Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Kunstige muse-ægceller bliver til raske babymus

Annonce:

For første gang nogensinde har forskere fremstillet kunstige muse-ægceller i laboratoriet af stamceller, og æggene medførte et raskt afkom efter at være blevet befrugtet og implanteret i rugemus. Det skriver sciencedaily.com.

Studiet er publiceret i tidsskriftet Nature.

Det var dog ikke ved alle forsøg, at det lykkedes at skabe raskt afkom. Metoden havde en succesrate på mindre end én procent og førte i langt de fleste tilfælde til defekte æg, så metoden vil ikke blive overført på menneskeæg i nogen nær fremtid.

Teknikken kan dog hjælpe forskerne med at identificere de gener, der er centrale i forhold til ægs udvikling og modning.

De nye resultater bygger på mere end ti års forskning, hvor forskerne har udviklet metoder til at udlede æg- og sædceller, også kaldet kønsceller, fra pluripotente stamceller. Denne type stamceller kan give ophav til alle celletyperne i et født individ.

Forskerne brugte ES- og iPS-celler til at gøre umodne æg til precursorceller. Derefter indsatte de disse precursorceller i klynger af celler, taget fra mus' æggestokke. Disse celleklynger blev omhyggeligt dyrket i mere end en måned.

Forskernes kunstige laboratorie-æggestokke producerede mere end 50 modne ægceller hver.

Annonce:

De kunstige ægceller havde flere kromosomfejl end normale ægceller, men 75 procent havde det rigtige antal kromosomer. Forskerne blandede nogle af disse æg med mussesæd, hvilket førte til en produktion af 300 to-cellede fostre, som så blev placeret i rugemødre.

Men kun 11 af disse fostre, eller tre procent, blev til fuldt udviklede, raske unger. Grunden til dette er uklar, siger hovedforfatter Katsuhiko Hayashi, en stamcellebiolog på Kyoto University i Japan.

Ifølge forskerne er der lang vej endnu, før teknikken kan overføres på mennesker. Men forskningen er en »fantastisk præstation«, siger George Daley fra Harvard Medical School i USA, som ikke var indvolveret i studiet, til sciencemag.org.

»Hvis en lignende strategi lykkes i humane pluripotente stamceller, er mulighederne rigtig gode for reproduktiv biologi og genetisk modifikation af kønsceller,« siger han.