Hvert år udvikler forskerne en ny version af influenzavaccinen – og hvert år bliver en del af os alligevel ramt af muskelsmerter, feber, og løbende næser, når influenzasæsonen rammer landet.
Det skyldes, at influenza er et ekstremt overlevelsesdygtig virus, som konstant er i udvikling. Det er derfor, at en vaccination imod influenza kun holder i et år.
En gang imellem ændrer virusset sig så meget på en gang, at det skaber et helt nyt virus. Det sker kun få gange i hvert århundrede, og så udløser det en verdensomspændende epidemi, en såkaldt pandemi, som gør mange syge og i nogle tilfælde endda dræber.
Langt flere ældre vil dø
Nu tyder studier på, at influenzavirus har muteret så meget, at vi nærmer os en ny pandemi af samme type som den meget omtalte svineinfluenza-pandemi i 2009.
\ Fakta
Influenza A (H1N1) findes i to udgaver. 1) Den ene er en ’almindelig’ sæsoninfluenza, som sjældent skaber alvorligere sygdomsforløb end snotnæser og varme pander – det var den eneste type, der fandtes indtil 2009. 2) Den anden er den såkaldte svineinfluenza, som brød ud i Mexico 18. marts 2009 og officielt ramte Danmark 1. maj 2009. Det er dog kun den anden type, der er refereret til i denne artikel.
Når den kommer, vil den formentlig ramme befolkningen anderledes, end udbruddet af svineinfluenza (Influenza A H1N1) gjorde, og den vil komme til at kræve liv i en anden grad end tidligere, fortæller professor Jens Lundgren fra Københavns Universitet.
»I 2009 var den ældre del af befolkningen beskyttet fra H1N1 på grund af immunitet. Men nu ser vi tegn på, at den nye 2009-influenzatype også kommer til at ramme de ældre, og det kommer til at påvirke dødeligheden markant i forhold til sidst,« vurderer Jens Lundgren fra Det Sundhedsvidenskabelige Fakultets Institut for International Sundhed, Immunologi og Mikrobiologi.
Tidligere var ældre immune for virusset
En normal omgang influenza rammer som regel ældre hårdest, fordi de tit har et svagt immunforsvar. En almindelig sæsoninfluenza, som vi kendte den før 2009, krævede omkring 1.000 liv. I 2009 døde 32 mennesker af influenza A (H1N1) i Danmark, selv om sundhedsmyndighederne havde spået at op til 3.000 kunne komme til at lade livet på den bekostning.
Ifølge Jens Lundgren skyldtes den langt bedre prognose primært, at den ældre del af befolkningen stort set ikke blev ramt. Det viste sig, at Influenza A (H1N1) sandsynligvis var i familie med et virus, som tidligere har cirkuleret, og det var med til at give folk over 60 år en vis beskyttelse mod det nye virus.
Men i et globalt studie af influenza A 2009, som Jens Lundgren har været med til at starte, kan man nu observere, at virusset så småt er begyndt at mutere, så at det også kan angribe ældre mennesker.
Det er kun et spørgsmål om tid
Det er ikke til diskussion, om den nye 2009-virus kommer, eller om den kommer til at ramme de ældre på samme måde som andre vira fra før 2009.
Om den kommer om et, to eller fem år, ved vi ikke – men den kommer, fortæller Jens Lundgren.
»Det er et rent darwinistisk princip. Virus, der ser meget anderledes ud, har større chance for at overleve end de virus vi allerede kender, i takt med at flere og flere bliver immune over for de eksisterende virus, og med at vi udvikler flere og bedre vacciner,« siger han.
\ Fakta
Sundhedsstyrelsen har anslået, at omkring 500.000 danskere blev smittet med svineinfluenzaen i 2009, og man har kendskab til, at 32 mennesker i Danmark har mistet livet som følge af den.
Den bedste indikator for, at virus har ændret sig, er aldersgrupperne, der bliver ramt. Hvis alderen for mennesker, der bliver ramt af H1N1, begynder at rykke sig opad, vil det være fordi, virusset har ændret sig.
»Derfor følger vi virusset tæt og har stor føling med dets udvikling,« siger Jens Lundgren om det globale studie, som han selv er med i.
Det gælder om at rykke hurtigt
I disse uger stimler verdens førende forskere inden for virussygdomme sammen på konferencer over hele verden. Det er der sådan set ikke noget nyt i, for influenzasæsonen står for døren, og for at være bedst muligt forberedt udveksler de erfaringer og beredskabsplaner.
Men denne gang kommer udviklingen af 2009-virusset samt dens potentiale for at udvikle sig til en pandemi sandsynligvis til at stå højt på dagsordenen. For godt nok aner vi ikke, hvornår den rammer. Men når den gør, gælder det om at rykke hurtigt, fortæller Jens Lundgren.
\ Hvad er en pandemi?
En pandemi er en særligt alvorlig, verdensomspændende epidemi. En pandemi er en ændring af virusset af mere gennemgribende art og optræder nogle få gange hvert århundrede.
Tidligere pandemier har uanset årstiden spredt sig ud over hele Jorden i løbet af et halvt til et helt år. Man frygter, at spredningen i dag vil ske hurtigere, fordi vi rejser mere end tidligere. En influenzapandemi forløber typisk uden for den forventede influenzasæson og kommer i flere bølger.
Der har kun været fire globale epidemier, de såkaldte pandemier, i de sidste 100 år:
- Den spanske influenza (H1N1) dræbte omkring 50 millioner mennesker i 1917-1918.
- Den asiatiske influenza (H2N2) og Hong Kong influenza (H3N2) dræbte tilsammen cirka tre millioner mennesker i henholdsvis 1957 og 1968-1969.
- 2009 pandemi-influenzaen er af samme type som den spanske influenza (H1N1), men er langt mindre farlig end dens forgænger.
