Japanere har sushi-bakterier i tarmen

Næste gang du sætter tænderne i en makirulle, skulle du måske skænke de levende bakterier, som sidder i den sorte tang en tanke. For de har givet den japanske befolkning en hel unik kultur af bakterier i deres tarmsystem, som er specialiseret i at nedbryde lige netop de fibre, som tangen består af.

Det viser nye forskningsresultater, som offentliggøres i dagens udgave af det videnskabelige tidsskrift Nature.

Så ikke nok med, at japanere elsker sushi. De er også udstyret med en tarmflora, som er skræddersyet til at gøre kål på tangen og trække energi ud af den.

»Det er interessant, at den madkultur, som hersker i et land, sætter et tydeligt fingeraftryk på befolkningens tarmflora og går i arv fra generation til generation,« siger professor Hanne Frøkiær fra Det Biovidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet, som netop har læst om den videnskabelige opdagelse.

Gener overført i maven

Det er franske forskere fra Université Pierre et Marie Curie i Paris, som er kommet frem til resultaterne. De har opdaget, at de havbakterier, som bor i tang og lever af den, i tidernes morgen er lykkedes med at overføre et gen til en tarmbakterie i en japaners mave. Det hedder med et mere videnskabeligt udtryk for 'horisontal genoverførsel', når en type bakterie overfører et gen til en anden.

Med den sjældne begivenhed er der vokset en ny bakteriekultur frem i japanerens mave, som pludselig kunne omsætte de svært nedbrydelige fibre i tangen. Den bakteriekultur er så gået i arv fra generation til generation, og det betyder øjensynligt, at de fleste japanere i dag er udstyret med den sushi-elskende tarmflora.

Til sammenligning erfarede forskerne, at amerikanere ikke havde sushi-elskende bakterier i deres tarmflora.

Japanere får mere ud af sushi

Den nye viden sandsynliggør, at en japaner vil kunne trække mere energi ud af en omgang sushi sammenlignet med en amerikaner eller en dansker. Fordi japanerens sushi-elskende bakterier kan nedbryde fibrene til små sukker-enheder og forbrænde dem.

»Det er for tidligt at sige, om de små sukkerenheder kun kommer tarmbakterierne til gode eller om værten, japaneren, også får glæde af dem. Men det er sandsynligt og måske et nyt eksempel på, hvordan tarmbakterier og mennesker lever i en tæt symbiose, hvor begge parter får udbytte af anstrengelserne,« siger Hanne Frøkiær.

De mange mennesker, som ikke er begunstiget med den unikke japanske tarmflora, vil ikke kunne omsætte fibrene til noget fornuftigt. Det vil ifølge Hanne Frøkiær glide lige igennem, men kan måske forbedre tarmfunktionen, som fibre jo er kendt for at gøre.

Vil det gavne danskere i fremtiden?

Et oplagt spørgsmål er derfor, om danske sushielskere på længere sigt også vil blive udstyret med en sushielskende tarmflora. Det er ifølge Hanne Frøkiær ikke usandsynligt, men chancen er nok meget lille. Hun forklarer:

»I Japan har de en lang, lang tradition for at spise tang, og de spiser tang dagligt. I Danmark er der mange, der holder af sushi, men spiser det højst en gang eller to om ugen, når det går højt. Og det vil næppe få nogen indflydelse på den danske tarmflora, som i bund og grund er meget konservativ og svær at ændre på,« siger Hanne Frøkiær.

Danskere har rugbrødsmave

Det er måske et nyt eksempel på, hvordan tarmbakterier og mennesker lever i en tæt symbiose, hvor begge parter får udbytte af anstrengelserne

Hanne Frøkiær

Så mens vi danskere nok skal kigge langt efter at få en mave indrettet til at fordøje sushi på japansk manér, så kan vi nordboere til gengæld bryste os af, at vi har en særlig rugbrødsmave, som måske giver os nogle sundhedsmæssige fordele.

For noget kunne tyde på, at den danske tarmflora er udstyret med nogle helt særlige bakterier, som har en unik evne til at nedbryde fibre fra rug. En kornsort, som vi danskere har haft tradition for at spise siden stenalderen.

»Måske har vi med vores rug oplevet et fænomen, som kunne minde om det, som japanerne har oplevet med deres tang: At rug-elskende bakterier har overført gener til danske tarmbakterier, der har givet dem evnen til at omsætte de svært nedbrydelige rugfibre til enterolakton, som ender i blodet hos rugbrødsspisende danskere og blandt andet beskytte kvinder mod brystkræft,« siger Hanne Frøkiær.

Altså endnu et eksempel på, at madkultur kan påvirke vores tarmflora og finjustere det symbiotiske forhold mellem tarmbakterier og mennesker.