En amerikansk teenage-pige har ved et totalt tilfælde fået håret igen.
Den unge kvinde, der har lidt af skaldethed eller alopecia, siden hun var to år gammel, skulle egentlig behandles med en ny medicin for sin eksem, men så begyndte hendes hår pludselig at gro igen, skriver ScienceAlert.
Lægerne bag behandlingen har nu udgivet en videnskabelig artikel på baggrund af deres opdagelse, men de ved endnu ikke med sikkerhed, hvordan eksemmedicinen har overvundet pigens skaldethed.
»Vi var ret overraskede, eftersom patienten ikke havde haft hår på hovedet, siden hun var to år, og andre behandlinger mod hårtab har ikke virket i hendes tilfælde,« fortæller hovedforfatteren bag studiet, Maryanna Makredes Senna, som er læge ved Massachusetts General Hospital i USA.

Finder lægerne ud af, hvorfor eksemmedicinen modvirkede pigens skaldethed, vil de muligvis kunne skabe en behandling for en sygdom, som man ikke før har haft kendte behandlingsmetoder for.
Lægerne mener, at det er indholdsstoffet dupilumab, som man bruger til behandling af eksem, der har fået pigens hår til at vokse igen.
»Så vidt vi ved, så er det her første gang, at vi har set en genvækst hos patient med alopecia, der er skabt af dupilumab,« fortæller Maryanna Makredes Senna ifølge ScienceAlert.
\ Læs mere
Det er dog kun et casestudie, der er gennemført, og der skal foretages en god portion mere forskning, inden forskerne kan slå noget fast med sikkerhed. Det er for eksempel endnu umuligt at sige, om samme behandling ville virke på andre patienter.
Studiet er publiceret i det videnskabelige tidsskrift JAMA Dermatology.
\ Læs mere
fghs






























