Kan man få for meget D-vitamin? Her er, hvad forskerne anbefaler

Der er god grund til at være varsom, når du næste gang står i butikken og skal vælge din dosis vitaminer.

Også selvom ny forskning viser, at D-vitamin tilsyneladende har en positiv indvirkning på kroppens immunrespons.

Man kan nemlig godt få for meget D-vitamin, som mange af os nok forbinder med vintertilskud og solskin, fortæller forskere på området.

Men hvad kan der ske, hvis man tager for meget af det ellers velrenommerede vitamin?

I artiklen her giver fem danske forskere deres svar.

Forkalkning og nyresten

I nogle af de værste tilfælde kan for meget D-vitamin føre til forkalkninger forskellige steder i kroppen, nyresten eller ligefrem nyresvigt. Det fortæller Lars Rejnmark, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin ved Aarhus Universitet.

Får man for meget D-vitamin, kan det føre til, at man får for meget kalk i blodet – og det er det, der kan få nyrerne til at svigte.

D-vitamin er nemlig fedtopløseligt, og derfor kan det ophobes i kroppens fedtvæv.

»Andre vitaminer, der er vandopløselige, vil man bare tisse ud, men sådan fungerer det altså ikke med D-vitamin,« fortæller Lars Rejnmark.

Peter Schwarz, der er klinisk professor ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Universitet, er enig i, at der er øget risici forbundet med højt niveau af D-vitamin.

»De, der spiser meget D-vitamin i form af kosttilskud i et forsøg på at være sunde, ender faktisk med at løbe en risiko i stedet for,« fortæller han til Videnskab.dk.

Grundlæggende handler det om, at der ikke skal ophobes for meget D-vitamin i kroppen:

»Vores undersøgelser indikerer, at et niveau af D-vitamin, der er højere end 120-130 nanomol per liter blod, er forbundet med øget risiko for hjertekarsygdomme og slagtilfælde,« fortæller han.

Koncentrationen af D-vitamin bliver målt ved en blodprøve hos lægen.

... og kobles til cancer

I et studie fra 2019 fandt Peter Schwarz og hans forskergruppe en sammenhæng mellem høje niveauer af D-vitamin og cancer.

Måske ikke så overraskende var der blandt dem med høje D-vitamin-niveauer en højere forekomst af hudcancer, hvor det tyder på, at sollys har været årsagen.

Mere overraskende fandt han i samme studie også en øget forekomst af prostatakræft og hæmatologisk cancer, der eksempelvis dækker over lymfe- og blodkræft, blandt dem med høje niveauer af D-vitamin.

Du kan også få for lidt D-vitamin

Samtidig understreger Peter Schwarz, at et for lavt D-vitamin heller ikke er gavnligt.

»Hvis ens niveau af D-vitamin ligger under 50 (nanomol per liter, red.), vil jeg anbefale, at man tager tilskud – for lave niveauer af D-vitamin er også forbundet med risici som hjertekarsygdomme og knoglebrud,« siger forskeren.

Det handler om at finde den rigtige balance – man skal hverken have for lidt eller for meget, og ifølge Peter Schwarz er det optimale niveau af D-vitamin mellem 70 og 80 nanomol per liter blod.

Der er nemlig flere potentielt skadelige effekter ved at mangle D-vitamin.

»Vores nyeste forskning tyder på, at der er en sammenhæng mellem lavt niveau af D-vitamin og type 2 diabetes – raske mennesker med lavt niveau af D-vitamin har 15 procent større risiko for at udvikle diabetes,« fortæller Peter Schwarz med henvisning til et nyt studie, der endnu ikke er udgivet, men er på vej.

Der kan dog være andre grunde til, at man ser den sammenhæng.

»Ofte vil mennesker med en mere usund livsstil bevæge sig mindre og derfor komme mindre ud – og det kan være derfor, vi ser en sammenhæng mellem type 2 diabetes og lavt niveau af D-vitamin,« forklarer Peter Schwarz.

Giver D-vitamin større muller?

Også Lars Rejnmark har lavet studier af, hvordan D-vitamin påvirker kroppen og helbredet.

