Spædbarnskolik er ingen spøg.
Et kolikbarn skriger højlydt, gerne uden pause i timevis, i adskillelige dage, tilsyneladende uden den mindste grund. Problemet rammer op til 25 procent af ellers friske babyer, og indtræffer sædvanligvis i løbet af de første tre måneder efter fødslen.
Selv om det verserer diverse gode råd til de fortvivlede forældre, findes der ingen sikker behandling med dokumenteret effekt. Vi ved ikke en gang, hvad tilstanden skyldes.
Men J. Marc Rhoads samt kollegaer fra University of Texas Medical School tror det hele kan have en sammenhæng med bakterien Klebsiella, som findes normalt omkring munden, på huden og i tarmene.
Forskerne undersøgte en gruppe på 36 spædbørn, hvor halvdelen havde kolik. Det viste sig, at de kolikramte børn så ud til at have betændelse - inflammation - i tarmen og at bakterien Klebsiella var til stede.
Betændelse bag gråd
»Vi tror, at bakterien kan have sat gang i en betændelsesreaktion,« siger Rhoads i en pressemeddelelse fra universitetet.
»Inflammationen i tarmen hos kolikbørnene mindede om niveauerne hos patienter med inflammatorisk tarmsygdom (IBD). Kolik kan vise sig at være en forløber for tarmlidelser som irritabel tarm og cøliaki.«
I løbet af undersøgelsen opdagede forskerne også at babyer uden kolik havde et større antal bakterietyper i tarmen end kolikbørnene, og Rhoads mener, dette kan indikere at nogle bakterier kan være gavnlige for os.
Et farligt skrigeri
Forskerne mener, det er nødvendig at udføre flere undersøgelser af Klebsiella, og af tilskud ag potentielt nyttige bakterier - probiotika - som måske kan dæmpe betændelsesreaktionen. Første skridt er at teste sidstnævnte på raske, voksne mennesker, for at kontrollere at det ikke er skadeligt.
Det er vigtigt at finde en måde at behandle spædbarnskolik på, mener Rhoads.
For selv om tilstanden ikke er skadelig i sig selv, kan den alligevel være farlig for barnet, siger han.
»Forældrenes frustration over skrigeriet kan føre til mental frustration, fødselsdepression og til og med tanker om at skade babyen.«
© forskning.no. Oversat af Johnny Oreskov
