Vores tanker og følelser definerer os som arter og som individer. Vi kategoriserer ofte de, der er kreative af natur, som mennesker, der er i stand til at tænke ud af boksen, mens vi stigmatiserer dem, som er langt fra boksen, ved at diagnosticere dem med en psykotisk lidelse.
Men hvad er forholdet mellem kreativitet og mentale lidelsers sande natur? Som Kári Stefánsson, administrerende direktør ved deCODE Genetics i Island, udtrykker det, hvornår fører det at tænke ud af boksen os til at forlade boksen fuldstændig?
I et studie, som bliver publiceret i Nature Neuroscience i denne uge, har et internationalt forskningsteam fundet fælles genetiske rødder, der forbinder kreativitet og udviklingen af to psykiske lidelser – skizofreni og bipolare lidelse.
De skriver, at mennesker med disse psykiske lidelser har en fælles genvariant med ellers raske mennesker.
Det er nyt bevis for, at denne særlige gruppe gener influerer vores tankeprocesser og adfærd – og gør os mere eller mindre kreative, og endda mere eller mindre tilbøjelige til at udvikle psykiske lidelser.
Forskningen blev udført af Kári Stefánsson i samarbejde med kollegaer fra Storbritannien, USA og Japan.
Hvad kommer først: lidelsen eller kreativiteten?
Nogle bestemte lidelser er herskende blandt kreative sjæle; det er noget, forskere efterhånden har vidst i noget tid. Dog har de kæmpet med det bagvedliggende forhold mellem psykoser og kreativitet.
»Vi har længe vidst, at skizofreni er overrepræsenteret inden for de kreative hverv, og vi ved også, at der er genetiske variationer, som indikerer en risiko for at udvikle skizofreni. Men hvad, vi ikke vidste, var, om disse genetiske variationer prædisponerer kreative mennesker til skizofreni,” forklarer Stefánsson.
For at undersøge dette, identificerede forskerteamet først genvariationerne, som forbindes med skizofreni og bipolar. Det gjorde de ved at analysere data fra to store publicerede studier med en såkaldt polygen risikoscore teknik.
En polygen risikoscore gennemgår tusindvis af DNA markører og identificerer, hvilke grupper genvarianter, der kan forudsige en persons risiko for at udvikle en bestemt lidelse. I dette tilfælde skizofreni og bipolar lidelse.
Det er en relativt ny model, og den er særlig brugbar, når der ikke er nok information om individuelle gener, der kan forårsage en lidelse.
Med denne information i bagagen kiggede forskerne på en stor populationsgruppe i Island, 86.292 for at være helt nøjagtig. Uden at vide, hvem der var raske eller syge i gruppen, forudsagde de, hvilke individer der var i risiko for at udvikle en af lidelserne baseret på de polygeniske risikoscorer.
Det virkede, og forskerne var i stand til nøjagtigt at forudsige, hvilke individer der rent faktisk var diagnosticeret med enten skizofreni eller bipolar lidelse.
Overbeviste om, at de havde identificeret den rigtige gruppe genvarianter, kunne de nu gå i gang med det egentlige formål og gå på udkig efter enhver forbindelse mellem gruppen af genvarianter og kreativitetsniveauer hos mennesker, der ikke var diagnosticeret med nogen af tilstandene.
Psykoser er blot en del af den kreative skala
Til studiets formål definerede forskerne en kreativ person til at være enhver, der er involveret i kunst gennem deres hverv, eller som er medlem af et kunstnerisk forum.
De opdagede, at de genetiske faktorer, der blev forbundet med en risiko for at udvikle skizofreni og bipolar lidelse, også er ansvarlige for niveauet af kreativitet hos ellers raske mennesker.
Denne almindelige genetiske forbindelse resulterer i adfærdsforandringer, som påvirker vores kreativitet og gør os mere eller mindre påvirkelige over for at udvikle en af de to psykiske tilstande.
»Vi ser, at abnormitet i måder at tænke på eller at tænke ud af boksen, om du vil, ikke er en konsekvens af lidelserne. Faktisk er det sandsynligt, at man allerede tænker anderledes på grund af disse almindelige genetiske varianter, der forandrer den kognitive funktion, som dermed sætter dig i større risiko for at udvikle skizofreni,” siger Stefánsson.
En opdatering af en længe herskende overbevisning blandt forskere og den folkelig opfattelse
Andre, der arbejder inden for området psykiatri og genetik, er imponerede over det nye studie.
Forskere har længe troet, at bestemte grupper af gener bærer på en risiko for psykiske lidelser, og at disse kan resultere i målbare forandringer i vores adfærd selv hos dem, der ikke opfattes som psykisk syge.
Jack Euesden, ph.d.-studerende fra Institute of Psychiatry, Psychology and Neuroscience, Kings College London, er meget imponeret over forskningsprojektet.
»Dette studie har udløst en betydelig mængde interesse inden for området psykiatrisk genetik. Almindelige genetiske varianter synes at være indblandet i psykiske lidelser – det er forunderligt. Resultaterne kaster lys over dette spørgsmål og afslører genetiske varianters nye rolle som indblandede i psykiske lidelser,« siger han.
Professor Thomas Werge, fra Institut for Klinisk Medicin ved Københavns Universitet og leder af Institut for Biologisk Psykiatri i København, stemmer i. Han var ikke involveret i det nye studie, men har arbejdet med medlemmer af deCoDEs forskningsteam i Island i mange år.
»Dette studie tager fat i et ældgammelt og spændende spørgsmål om det tilfældige eller funktionelle forhold mellem skizofreni og bipolarlidelse med kreativitet og kunstnerisk talent,” siger han.
Ifølge Werge, fremlægger forskningsteamet stærke beviser for delvis fælles genetik for de to lidelser og kreativitet, hvilket antyder at de mentale processer, der ligger bag, også delvist overlapper.
»Det giver også en indsigt i de fælles neurologiske og psykologiske mekanismer, som kan linke psykotiske lidelser og særlige personlige træk som kreativitet.«
Resultater rækker hinsides videnskabelige undersøgelser
Så hvilken betydning har det for raske, kreative mennesker og, eller, for de, der er ramt af en af lidelserne?
Stefánsson beskriver det som blandet held. Mens samfundet drager nytte af kreativitet, vil de, der går hen og udvikler en af disse lidelser, selv betale en høj pris.
Men Werge og Euesden er begge positive over for, hvordan denne forskning kan influere den folkelige holdning til mennesker, der er ramt af skizofreni eller bipolar lidelse, og dermed reducere den medfølgende stigmatisering.
»Dette kan måske bidrage til en forandring i den måde vi tænker psykisk sygdom på – for eksempel som den ekstreme ende af normalvariation, og bidrage til at reducere den stigmatisering, som den er blevet forbundet med historisk,« siger Euesden.
Dog understreger Werge, at der er mange andre faktorer på spil i forståelsen af roden til skizofreni og bipolar lidelse.
»Man bliver nødt til at huske på, at studiet adresserer sammenfaldene mellem de to træk, inden for en del af hele den genetiske opbygning af mennesker,« forklarer han.
»Denne type variation i genomet påvirker så sandelig risikoen for psykiske lidelser, men det gør en lang række andre former for genetisk variation også, såvel som miljømæssige faktorer. Så mange mentale lidelser har måske intet at gøre med kreativitet eller kunstneriske færdigheder,« siger han.
Denne artikel er oprindeligt publiceret hos ScienceNordic.
Oversat af Anna Bestle
