Kort nyt

Kort nyt

Med 'Kort nyt' får du overblik over nyheder fra forskningens verden. De mest interessante begivenheder og fund - kort fortalt.

Videnskab.dk's redaktion udvælger og resumerer det mest spændende, andre troværdige medier og forskningsinstitutioner har bragt.

Husk dog vores guide til kritisk læsning af nyheder om forskning og især rådet om, at et enkelt, nyt forskningsresultat aldrig kan rumme den endegyldige sandhed.

Det er derfor en god idé at holde sig for øje, hvad anden forskning på området viser, og vi henviser altid til den oprindelige kilde, så du kan dykke yderligere ned i detaljer og forbehold.

Influenza under graviditet øger ikke risikoen for autisme

Annonce:

Hvis kvinder i løbet af deres graviditet tilrager sig en influenza, behøver de ikke frygte, at deres kommende barn har forøget risiko for autisme. Det viser et nyt studie ifølge medpagetoday.com.

Den betryggende konklusion modbeviser blandt andet et tidligere vidt citeret dansk studie, som indikerede en sammenhæng mellem influenza hos den gravide mor og såkaldt infantil autisme hos hendes barn.

Hvorvidt influenzaen rammer i første, andet eller tredje trimester af graviditeten har heller ingen indflydelse på risikoen for autisme hos barnet, viser studiet, der er baseret på 196.929 børn født mellem 2001 og 2010, som er registeret i den nordcaliforniske sundhedsorganisation Kaiser Permanentes databaser.

\ Læs mere

Det nye studie er desuden det første, som undersøger sammenhængen mellem en influenzavaccination under graviditeten og risikoen for autisme hos den nyfødte. Undersøgelsen indikerer en øget risiko, hvis moren vaccineres i første trimester af sin graviditen, men den er ikke signifikant efter de nødvendige statistiske justeringer.

Forskerne bag studiet argumenterer derfor ikke for ændringer i vaccinepraksissen for gravide, men efterspørger flere studier på området, skriver medpagetoday.com.

\ Læs mere

\ Læs mere

lsd