Kæmpe studie af T. gondii: Kattelortparasit hænger sammen med skizofreni

En mikroskopisk parasit, der stammer fra kattelort og kan sætte sig i menneskers hjerner, er nu endegyldigt blevet koblet sammen med risikoen for at udvikle skizofreni.

Det er resultatet af et nyt studie, som baserer sig på Det Danske Bloddonorstudie og dermed det mest omfattende antal forsøgspersoner til dato.

11.500 deltagere blev udvalgt til undersøgelse for kattelortparasitten, og ud af dem blev 2.990 testet positivt. Tallet stemmer meget godt overens med, at hver fjerde dansker generelt er inficeret med parasitten.

De smittede havde 47 procent øget risiko for at få diagnosen skizofreni. Men ro på; det er ikke så vildt, som det lyder. Det vender vi tilbage til lidt senere.

»Med dette studie kan vi nu endeligt sige, at en infektion med T. gondii øger risikoen for skizofreni. Koblingen er der, den kan vi ikke komme udenom,« siger førsteforfatter Kristoffer Burgdorf, som er postdoc ved Klinisk Immunologisk Afdeling på Rigshospitalet, til Videnskab.dk.

\ Læs mere

Opsigtsvækkende studie: Katteparasitten T. gondii kan give skizofreni og OCD

T. gondii har været en »never ending story«

T. gondii er en mærkværdig infektion, som gennem tiden er dukket op i mange underlige sammenhænge. Eksempelvis fandt et studie i 2018, at hjerneparasitten forekommer oftere blandt iværksættere, og tidligere studier på dyr har vist, at parasitten kan ændre værtsdyrs adfærd og gøre dem mere risikovillige.

Forskerne ved for eksempel, at parasitten gør mus mindre bange for katte, hvilket giver mening, eftersom parasitten selv er afhængig af, at kattene spiser de inficerede mus.

Denne spektakulære livscyklus kan du læse mere om i artiklen ’Kattelort-parasit koblet til danske selvmordsforsøg’, som dog behandler et studie i den mere alvorlige ende af T. gondii-skalaen. I dette studie fra 2012 koblede andre forskere nemlig T. gondii sammen med en øget risiko for selvmord hos kvinder.

Flere studier har også tidligere peget på en sammenhæng mellem parasitten og risikoen for at udvikle psykisk sygdom. Men aldrig før i så overbevisende grad, lyder det fra en anden forfatter på det nye studie, der er støttet af Lundbeckfonden.

»Indtil nu har det været en never ending story og en ’måske-ting’ rent videnskabeligt. Man har tænkt, at hvis der er røg, er der også ild, men det har været små studier uden entydige konklusioner og ikke optimalt design, der har holdt historien kørende,« siger klinisk professor Thomas Werge, som er leder af Institut for Biologisk Psykiatri på Københavns Universitet, til Videnskab.dk.

Bloddonorstudiet er unikt

Bloddonorstudiet er unikt på verdensplan, fordi der er tale om i udgangspunktet raske mennesker, som siger ja til, at forskerne må bruge deres oplysninger og få adgang til deres blodprøver over lang tid. Samtidig bor de alle i Danmark, som er kendt for at have et relativt lige sygehusvæsen.

Det giver mulighed for at lave det store, systematiske studie, som vi har manglet, forklarer Thomas Werge.

»Det er altså bare ikke almindeligt, at man som forsker får adgang til den her type data,« siger han.

I denne video kan du høre klinisk professor Henrik Ullum, som står i spidsen for Det Danske Bloddonorstudie, fortælle om nogle af de øvrige forskningsresultater, der er kommet ud af det omfattende registerstudie:

»Et utroligt flot og stort studie«

Den store fordel ved det nye studie er den »fantastiske« gruppe forsøgspersoner, lyder det også fra læge og seniorforsker Michael Benros, som har læst det nye studie for Videnskab.dk:

»Det er et utroligt flot og stort studie. De har brugt den her fantastiske bloddonorgruppe, hvor der er tale om raske mennesker, der først efterfølgende udvikler en sygdom. Det er en stor fordel og bør gøre det mindre biased,« siger Michael Benros, som selv forsker i sammenhængen mellem infektioner i hjernen og psykiske sygdomme.

