Det er blevet populært at tale om åndedrættets rolle for krop og sjæl. Ugebladene, søndagsaviserne og selvhjælpsbøgerne er fulde af stof om, at vi skal ånde med maven og undgå stress.
»De fleste af os oplever stress i perioder. Problemet er når kroppens stressreaktioner bliver hængende over tid,« siger førstelektor Kirsten Ekerholt fra Fysioterapi-uddannelsen ved Højskolen i Oslo.
Åndenød
Ekerholt siger, at måden vi ånder på, er en af de faktorer, som er vigtige for, hvordan vi fungerer kropsligt og følelsesmæssigt. Samtidig påpeger hun, at det er helt almindeligt at ånde hurtigere og mindre dybt, når man er stresset. Åndedrættet ændrer sig også, når man skal tackle vanskelige følelser.
»Der er ikke noget galt i at man lader sig presse, men man må også sørge for afspænding, når belastningen er ovre,« siger Ekerholt.
Når aviser og ugeblade skriver om åndedrættets betydning, kommer de gerne med teknikker for at ånde bedre. Ekerholt er imidlertid lidt skeptisk overfor sådanne opskrifter. Åndedrættet skal være mest muligt spontant og frit, siger hun, og åndedrætsteknikker bør helst være et redskab man kan bruge i en periode, for så at lægge det fra sig:
»Hvis man bliver for fokuseret på at ånde 'rigtigt', kan der blive for megen kontrol og styring over åndedrættet, og det er netop det vi helst skal undgå.«
Mestre stress
Ekerholt understreger, at hvis man oplever meget stress i hverdagen, bør man vurdere hvad som kan gøres ved omgivelserne og i desuden gerne udforme måder at mestre udfordringerne på.
»Afspændingsteknikker er gode. Dem kan man lære. Men hvilke belastninger, som møder dig til dagligt, og hvad du har med dig af ballast, vil også præge dig,« siger Ekerholt.
Hun forklarer, at den måde, vi ånder på, kan være nøglen til at påvirke spændinger, som har sat sig i kroppen.
Skaber spændinger
Ånder du hurtigere og 'højere oppe' i brystkassen over længere tid skal du bruge mange muskler for at opretholde denne måde at ånde på. Det kan give spændinger og efterhånden smerter i musklerne i ryg, nakke eller mave.
Nogle oplever vejrtrækningsproblemer som åndenød og hyperventilering direkte knyttet til angstanfald. Andre er konstant kortåndede, også når de skal slappe af.
Åndedrættet er en af de autonome kropsfunktioner - dem som foregår af sig selv, uden at vi behøver at tænke på det. I modsætning til blodtryk og hjertefrekvens, kan vi imidlertid også styre åndedrættet med viljen.
Dette kan udnyttes i en behandlingssituation hos fysioterapeuten.
»Er du stresset og har ondt i ryggen, vil jeg også se på hvordan du trækker vejret, og hvilke muligheder du har for at ændre på dit åndedrætsmønster,« siger Ekerholt.
Norsk tradition
Ekerholt arbejder indenfor den norske tradition indenfor fysioterapi som kaldes 'norsk psykomotorisk fysioterapi'. Hun har selv haft egen praksis i en årrække, og uddanner nu nye fysioterapeuter ved Højskolen i Oslo.
Indenfor psykomotorisk fysioterapi kobles massage og øvelser til patientens egen tolkning og forståelse af hvordan kroppen reagerer. Patienten opfordres til at gennemtænke egne reaktionsmønstre:
'Hvorfor får jeg åndenød, når jeg går ind i en butik? Hvorfor får jeg hjertebanken og begynder at svede under møderne? Hvorfor kan jeg ikke slappe af i kroppen, når jeg kommer hjem?'
»Det er imidlertid særdeles vigtigt at pointere, at vi ikke er psykologer, men at vi kan være samtalepartnere for patienterne, hvis de ønsker det. I samtalen tager vi udgangspunkt i patientens kropslige reaktioner, noget som ofte giver øget forståelse og indsigt hos den pågældende,« siger Ekerholt.
Forstå mere
Forskningen indenfor psykomotorisk fysioterapi er nu orienteret mod at dokumentere og analysere hvad, som egentlig sker under behandlingen, og øge kundskaben om forholdet mellem kropslige og mentale processer.
Ekerholt mener viden fra den nu halvtreds år gamle behandlingstradition er nyttig både for hverdagslidelser og mere alvorlige lidelser, som fører til sygemelding og invaliditet. Hun peger på, at lidelser i bevægeapparatet og psykosomatiske lidelser er meget udbredte og står for en voksende del af sundheds- og invaliditetsudgifterne.
»Det at få øget bevidsthed omkring egne reaktionsmønstre kan ofte være det første skridt på vejen til bedre at kunne mestre de udfordringer vi møder i dagligdagen,« siger Ekerholt.
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
