Kæmpe rapport: Tidlig fysisk aktivitet gavner hjernerystelser

Har du haft hjernerystelse tæt inde på livet, har du måske hørt noget om, at man som det første bør hvile sig og rulle gardinerne ned og ligge i mørket, indtil man er helt fri for symptomer.

Men denne anbefaling og en række andre anskuelser korrigeres nu i en ny erklæring, som over 100 internationale forskere og klinikere på området står bag.

»Total hvile anbefales ikke« som den bedste tidlige reaktion på en hjernerystelse, står der i erklæringen.

Man kan også læse, at »der er nu stærkere beviser for, at fysisk aktivitet med let intensitet, såsom rutineaktiviteter i dagligdagen, og aerob træning, som gang og stationær cykling, kan hjælpe patienter med at komme sig.«

Ifølge Hana Malá Rytter, der leder det nationale videnscenter Dansk Center for Hjernerystelse, er det et vigtigt og opsigtsvækkende budskab.

»Anbefalingerne omkring hvile har taget en drejning,« siger hun til Videnskab.dk.

»I mange år har anbefalingen været, at man skulle hvile sig og sørge for at undgå symptomer de første 14 dage. Nu blev det til de to første døgn,« forklarer Hana Malá Rytter, der er lektor i neuropsykologi på Institut for Psykologi, Københavns Universitet og på Neurologisk Afdeling, Bispebjerg Hospital.

»Nu anbefaler man ikke total hvile, det er hvile med måde. Og det er ok at få milde symptomer. Man må gerne lave det, man kan. Samtidig må man gerne dyrke let fysisk aktivitet allerede næste dag efter hjernerystelsen, hvis man altså kan,« fortæller Hana Malá Rytter:

»Det stemmer overens med viden på området, og hvad fagfolk har sagt i nogle år. Men det er klart mit indtryk, at det er ny viden for mange mennesker og praktiserende læger,« tilføjer hun.

Lavet til sportsfolk - men kan bruges på ikke-atleter

Erklæringen bygger på en stor bunke studier - herunder 10 systematiske reviews - og har været mere end 5 år undervejs.

Den er til gengæld rettet mod sportsudøvere, men den kan - med visse forbehold - overføres til hjernerystelsesramte i alle afskygninger, fortæller Hana Malá Rytter:

»Vi trækker selv på en del viden fra sport, når vi ser på viden til den generelle befolkning. Og forskere, der arbejder med sportsfolk, arbejder også tæt med forskere, der arbejder med den brede befolkning,« siger hun.

»Men man skal huske, at sportsfolk er en anden population. Det er typisk stærke og supersunde mænd med en høj motivation for at vende tilbage og en høj smertetærskel. Det er ikke karaktertræk, som alle folk har,« tilføjer Hana Malá Rytter.

Samme vurdering kommer fra læge og postdoc Håkan Ashina fra Afdeling for Hjerneskader på Rigshospitalet, der kalder erklæringen for »brugbar« og »vigtig«.

»Det giver helt sikkert klinikere et godt overblik over forskningen, og det giver noget generel viden, der kan bruges i hverdagen,« siger Håkan Ashina.

Dog med det forbehold, at det altid er en individuel klinisk vurdering, fordi hjernerystelser kan være vidt forskellige alt efter slaget, patienten og mange andre omstændigheder.

Hjernerystelser bør udredes efter fire uger

Nærlæser man rapporten, er der flere opsigtsvækkende formuleringer, lyder det fra Hana Malá Rytter.

For eksempel står der, at symptomer efter en hjernerystelse bør behandles, hvis de stadig er der efter fire uger.

»Bag det ligger der et nyt mantra om, at hjernerystelser kan behandles,« fortæller Hana Malá Rytter.

I mange år har man ventet på, at patienter fik det bedre af sig selv. Men ny forskning viser, at mange kan få det bedre ved tidligt at blive behandlet af en fysioterapeut, optometrist, psykolog, neurolog, eller anden specialist.

»Alt efter hvilken sygdomshistorie man har, og hvordan man har pådraget sig skaden, kan man få en række følgevirkninger. Det kan være ved øjnene, nakken eller det mentale helbred. Hvis man udredes og behandles tidligt, kan det nedsætte risikoen for, at tilstanden bliver kronisk,« påpeger Hana Malá Rytter.

Man har længe diskuteret, hvornår man skal starte behandling af følgevirkninger. For 20 år siden var grænsen her i Danmark foreslået at være 12 måneder. I dag taler man internationalt om 4-6 uger.

