Små stykker arvemateriale, kaldet mikroRNA (se faktaboks 2), fra den mad, vi spiser, kan ikke komme fra tarmen ud i blodet og påvirke vores helbred.
\ Historien kort
- Danske forskere skyder kontroversiel teori ned. Teorien gik på, at mennesker kan optage arvemateriale, mikroRNA, fra den mad, vi spiser.
- Ifølge teorien kan arvematerialet have en indflydelse på vores helbred ved eksempelvis at regulere immunsystemet.
- Den nye, danske forskning, der bygger på omfattende data, lægger dog teorien død.
Det er konklusionen i et stort studie med dansk deltagelse, der dermed skyder hul i en teori, som de seneste fem år har skabt heftig debat i videnskabelige kredse.
Teorien stammer fra kinesiske forskere, som i 2012 viste, at mikroRNA fra ris kan komme fra tarmen ud i blodet og påvirke menneskers optag af kolesterol i kroppen.
Men den teori skyder de danske forskere nu endegyldigt ned.
»I nogle år har vi diskuteret frem og tilbage, om mikroRNA kan komme fra maden ud i blodet og dermed påvirke os på den ene eller den anden måde. Det har et par studier vist, og derfor har det været vigtigt, at få det afgjort. Det har vi nu gjort, og vores forskning viser, at det ikke kan lade sig gøre, og at resultaterne fra de andre studier formentlig skyldes kontaminerede (forurenede, red.) forsøg,« fortæller postdoc på DTU Fødevareinstituttet ved Danmarks Tekniske Universitet Claus Heiner Bang-Berthelsen.
Studiet, der er udført i et internationalt samarbejde mellem forskere fra DTU, Stockholm, Barcelona, Københavns Universitet og hospitaler i Region Hovedstaden, er for nylig offentliggjort i netudgaven af det videnskabelige magasin RNA.
\ Læs mere
Substantielle beviser imod teori
Lektor Kenneth Witwer fra Molecular and Comparative Pathobiology ved Johns Hopkins Medicine er en af de forskere, som har forsket i, om mikroRNA fra føden kan komme ud i blodet, og han har læst det danske studie.
Ifølge ham er studiet både interessant og vigtigt, fordi det meget klart peger på, hvordan tidligere studier, der har understøttet teorien, har været fejlbehæftede.
Kenneth Witwer er også begejstret for, at de danske forskere for første gang har lavet en stor analyse på tværs af mere end 800 andre studier, hvilket lægger store lodder i vægtskålen på den side af debatten, der vil hælde teorien ned af brættet.
»Studiet kommer med substantielle beviser imod overførsel af mikroRNA fra føden til blodet og støtter den efterhånden generelle konsensus, at optag af mikroRNA ikke er en generel mekanisme i kroppen. Studiet bekræfter på den måde andre studier, som har vist det samme - nemlig at teorien er forkert - og udbygger ved ydermere at se på mikroRNA fra flere forskellige organismer,« siger Kenneth Witwer.
\ Læs mere
Ændrede forståelse af madens indflydelse på helbredet
At teorien fik stor opmærksomhed, da den først blev publiceret i 2012, skyldes, at kinesiske forskere viste, at mikroRNA fra ris kan komme fra tarmen ud i blodet og her påvirke menneskets kolesterolmetabolisme.
Aldrig før havde forskere spekuleret i, at gen-regulerende molekyler fra én organisme på den måde kunne påvirke en anden.
\ Om mikroRNA
MikroRNA er små stykker RNA, som regulerer generne ved at hæmme dem fra at blive udtrykt. Derfor har tanken om en overførsel af mikroRNA fra en organisme til eksempelvis mennesker både skræmt og begejstret forskere.
Hvis overførsel finder sted, kan man eksempelvis forestille sig, at mikroRNA fra GMO-afgrøder kan komme ud i kroppen og på den måde påvirke vores helbred. Man kan også forestille sig, at mikroRNA fra andre organismer kan have en negativ effekt på menneskers helbred.
På den anden side kan man også forestille sig, at man kan lave medicin baseret på mikroRNA, som læger kunne give i tabletform. Da mikroRNA regulerer udtrykket af de fleste gener, kunne man målrette medicin i tabletform mod forskellige gener og lukke ned for dem for derved at kurere de forskellige sygdomme.
Kilde: Claus Heiner Bang-Berthelsen
Ligeledes fandt en anden forskergruppe, at mikroRNA fra modermælken kan krydse over i blodet og muligvis påvirke et barns immunforsvar.
»Teorien var en voldsom ændring i vores forståelse af, hvad vores føde kunne betyde for vores helbred, hvlket selvfølgelig skulle undersøges nærmere,« siger Claus Heiner Bang-Berthelsen.
Analyseret mere end 800 studier
I det nye studie har de danske og internationale forskere for første gang lavet en gennemgående analyse af mere end 800 forskellige studier, hvor forskere fra hele verden har analyseret indholdet af blandt andet mikroRNA i blodprøver og prøver af væsken i hjernen blandt mennesker.
Datamaterialet fra studierne er offentligt tilgængeligt.
I analysen har forskergruppen filtreret datamaterialet for alle mikroRNAer fra mennesker, så de kun kiggede på mikroRNA fra andre organismer.
På den måde kunne de undersøge en sammenhæng mellem fødeindtag og en eventuel ophobning af fremmed mikroRNA i blodet.
Det stod dog hurtigt klart, at det fundne mikroRNA ikke kom fra føden.
»I de prøver, hvor vi fandt fremmed mikroRNA, kom det fra insekter og gnavere. Det er typiske organismer, som man finder i et laboratorium og ikke i maden, og det peger på, at vi har tale om en kontaminering og ikke en overførsel af mikroRNA fra maden til blodet, sådan som andre studier har vist,« forklarer Claus Heiner Bang-Berthelsen.
Samtidig fandt forskerne ikke noget mikroRNA fra fisk eller fjerkræ i nogle af de mere end 800 studier, hvilket de ville have forventet, hvis en overførsel af mikroRNA fra føden finder sted.
Forkert at finde mikroRNA i hjernen
Forskerne har også undersøgt indholdet af mikroRNA i forskellige organer.
Hjernen er beskyttet af en helt speciel barriere, som ikke tillader RNA at komme igennem, og forskernes hypotese var, at hvis mikroRNA kan komme fra tarmen til blodet, ville de finde mere mikroRNA fra fremmede organismer i blodet i forhold til i hjernen.
Forskerne fandt dog, at i prøver, hvor der var mikroRNA fra andre organismer til stede, var der lige meget mikroRNA i blodet og i hjernen.
»I forhold til vores biologiske forståelse af, hvordan barrieren mellem blodet og hjernen fungerer, burde der ikke være lige meget mikroRNA i hjernen og i blodet, hvis det var blevet optaget i kroppen gennem føden. Det peger også på, at der har været tale om kontaminering,« siger Claus Heiner Bang-Berthelsen.
Rotter optager ikke mikroRNA fra ris og kartofler
Foruden deres analyse af andre forskeres resultater har de danske forskere også lavet deres egne forsøg.
De har blandt andet fodret to hold laboratorierotter med henholdsvis ris og kartofler for at se, om de kunne se forskel i indholdet af mikroRNA i rotternes blod efterfølgende.
Forskerne fandt ingen forskel mellem de to grupper rotter, hvilket endnu en gang pegede på, at der ikke bliver overført mikroRNA fra føden til blodet.
»Desuden skal der anseelige mængder mikroRNA til, før de har en indflydelse på generne. I en celle er der typisk flere tusinde mikroRNA, så selvom vi skulle finde, at et enkelte eller to stykker mikroRNA bliver overført fra føden til blodet, kan de ikke have den effekt, som de kinesiske forskere postulerer,« fortæller Claus Heiner Bang-Berthelsen.
Teori er helt død
Forskergruppen skyder i deres studie også hul i teorien om, at mikroRNA fra modermælken kan komme over i barnets blod og påvirke immunforsvaret.
I et forsøg med grise har de givet to hold grise helholdsvis mælk og majsvælling, men igen fandt de ikke nogle spor af mikroRNA fra hverken mælk eller majs i grisene efterfølgende.
Konklusionen fra de danske forskere er da også klar.
»Vi tror ikke på det. Der skal nok være andre, som vil arbejde videre med det her emne, men jeg har svært ved at se, at debatten ikke er helt død nu. Vi går i hvert fald ikke videre med det, da vi med tryghed kan sige, at vi har undersøgt alt tænkeligt materiale om emnet og ikke fundet nogle beviser for, at mikroRNA fra det, vi spiser, kan komme ud i blodet,« siger Claus Heiner Bang-Berthelsen.