Eksempelvis har han i et såkaldt review undersøgt, om D-vitamin har en virkning på musklerne. Her kom han frem til, at de, der tager D-vitamin, ikke har stærkere muskler end placebo-patienterne.

Kigger man på eksemplerne her, er der altså ikke noget, der tyder på, at det er gavnligt at tage store mængder D-vitamin, men en del, der tyder på det modsatte, forklarer Lars Rejnmark.

Hvad anbefaler forskerne?

»Jeg vil ikke anbefale, at man tager højere doser, end hvad sundhedsstyrelsen anbefaler,« fortæller Lars Rejnmark og uddyber:

»Men det kan være svært som forbruger at navigere i – for forhandlerne sælger vitaminpiller med meget højere doser, end hvad der er anbefalet, 'forklædt' som almindelige kosttilskud.«

For eksempel kan du købe D-vitaminer med op til 100 mikrogram hos helt almindelige forhandlere som Matas og Helsebixen, selvom anbefalingen ligger på 5-10 mikrogram om dagen.

Men man behøver ikke nødvendigvis tage tilskud og tabletter.

Professor i klinisk biokemi, Børge Nordestgaard, mener, at den bedste måde at få D-vitamin er naturligt fra solen.

»Det er nemt nok at få nok D-vitamin, hvis man bare sørger for at være ude i solen – det behøver ikke at være mere end 15 minutter nogle gange om ugen, men solskin er vigtigt,« fortæller Børge Nordestgaard, der forsker ved Institut for Klinisk Medicin på Københavns Univeristet.

Hvad anbefaler du så, at man gør i vinterhalvåret?

»D-vitamin ophobes i kroppen i to-tre måneder, så om sommeren, mens der er sol, kan man kan lave en ‘opsparing’ til vinteren,« fortæller Børge Nordestgaard og uddyber:

»Jeg er selv privilegeret og tager gerne en rejse til syden i januar for at få et skud D-vitamin – så det er også en løsning, hvis man altså har mulighed for det.«

Børge Nordestgaard tager ikke selv D-vitamin i form af kosttilskud og anbefaler ikke, at man som sund og rask person spiser en masse vitaminpiller. Men han ser heller ikke noget direkte problematisk ved at tage 5-10 mikrogram D-vitamin om dagen i vinterhalvåret, som Sundhedsstyrelsen anbefaler det.

»Hvis man sidder meget inde eller er tildækket, kan det være svært at få nok D-vitamin fra solen,« fortæller han.

Hvis du er sund og rask, skal du ikke være bekymret

Allan Linneberg er professor og læge ved Center for Klinisk Forskning og Forebyggelse på Frederiksberg Hospital.

Han bakker op om Sundhedsstyrelsens anbefalinger men fraråder store doser D-vitamin uden lægelig rådgiving, skriver han i en mail til Videnskab.dk:

»Det er svært at sætte en øvre grænse, og det kan være genetisk bestemt, hvor meget du kan tåle. Bivirkninger ved høje doser kan være kritisk forhøjet kalk i blodet og nyresten. Det er sjældent, det ses, men det ses. Egentlig ved vi ikke så meget om dette. Jeg synes derfor, at befolkningen bør advares imod at antage, at selv om D-vitamin er et vigtigt mikronæringsstof, så kan man gøre noget godt for sit helbred ved at tage massive doser.«

»Man bør gøre alt med måde. Jeg ville ikke selv tage højere end 20 mikrogram D-vitamin per dag som kosttilskud, men det baserer jeg ikke på solid viden«.

Inge Tetens er professor i ernæring og aldring ved Københavns Universitet og har selv været med til at udarbejde anbefalinger om D-vitamin på EU-niveau.

»Anbefalingerne er fastlagt efter en grundig litteraturgennemgang. Vi har udarbejdet anbefalingerne på baggrund af viden om sammenhæng mellem indtag og D-vitamin og den viden, der er tilgængelig om D-vitamin status og relevante sundhedsparametre,« fortæller hun til Videnskab.dk og tilføjer:

»Men generelt vil jeg sige, at hvis man ellers er sund og rask, sørger for at være ude i solen og spiser godt efter kostrådene, så behøver man ikke være bekymret – hverken om sommeren eller om vinteren.«