Selvom man ikke nødvendigvis kan sige, at a fører til b – altså at infektionerne fører sygdommene med sig – er det alligevel overhængende sandsynligt, at det kan være sådan, det hænger sammen, mener han.

»Det er biologisk plausibelt. Vi ved, at begge infektioner kan komme ind i hjernen, og at begge kan påvirke hjernens funktioner,« siger Michael Benros, som arbejder ved Psykiatrisk Center København.

Hvis der er kendte biologiske mekanismer, som kan forklare en korrelation - altså at infektion og sygdom er tilstede hos de samme mennesker - stiger sandsynligheden for, at der er en årsagssammenhæng. Det vil sige, at den ene udløser den anden. Det kan du læse mere om i artiklen 'Korrelation eller kausalitet: Hvornår er der en årsagssammenhæng?'.

Michael Benros understreger desuden, at de nye resultater er i tråd med hans egen tidligere forskning, som har vist, at et bredt udsnit af infektioner øger risikoen for psykisk sygdom.

Hold tungen lige i munden

Man skal dog alligevel holde tungen lige i munden, når man læser om de nye resultater. Som vi indledte artiklen med at fortælle, fandt forskerne en generelt øget risiko for skizofreni på 47 procent, hvis man havde været smittet med T. gondii.

Derudover fandt de faktisk en endnu stærkere sammenhæng hos en lille gruppe mennesker, som var inficeret med T. gondii, inden de donerede blod og først efterfølgende blev diagnosticeret med skizofreni. Hos denne gruppe – som dækkede over 28 personer – kan man altså vide sig temmelig sikker på, at infektionen kom før sygdommen.

Hos de 28 personer var den såkaldte ’relative’ risiko på hele 2,78, hvilket betyder, at den var forøget næsten tre gange i forhold til kontrolgruppen, som ikke havde været smittet med T. gondii.

»Jeg blev overrasket over, hvor stærk sammenhængen var hos den gruppe, og at der var så stor forskel på dem og kontrolpersonerne,« siger førsteforfatter på studiet Kristoffer Burgdorf fra Rigshospitalet.

Men alt er netop relativt. Den generelle risiko i befolkningen for at udvikle skizofreni er nemlig kun på 0,3-0,7 procent.

»Så det lyder af meget, men det er det ikke. Men vi kan sige, at der er tale om en stærk sammenhæng, og at den er væsentlig stærkere hos den lille gruppe, der var smittet, da de gav blod og først udviklede sygdommen bagefter,« siger Kristoffer Burgdorf.

Du kan læse mere om, hvordan du undgår at blive snydt af tal og statistik i Videnskab.dk's manifest.

Hvad sker der i kroppen, når man bliver syg?

Alligevel synes Kristoffer Burgdorf, at det er utroligt interessant, at han og de øvrige forskere kan se så stærk en sammenhæng hos de 28 personer, hvor de samtidig kan fastslå en meget sikker tidsmæssig rækkefølge på smitten og efterfølgende sygdom.

»Når vi kan se, at de har smitten, inden de bliver syge, tyder det på, at vi skal have fundet ud af, hvad der ellers sker med de her personer, inden sygdommen bryder ud« siger han.

Kristoffer Burgdorf håber, at vi på baggrund af de nye resultater kan blive klogere på, hvad det præcist er, der sker i kroppen, når infektion bliver til psykisk sygdom.

Bloddonorer giver cirka blod hver 3.-4. måned, og når forskerne nu har identificeret 28 personer, der først 'kun' er smittede og senere bliver syge, kan de som et næste skridt gå tilbage og kigge meget specifikt på udviklingen i netop dén gruppe. Kan man mon finde nogle biologiske markører, der kan forklare eller forudsige skizofreni bedre?

»Min drøm er, at det her kan være et link og en byggesten mere til at forstå den biologiske vej, fra at der sker noget i hjernen, til at man udvikler skizofreni,« slutter han.

LÆS OGSÅ: Forskere er tættere på at forstå, hvad der fører til skizofreni

LÆS OGSÅ: Patienter med skizofreni dør før resten af befolkningen