Infertilitet er en folkesygdom: Så mange i Region Hovedstaden har kæmpet med at få børn
Det er første gang i nyere tid, at infertilitet måles i en befolkningsundersøgelse.
Det er første gang i nyere tid, at infertilitet måles i en befolkningsundersøgelse.

Hver femte (20 procent) mellem 25 og 44 år i hovedstadsområdet, der har forsøgt at få børn, har oplevet at de ikke er blevet gravide inden for et år.
Det svarer til, at 53.000 mennesker i denne aldersgruppe har oplevet infertilitet, alene i Region Hovedstaden.
Det er en stor del af alle de voksne, der gerne vil være gravide og have børn.
Tallene stammer fra en rapport, der udkom i foråret, og er den første af sin slags i mange, mange år i Danmark: Nemlig en opgørelse over, hvor mange der oplever infertilitet.
Vi ved, at omkring hvert 8. barn (12 procent), der fødes i Danmark, er blevet til ved hjælp af fertilitetsbehandling. Denne andel har været nogenlunde den samme gennem flere år.
Dog er antallet af børn født efter fertilitetsbehandling ikke det samme som antallet af personer eller par, der oplever infertilitet. Og sidstnævnte har vi ikke haft et samlet overblik over siden 1989 - indtil nu.
Som en del af den store nationale helbredsundersøgelse ’Sundhedsprofilen’ spurgte Region Hovedstaden i 2021 deltagerne om infertilitet. Resten af regionerne har ikke spurgt deltagerne ind til infertilitet.
Herunder præsenterer vi nogle af vores vigtigste fund.
Hvert 4. år gennemfører regionerne, Statens Institut for Folkesundhed og Sundhedsstyrelsen en stor spørgeskemaundersøgelse blandt mere end 300.000 tilfældigt udvalgte borgere på 16 år eller derover.
Spørgeskemaundersøgelsen danner grundlag for ’Sundhedsprofilen’, der opgør danskernes sundhed regionalt og nationalt.
I 2021 blev der for første gang spurgt til infertilitet i Region H’s del af undersøgelsen, der inkluderer svar fra 56.000 borgere. Der blev ikke spurgt til infertilitet i de øvrige regioners spørgeskema.
Sidst forskere undersøgte, hvor mange danskere der oplevede infertilitet, var i 1989 blandt kvinder i Københavns Amt.
WHO definerer infertilitet som en sygdom, der rammer kvinder og mænds evne til at blive gravide/gøre en kvinde gravid.
Når man har forsøgt igennem et år at blive gravid med regelmæssigt ubeskyttet seksuelt samliv, uden at det er lykkedes, kaldes det infertilitet.
For at have oplevet infertilitet skal deltagerne i vores undersøgelse derfor have svaret ja til spørgsmålet:
Har du nogensinde forsøgt at blive gravid/gøre en kvinde gravid igennem mere end ét år, uden at det er lykkedes?
I alt havde hver 5. borger (20 procent) på 25-44 år, der havde forsøgt at få børn, på et tidspunkt oplevet infertilitet.
Andelen, der har oplevet infertilitet, er i vores nye undersøgelse nogenlunde den samme som i tidligere befolkningsundersøgelser fra 1970’erne og frem.
I 1989 var forekomsten af infertilitet i Københavns Amt 26 procent blandt 25-44-årige kvinder, der havde forsøgt at få børn, hvilket er tæt på det samme som i ’Sundhedsprofilen’ (22 procent).
Så i alle de år, man har undersøgt forekomsten af infertilitet, har det været en hyppig folkesygdom.
Vores rapport viser, at der er lidt flere 35-44-årige end 25-34-årige, der har oplevet infertilitet, men forskellen er ikke stor.
Lidt flere kvinder end mænd rapporterer infertilitet. Men det betyder ikke, at flere kvinder end mænd er infertile.
Man rapporterer i spørgeskemaet infertilitet ud fra forsøg på at opnå graviditet med en partner og rapporterer således ikke, om årsagen er kvindelig og/eller mandlig infertilitet.
Deltagerne blev spurgt, om de havde kunnet få de børn, de gerne ville have.
Blandt de 25-44-årige borgere, der havde forsøgt at få børn og ikke oplevet infertilitet, havde 91 procent fået de børn, de gerne ville have.
Blandt dem, der havde oplevet infertilitet, havde omkring halvdelen (56 procent) fået de børn, de gerne ville have.
Med andre ord havde 44 procent indtil nu ikke fået de børn, de ønskede sig.
Mennesker, der oplever infertilitet, får således i højere grad ingen børn eller færre børn, end de ønsker sig, sammenlignet med mennesker uden fertilitetsproblemer.
Dette er bemærkelsesværdigt, da vi her i landet har god adgang til fertilitetsbehandling i både det offentlige og private sundhedsvæsen.
Cirka 12 procent af alle fødsler i Danmark er børn, der er kommet til verden efter fertilitetsbehandling.
