Lidt søvn øger ikke risikoen for at blive invalid

I en undersøgelse fra Universitetet i Bergen har forskerne blandt andet undersøgt invaliditetsrisikoen ved kort og lang søvn over en periode på fire år.

Resultaterne viser, at meget søvn i sig selv faktisk fordobler risikoen for at havne uden for arbejdsmarkedet og blive invalide. Risikoen er lige så høj som ved 'insomni', søvnløshed.

»Vi kontrollerede for en række sygdomme, som burde forklare den negative effekt ved at sove længe.«

»Men det ser ud til at indebære en negativ effekt i sig selv at tilbringe lang tid i sengen, over 9,5 timer per døgn, uden at vi kan sige noget om hvorfor,« siger postdoktor Børge Sivertsen.

Øgede ikke risikoen Det er første gang, forskere undersøger hvilken rolle insomni og kort/lang søvn hver for sig spiller med hensyn til risikoen for at blive invalidepensionist.

Det videnskabelige arbejde, som er en opfølgningsundersøgelse over fire år, viste, at folk som helt frivillig sov ned mod fem timer, ikke øgede deres risiko for at ende som invalidepensionist.

»Hvis der havde været en negativ effekt for dem, som sover så lidt, mener jeg, vi ville have set den inden for tidsrammen på fire år,« siger Sivertsen.

»Hvis en person er tilfreds med at sove lidt og fungerer godt i dagtimerne, mener jeg desuden, vi kan antage, at invaliditetsrisikoen ikke vil stige med årene for disse personer. For dem burde der ikke være noget i vejen for at sove så lidt resten af livet,« fortsætter han.

Søvnmangel og sygdomme Alligevel; søvnmangel er langt fra problemfrit. For lidt søvn er blevet koblet sammen med både diabetes, overvægt og hjertesygdomme.

»En kronisk søvnmangel, hvor en person er uoplagt og kæmper sig igennem dagen som følge af meget lidt søvn over mange år, er derimod skadelig,« påpeger Sivertsen.

En række undersøgelser har koblet for lidt søvn sammen med reducerede immunfunktioner, svækkede fysiske, psykologiske og kognitive funktioner, fedme og diabetes 2, samt forøget risiko for at dø for tidligt, påpeger forskerne i undersøgelsen.

Søvn er helt nødvendig for os mennesker. Undersøgelser har antydet, at en person behøver omkring 7-7,5 timers søvn i døgnet. Så man skulle tro, kun at få nogle timer på puden ville være problematisk.

»Nej,« siger Sivertsen. Hvad der er 'for lidt' kan være højst individuelt, ifølge postdoktoren, som er førsteforfatter på undersøgelsen.

Overraskende resultaterHan mener, den subjektive oplevelse af, hvor meget vi sover, og hvor oplagte vi føler os om dagen, spiller en vigtig rolle.

»Lad det for det første være sagt, at der ikke er tvivl om, at søvnmangel og insomni kan medføre flere forskellige typer helbredsproblemer. Vi er afhængige af visse mekanismer, som søvnen giver os både med hensyn til immunsystemet og hormonbalancen.«

»Over længere tid kan disse blive påvirket i negativ retning. Men i denne undersøgelse har vi ikke set nogen risiko med hensyn til arbejdsevne, hvis den korte søvn er selvvalgt, og man føler sig oplagt om dagen,« siger han.

Sivertsen og kolleger har ikke undersøgt, hvorvidt forskellige grader af utilfredshed med søvnlængden kan forøge faren for at havne uden for arbejdsmarkedet.

Forskerne har set på dem som kan placeres i gruppen 'insomnikere', altså personer som lider af søvnløshed - samt risici ved kort/lang søvn.

Dårlig samvittighed Netop fordi så store sygdomsrisici er blevet koblet sammen med søvnmangel, mener de norske forskerne, at det er et overraskende resultat, at 'kort søvn' ikke ser ud til at forøge faren for at ryge ud af arbejdsmarkedet.

Muligvis vil resultatet komme som en lettelse for dem, som sover så lidt som omkring fem timer per nat i længere perioder, men som klarer skærene i hverdagen.

Sivertsen tror, mange har dårlig samvittighed over at sove så lidt.

»Jeg synes faktisk, det er et positivt resultat, at kort søvn ikke ser ud til at udgøre en risiko for arbejdsevnen. Vi kan heller ikke ud fra resultaterne sætte et lighedstegn mellem kort søvn og insomni.«

»Så længe dem, som sover lidt, ikke klager over søvnmangel, er det ikke givet, at de vil få problemer,« siger Sivertsen.

I gennemsnit sover nordmænd syv timer hver nat, oplyser postdoktoren. I denne undersøgelse betyder 'kort søvn' ned mod fem timer på puden. For meget søvn er defineret som at tilbringe 9-9,5 timer i sengen.

Forskerne påpeger, at det kan være en pointe at informere personer, som sover fem timer i døgnet om at dette ikke nødvendigvis er problematisk, hvis de ellers kan fungere godt.

Under 5 procent af den norske befolkning sover 5,5 timer per nat.

»Dette understreger den kliniske betydning af den enkeltes erfaring med hvad som er styrkende/tilstrækkelig søvn,« anfører de.

Objektive dataUndersøgelsen omfattede 6.599 personer i arbejde, i alderen 40-45 år. Forskerne påpeger at dette kan være en periode i livet hvor mange frivilligt vælger at sove mindre, eksempelvis på grund af deres arbejds- eller familiesituation.

Mindre søvn kan af disse årsager opfattes som mindre udmattende end ellers, mener de endvidere i undersøgelsen.

»Det som gør denne undersøgelse speciel, er at vi har tilført helt objektive data over sygefravær. I andre undersøgelser har dette været selvrapporteret. Dermed har der nødvendigvis været en skævhed. Dem som har mange symptomer, rapporterer ofte meget fravær.«

»Vi har koblet officielle registre på 'Helseundersøkelsen i Hordaland' (HUSK). Det giver også en metodisk tyngde at vi har fulgt deltagerne over fire år, desuden er dette en stor undersøgelse,« siger Sivertsen.

Reduceret funktion Hvornår bliver 'kort søvn' til 'insomni'?

Sivertsen siger at visse natlige kriterier skal indfries, såsom flere opvågninger, problemer med at falde i søvn, og at man oplever en betydeligt reduceret dagsfunktion.

»At have insomni, indebærer ikke at sove under et vist antal timer, som for eksempel 5,5 timer. Dem, som lider af insomni, bliver meget trætte allerede om formiddagen, de kæmper for at komme igennem dagen og magter ikke at udføre deres opgaver, hverken på jobbet eller privat,« siger Sivertsen.

Han anslår, at insomni forekommer hos omkring 10 procent af den norske befolkning og mener, dette udgør et sundhedsproblem på linje med angst og depression.

»Disse problemer hænger i høj grad sammen, og sammenhængen går nok begge veje,« siger Sivertsen.

© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov