Kan man tage varig skade af COVID-19, selvom man er blevet rask?

COVID-19 er en luftvejssygdom, der kan ramme de øvre- og nedre luftveje. Man kan blive syg, blive indlagt, komme i respirator og i værste tilfælde dø, især hvis man er i risikogruppen.

Det kan også ske ved influenza og lungebetændelse, men COVID-19 kan måske også skabe varige skader i lungerne, selv når man er blevet erklæret rask.

Læger fra et hospital i Hongkong rapporterede 13. marts om et par patienter - 2 til 3 ud af 12 i alt - der havde fået et 20 til 30 procents fald i lungekapaciteten. Samme læger fandt på baggrund af CT-skanninger indikationer på, at 9 patienter havde fået organskader.

Vi har kun kendt til sygdommen i fem måneder, så de langvarige effekter kan vi i sagens natur ikke konkludere noget om, men flere danske lungelæger fortæller, at det ikke er urealistisk, at COVID-19 kan give længerevarende skader.

»Det er bestemt ikke urealistisk, at indlagte kan blive lungeinvalide i et halvt til et helt år efter sygdommen, hvilket kan opleves som kronisk lungesygdom. Mit gæt er, at vi vil se nogle mennesker, der ikke har haft lungeproblemer tidligere, også kan blive hårdt ramt af det her, og det ser man ikke ved almindelig influenza eller lungebetændelse,« fortæller Celeste Porsbjerg, der er professor ved lungemedicinsk afdeling på Bispebjerg Hospital.

»Det er for tidligt at sige, om COVID-19 kan give permanente skader, men det er noget, vi interesserer os meget for, og derfor er det enormt vigtigt, at vi følger op på alle de patienter, der bliver udskrevet igen,« tilføjer hun.

COVID-19 angriber lungevævet

Celeste Porsbjerg vurderer på baggrund af de patienter, man har set og behandlet på Bispebjerg Hospital og de cases, som læger på tværs af landets hospitaler deler med hinanden.

Der er enkelte undersøgelser, hvor man kan se, at virussen angriber lungevævet i de små sække i lungerne kaldet alveolerne, hvis opgave det er at optage ilten, fortæller hun:

»Vævet skal reparere sig selv, og spørgsmålet er, om det så kan det. Vi har allerede set nogle cases, der skulle have fjernet lungevævet,« fortæller hun.

Fjernes for meget lungevæv vil man kunne opleve nedsat lungekapacitet, så ad den vej kan COVID-19 give længerevarende skader.

Høj forekomst af ‘choklunger’

Også i Aarhus, hvor Pernille Hauschildt er ledende overlæge ved lungemedicinsk afdeling på Aarhus Universitetshospital, er man opmærksom på, hvordan COVID-19 rammer patienter på længere sigt.

»Vi ved ikke så meget om det, men det er noget, vi rigtig gerne vil undersøge. Derfor er vi også i gang med at sætte en protokol op for, hvordan vi kan følge op på det hos svært syge patienter,« siger hun.

Pernille Hauschildt påpeger, at COVID-19 giver et opsigtsvækkende høj forekomst af ARDS (Acute Respiratory Distress Syndrome), som er en immunologisk reaktion i lungerne, der gør at lungerne ikke kan optage så meget ilt, som kroppen har brug for. Det kendes også som ‘choklunger’.

»Vi ved fra andre sygdomme, hvor man kan få ARDS, at der er en høj dødelighed, men også at nogle af patienterne efterfølgende kan få nedsat lungefunktion. Hvordan det er efter COVID-19-infektion, ved vi ikke endnu,« siger hun.

ARDS kan opstå som følge af mange forskellige sygdomme, og derfor opfører ARDS sig også meget forskelligt. ARDS kan eksempelvis være en følgevirkning fra en operation, men det er ikke en reaktion, man får af almindelig sæsoninfluenza eller lungebetændelse.

Celeste Porsbjerg beretter om voldsomme tilfælde af ARDS som følge af COVID-19:

»Vi ser hos os COVID-19-patienter, der har ligget på intensiv i op til 3 uger med ARDS. Normalt ligger man i respirator i 3 til 5 dage, så det siger noget om, hvor alvorligt COVID-19 kan påvirke lungerne,« forklarer hun.

SARS-studier kan gøre os klogere

Selvom vi stadig ikke kan konkludere noget om de længerevarende effekter af COVID-19, så kan man måske blive klogere på sygdommen ved at se på vores erfaringer fra SARS, der også er en coronavirus.

Der er lavet flere studier om de længerevarende effekter ved SARS. Studierne kan deles op i en korttidsopfølgning, hvor man har undersøgt skaderne hos patienter efter 6 måneder og langtidsopfølgning på helt op til 15 år, fortæller Celeste Porsbjerg.

Efter 6 måneder har man kunnet se, at der har været nedsat iltoptag i lungerne blandt 15 til 20 procent af SARS-patienter ifølge et studie fra 2005. På den lange bane - efter flere år - ser det dog ud til, at de fleste lunger kommer sig efter SARS ifølge et studie, der blev publiceret i Bone Research i februar 2020.

»Der er stadig ikke lavet voldsomt meget forskning på SARS, men jeg vil fremhæve de her studier som nogle af de bedste. Samtidig skal det påpeges, at vi ikke ved, om det kan overføres til COVID-19, men vi må antage, at det kan minde om,« siger Celeste Porsbjerg.

Læger og forskere vil følge udviklingen tæt

Bundlinjen er stadig, at vi ikke ved så meget om de længerevarende effekter, men det er vigtigt at få viden, og derfor vil lægerne også følge COVID-19-patienterne tæt, når de er blevet udskrevet.

»Nogle må jo udskrives, fordi de har det godt nok. Det helt store problem er, at vi ikke ved, om dem, vi sender hjem, kan blive genindlagt,« siger Celeste Porsbjerg.

Derfor understreger hun også, at det ikke kun er vigtigt at give penge til behandlingsstudier men også forskning, der kan hjælpe os med at forstå følgevirkningerne.

På Bispebjerg Bjerg Hospital laver de en klinisk kohorte, hvor de følger alle patienter, der er blevet indlagt, så de kan følge med i, hvordan de har det efter, de er udskrevet.

Celeste Porsbjerg ved endnu ikke, hvordan man konkret vil følge op på patienterne, men hun forventer, at det bliver efter tre og seks måneder.

Det er noget af det, de sidder og vurderer lige nu, siger hun. Også på Aarhus Universitetshospital er de i gang med at udvikle en protokol for, hvordan man bedst kan følge op på COVID-19 patienter.