Når en kvinde føder, skal brysterne pludselig til at udfylde en ny rolle, som de ikke er vant til; de skal være livgivende mælkejunger for et lille barn.
Men meget ofte viser det sig, at de har svært ved at varetage den nye rolle, og så opstår der betændelsestilstande. Amningen kan også lede til betændelse andre steder i kroppen, såsom i underlivet eller i luftvejene.
De betændelsesramte kvinder holder meget ofte op med at amme, hvilket har negativ betydning for en lang række helbredsmæssige forhold hos både mor og barn, såsom kræftrisiko og fedme.
Et nyt studie fra Kvindeafdelingen på Horsens Sygehus har undersøgt sammenhængen med betændelse og amning, og hvor mange kvinder der dropper at give modermælk til deres børn.
Studiet er offentliggjort i det medicinske tidsskrift Acta Obstetricia et Gynecologica Scandinavica.
Hver fjerde mor får betændelse efter fødsel
1.872 kvinder, der fødte på Horsens Sygehus inden for et år, fik et spørgeskema, som 87 procent svarede på.
\ Fakta
Det anbefales at fortsætte med amningen på trods af betændelsen. Det får infektionen til at gå hurtigere over og barnet sikres samtidig den rigtige ernæring.
Det viste sig, at op mod en fjerdedel af kvinderne oplever én eller anden form for infektion i løbet af den første måned efter fødslen.
En tredjedel af infektionerne er milde og behøver ikke lægebehandling, mens der hos resten godt kan være brug for det, oftest i form af antibiotika.
De hyppigste infektioner efter en fødsel er:
- Brystbetændelse: 12 %
- Urinvejsinfektion: 3 %
- Vaginal betændelse: 3 %
- Sår: 3 %
- Luftvejslidelser: 3 %
»Ved at kombinere svarene fra spørgeskemaet med journaloplysninger kunne vi se, at der var en klar sammenhæng mellem infektion og at kvinderne stoppede med at amme,« siger speciallæge i almen medicin og ph.d.-studerende Peder Ahnfeldt-Mollerup, der har været med til at lave undersøgelsen.
»Dette var mest tydeligt for kvinder med brystbetændelse, sår- og urinvejsinfektioner,« fortsætter han.
Han er i øjeblikket ansat ved Forskningsenheden for Almen Praksis på Syddansk Universitet i Odense.
»Vi har fundet en årsagssammenhæng mellem ammestop og infektion. Men der er behov for en dybere analyse, for at afgøre om det lige præcis er infektionen, der stopper kvinderne,« siger forskeren.
Videnskab.dk har tidligere skrevet om mulige metoder til at undgå betændelse. Både en kur af hyben og masser af søvn kan hæmme infektion.
Når barnet sutter, kan der opstå betændelse
Der er flere faktorer, der spiller ind, når der opstår betændelse efter en fødsel. For eksempel kan selve produktionen af mælk skabe betændelsestilstande, fordi mælken simpelthen hober sig op.
»Brystet får pludselig en ny funktion, det aldrig har haft før. Mælkegangene kan for eksempel være forsnævrede, og så opstår der betændelse,« forklarer Peder Ahnfeldt-Mollerup.
Men også den fysiske påvirkning af brystet, altså selve det at barnet sutter, kan påvirke brystvorten og give sår.
Når mælken ophobes, kan det desuden betyde, at der kommer flere af nogle af de naturligt forekommende bakterier, forklarer Peder Ahnfeldt-Mollerup.
Flere grunde til at stoppe med at amme
Kvinder, der får en infektion, har ofte mindre energi, og er trætte, og specielt hvis infektionen er i brysterne, er der smerte og ubehag, som kun forværres, når kvinden ammer sit barn.
Nogle kvinder går i ammestop, fordi det simpelthen gør ondt at amme, andre gør det, fordi der ikke kommer så meget mælk ud, forklarer Peder Ahnfeldt-Mollerup.
»Det kunne principielt også være frygt for at overføre bakterier, der holder kvinder fra at amme, men der er ingen skadelig virkning ved at gøre det. Kun i meget sjældne tilfælde,« siger han.
De meget sjældne tilfælde er situationer, hvor infektionen udvikler sig til en bylddannelse, så der kommer pus ud med mælken. I de tilfælde tilrådes det at malke mælken ud fra brystet og smide det væk. Hvis man er i tvivl om man kan amme sit barn, tilrådes det at kontakte sin læge eller sundhedsplejerske.
»Nogle holder også op med at amme, fordi de får antibiotika mod infektionen, men det er også en fejl. De fleste typer antibiotika skader ikke barnet,« siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.
Vigtigt at få amningen godt i gang
Forskeren anbefaler, at kvinderne fortsætter med amningen på trods af betændelsen. Faktisk går infektionen hurtigere over, og barnet sikres samtidig den rigtige ernæring. Hvis man gerne vil undgå betændelse, kan man benytte sig af forskellige teknikker:
»Der er forskellige måder, man kan få mælken til at løbe til brystet, men det vigtigste for en god start på amningen er ro, tålmodighed og en god teknik. Det kan man få hjælp til af jordemødre og sundhedsplejersker.«
»Hvis man har smerter grundet amningen, kan det nogen gange være en ide at bruge smertestillende. Hvis man har en infektion og ammer og er i tvivl om, hvordan man skal forholde sig med amningen, kan man altid kontakte sin læge eller sundhedsplejerske,« siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.
\ Amning er vigtigt
Både WHO og Sundhedsstyrelsen anbefaler, at børn ammes fuldt, til de er omkring 6 måneder. Delvis amning anbefales til 12 måneder eller længere. Hvis amningen stopper inden for den første måned efter fødslen, kan det have vidtrækkende konsekvenser.
»Amning har en række positive helbredseffekter for mor og barn, både på kort og lang sigt. Der ses færre infektionssygdomme hos børnene, bedre synsudvikling, og på længere sigt får børnene lavere blodtryk, lavere kolesterol og nedsat risiko for udvikling af sukkersyge og visse tarmsygdomme.«
»Endvidere ses nedsat risiko for udvikling af overvægt i barndommen, og der er noget der tyder på at børnene får en højere intelligens. Amning i de første fire måneder nedsætter risikoen for allergi og børneeksem for børn, der er disponerede for allergi,« siger Peder Ahnfeldt-Mollerup.
Amningen giver mødre nedsat risiko for brystkræft - muligvis også æggestokkræft og type 2-diabetes.