Behandlingstilbuddet er netop udvidet i det offentlige sundhedsvæsen med op til seks behandlingsforsøg, og senere på året kommer der adgang til behandling til barn nummer to.
Ud fra besvarelserne kan vi ikke se en social eller etnisk ulighed i forekomsten af infertilitet.
Dette er usædvanligt, da de fleste folkesygdomme er socialt og etnisk skævt fordelt.
Personer med kortere uddannelse og personer med ikke-vestlig baggrund får oftere eksempelvis diabetes, hjertekarsygdom og kræft end højtuddannede personer eller personer med dansk etnicitet.
Selvom der ikke er social og etnisk ulighed blandt dem, der oplever infertilitet, viser andre undersøgelser, at der er stor social og etnisk ulighed i brugen af fertilitetsbehandling.
Borgere med høj social position og etnisk dansk baggrund anvender i højere grad fertilitetsbehandling i det offentlige og private sundhedsvæsen, end borgere med lavere social position og borgere med anden etnisk baggrund end dansk.
I undersøgelsen spurgte vi også borgerne om, hvordan de oplevede deres eget helbred.
11 procent af de 25-44-årige, der oplevede infertilitet, svarede også, at de vurderede deres helbred som dårligt.
Ser man på alle deltagere i undersøgelsen, var der samlet ni procent, der vurderede deres helbred som dårligt. Det indikerer, at dem der oplever infertilitet, også i højere grad ser deres helbred som dårligt, sammenlignet med resten af deltagerne.
En større andel af borgere med infertilitet har også dårligt fysisk og mentalt helbred, tegn på stress og svær overvægt sammenlignet med alle borgere:
Da infertilitet er en sygdom, kan det tænkes, at det er derfor flere borgere med infertilitet rapporterer en lavere grad af selvvurderet helbred.
Sundhedsprofilen er en tværsnitsundersøgelse.
Det betyder, at vi ikke kan afgøre om de sammenhænge, vi finder, er en årsag til infertiliteten, en konsekvens af den eller forklaret af andre faktorer.
Fra andre undersøgelser (se her og her) ved vi, at svær overvægt øger risikoen for infertilitet.
Og vi ved, at stress er en følge af infertiliteten og ikke en årsag til infertilitet.
Det er for mange kvinder og mænd med infertilitet meget stressende og belastende ikke at kunne få de børn, de ønsker sig.
Det kan også tænkes at påvirke, hvordan borgere med infertilitet oplever deres eget helbred som dårligt.
WHO anbefaler, at alle lande overvåger forekomsten af folkesygdommen infertilitet.
Vores undersøgelse dækker udelukkende hovedstadsregionen, og et oplagt næste skridt er derfor, at ’Sundhedsprofilen’ i fremtiden også spørger deltagerne om infertilitet nationalt. Det vil sige i alle regioner.
Overvågning af folkesygdomme er væsentlig, både for at undersøge om hyppigheden af en sygdom stiger eller falder, og for at vurdere, om forebyggende indsatser har den ønskede effekt – at forekomsten falder over tid.
For folkesygdomme som diabetes, overvægt, hjertekarsygdomme og kræft eksisterer på samme tid både behandlingsindsatser og en lang række forskellige forebyggende indsatser for at sænke forekomsten af disse sygdomme.
Det kan eksempelvis være forebyggende indsatser mod rygning, højt brug af alkohol, sund kost eller fysisk inaktivitet.
I forhold til infertilitet er der derimod ingen forebyggende, samfundsmæssige indsatser. Her går forebyggelse og behandling ikke hånd i hånd endnu.
Så her er et oplagt indsatsområde: At forebygge, at så mange mennesker fremover oplever infertilitet.
Forebyggelsen bør ske både på individuelt plan og på samfundsniveau.
Individuelt handler det blandt andet om fysisk aktivitet og beskyttelse mod seksuelt overførte sygdomme.
Som samfund bør vi eksempelvis fokusere på at skabe mere fleksible arbejds- og studiemuligheder, der gør det lettere at skabe familie.
Man kan eksempelvis også forholde sig til tilgængeligheden af fertilitetsbehandling i den brede befolkning, hvis man vil forebygge, at infertilitet resulterer i barnløshed.
Du kan se flere råd til forebyggelse her.
Samtidig skal forskning i behandlingsmetoder fastholdes, så vi fortsat sikrer fertilitetsbehandling af høj kvalitet.
At få de børn, man ønsker sig, handler ikke kun om, at samfundet opfylder den enkeltes behov.
Det er centralt for de fleste mennesker at danne familie, og det hænger tæt sammen med sundhed og trivsel.
Det er en sundhed og trivsel, der kan ses både individuelt i undersøgelser som ’Sundhedsprofilen’, men også på samfundsniveau, hvor rammerne for at kunne opnå vigtige livsmål, såsom at danne familie, er vigtige.
Både for dem, der skal igennem fertilitetsbehandling for at opnå det, og for dem, der får børn uden hjælp.