»Så det er et enormt spring ned til 4 uger,« konstaterer Hana Malá Rytter, der fortæller, at Dansk Center for Hjernerystelse står bag en vidensrapport, der netop anbefaler den samme 4 ugers-grænse. Rapporten udkommer ifølge planen til september 2023.

»Lige nu er der lang vej. På grund af mangel på ressourcer, og at vi ikke har et system, der er gearet til det. Men ideelt set skulle man ønske sig et tilbud herhjemme med flere forskellige eksperter, der efter fire uger kunne tage stilling til, hvordan følgevirkningerne efter en hjernerystelse skulle behandles,« siger Hana Malá Rytter.

Anerkender hjernerystelse som en ‘traumatisk hjerneskade’

En anden pointe er, at konsensuserklæringen beskriver hjernerystelse som en ‘traumatisk hjerneskade’. Det kan umiddelbart lyde som en ubetydelig detalje, men det er det langt fra, påpeger Hana Malá Rytter:

»Det er vigtigt, fordi der - blandt andet herhjemme - har været en diskussion om, hvorvidt hjernerystelse adskiller sig fra andre traumatiske hjerneskader.«

»Argumentet var, at der ved hjernerystelse blot er tale om en midlertidig fysiologisk påvirkning af hjernen, da man ved konventionelle skanninger ikke kan se effekter på hjernen. Men der er nu mange studier der viser, at de sker forskellige ændringer i hjernen, og at der er tale om graden af påvirkningen,« forklarer hun.

Senest har en anden »vigtig« publikation, der handler om nye diagnostiske kriterier for hjernerystelse, beskrevet tilstanden som en ‘traumatisk hjerneskade’, påpeger Hana Malá Rytter:

»Det er en balancegang. Vi ønsker jo ikke at gøre folk bange. Og der er en berøringsangst om ordet ’skade’, når det handler om hjernen. Jeg tror, at det skyldes, at man har et billede af, at man er blevet en grøntsag, når man har hjerneskade, men de allerfleste vender tilbage til et almindeligt liv efter en hjerneskade.«

Sundhedsstyrelsen karakteriserer ikke hjernerystelser som en traumatisk hjerneskade. Konkret betyder det, at den behandling, der er sørget for ved en påvist traumatisk hjerneskade, ikke er tilgængelig for hjernerystelsesramte. Selv om de kan have behov for samme typer indsatser.

»Hvis vi kigger på, hvordan folk går gennem systemet, så er der en række ydelser som folk med hjernerystelser ikke har adgang til,« siger Hana Malá Rytter.

Krig og sport har skabt fokus på hjernerystelser

Generelt oplever Hana Malá Rytter og Håkan Ashina, at der de seneste 10-15 år er kommet mere fokus på hjernerystelser.

Ifølge Håkan Ashina skyldes det især to ting: sport og krig.

»Der har været meget fokus på hjernerystelser og hjerneskader i amerikansk fodbold og blandt atleter i mange store sportsgrene i USA. Samtidig har krigene i Irak og Afghanistan, hvor rigtig mange soldater pådrog sig hjernerystelser, skabt fokus på feltet. Det amerikanske forsvarsministerium har investeret mange millioner i forskningen,« fortæller han.

De seneste år er der ligeledes givet bevillinger til at få oprettet to store forskningscentre - et europæisk (Center-TBI) og et amerikansk (TRACK-TBI) - der samler store datamængder om hjernerystelser.

»De giver en fantastisk mulighed for at følge symptomer og følger blandt andre patienter end atleter. Det vil give en fantastisk ny viden og styrke evidensgrundlaget i fremtiden,« siger Håkan Ashina.

Vi ved stadig lidt om langvarige følger

På trods af de mere rundhåndede forskningsbevillinger til feltet, er der stadig særligt ét område, som mangler at blive udforsket.

I konsensuserklæringen påpeges det, at der er et videnshul, når det kommer til langvarige følger.

»Der er sket meget på området de seneste årtier. Vores viden har udviklet sig eksplosivt. Helt overordnet ved vi nu meget mere om den tidlige fase. Men hvorfor nogle har længerevarende symptomer, er stadig en gåde,« siger Hana Malá Rytter.

Hør mere om, hvordan du kommer godt igennem en hjernerystelse i denne podcast fra Videnskab.dk's hjerneredaktion, Brainstorm: