end omvendt.

Det er karakteristisk, at mændene i alle aldre følte sig sundere, end kvinderne gør...

Anna Oksuzyan, Syddansk Universitet

»Det er nærliggende at antage, at kvinder er bedre til at omstille sig. At de har et bedre netværk og kan klare at leve alene i modsætning til mændene. Andre forklaringer kan imidlertid også spille ind. Måske er det kvinderne, som sørger for at få mændene til læge og til at tage medicin, og når de ikke længere er der, passer mændene ikke på sig selv,« siger Anna Oksuzyan.

Det kulminerede i 1980'erne

Fra 1850 til 1950 steg middellevetiden i Danmark fra godt 40 år til godt 70 år.

Alligevel var det i hele den periode et gennemgående mønster, at kvinder i gennemsnit levede to-tre år længere, selv om der dengang var betydeligt flere, som døde i forbindelse med fødsel og barsel.

Og i takt med at samfundet for alvor fik forbedrede levevilkår, var det først og fremmest kvinderne, der øgede levealderen.

Fra 1950 blev forskellen mellem de to køn således endnu større, og den kulminerede i 1980‘erne, hvor mandens middellevetid kun var 71 år, mens kvindens var 77.

Og selv om manden altså er begyndt at hale ind, er der eksempelvis mere end fem gange så mange kvinder som mænd, der kan fejre 100 års fødselsdag.

Hvornår det forhold vil ændre sig, er Anna Oksuzyan forsigtig med at svare på.

»Mænd har traditionelt drukket mere alkohol, røget mere, kørt voldsommere i trafikken og haft mere stressbetonet arbejde. Og selv om flere af disse faktorer efterhånden har udlignet sig, tager det tid, før det for alvor afspejler sig i statistikkerne,« siger hun og tilføjer:

»I forhold til min afhandling kunne næste skridt være at lave en tilsvarende undersøgelse blandt mænd og kvinder, som er immigreret til Danmark. Derefter kunne man sammenligne resultaterne med de data, vi har om danskere, der har levet hele livet i landet.