Idrætsforsker: Mindre fodbold i gymnastiktimerne

Fodbolddrengene kører med klatten, mens alle de andre elever nærmest bliver usynlige i gymnastiksalen.

Sådan ender idrætstimerne som regel, når der står fodbold på programmet.

Forskellen i fysiske og sportslige evner betyder, at de dygtigste elever tromler de svagere såkaldt ’idrætsusikre’ elever. De større, hurtigere og stærkere børn dominerer, mens resten bliver løbet over ende.

I folkeskolens idrætsundervisning er målet imidlertid at inkludere alle elever – også dem, der ikke kan kaste sig ud i et giftigt saksespark som Zlatan Ibrahimovic.

En ny ph.d.-afhandling giver 10 konkrete forslag til, hvordan idrætslærere kan skabe plads, så alle børn får noget ud af idrætstimerne.

»Det er for eksempel en ulempe for de svage elever, at det stadig er fodbold og andre kendte boldspil, der fylder i idrætstimerne.«

»Det gør det vanskeligt for de idrætsusikre elever at deltage. Selvom lærerne siger, at de gerne vil inddrage alle, er der i klassiske boldspil en fare for, at man ekskluderer og ikke inkluderer,« siger Jesper von Seelen, forfatter til ph.d.-afhandlingen og lektor ved University College Syddanmark.

Ti konkrete forslag

I kort form er afhandlingens 10 strategier til bedre idrætsundervisning:

1. Synliggør undervisningens værdier for eleverne
   
2. Fokuser på taktik/teknik i stedet for sejr/nederlag
   
3. Inddel eleverne efter niveau
   
4. Giv tydelige instruktioner
   
5. Giv individuel feedback
   
6. Variér aktiviteterne
   
7. Skab en praksis, hvor eleverne tager hensyn til hinanden
   
8. Modificér de klassiske boldspil og skab nye spil
   
9. Inddrag eleverne mere
   
10. Eleverne skal være med til at bestemme spillets fokus

Lav boldspil på en ny måde

De klassiske boldspil er ifølge forskeren et problem i idrætsundervisningen, da nogle få elever her dominerer, mens andre nærmest bliver usynlige.

»Der er nogle traditioner i faget, som ikke er hensigtsmæssige. Hvis vi bare åbner boldskabet og sætter børnene i gang med boldspil, løser vi ikke problemerne,« siger Jesper von Seelen.

Det betyder dog ikke, at forskeren mener, at boldspil skal bandlyses fra idrætstimerne.

»Et boldspil kan sagtens arrangeres, så alle kan være med. Hvis eleverne har mange bolde i spil samtidigt, og de kan score på forskellige måder, bliver det sværere at falde udenfor.«

»I stedet for at spille 11 mod 11 med to mål, kan man opdele eleverne i små hold. For eksempel kan man spille 3 mod 3 med fire mål og fire bolde – i det spil er det svært at blive usynlig,« siger Jesper von Seelen.

Inddrag eleverne mere

Et andet forslag fra forskeren går på at inddrage eleverne mere. Eleverne skal selv være med til at udvikle nye spil og selv bestemme, hvad der fokuseres på i timerne.

»Det er vigtigt med tingsliggøelse af de værdier som lærerne ønsker, skal være styrende, så eleverne har mulighed for at reflekterer over dem. For eksempel værdier som ’fairplay’, ’at tage hensyn’ eller ’at være en god klassekammeret’, men i princippet kan det være hvilke som helst værdier,« siger Jesper von Seelen.

Idrættens traditioner og regler kan ifølge idrætsforskeren stå i vejen for en bedre undervisning for de idrætsusikre elever.

»Måden at gennemføre spil og aktiviteter på i undervisningen er koblet til vores foreningskultur. Der er bestemte måder at spille på. For eksempel kan det være acceptabelt at ’filme’ eller begå et ’professionelt frispark’ i en fodboldklub.«

»Men hvis målet er, at idræt i skolen skal være inkluderende, er den kultur ikke hensigtsmæssig. Der er nødvendigt at tænke idræt i skolen som noget andet end idræt i foreningerne,« siger Jesper von Seelen.

Det giver ifølge forskeren også pote at fokusere på tekniske elementer i sportsaktiviteterne, frem for om man vinder eller taber.

Inddel eleverne i niveauer

Forskeren peger desuden på en løsning, der ellers er kontroversiel i folkeskoleregi. Han mener nemlig, det kan være en god ide at dele eleverne efter deres sportslige formåen.

»Når eleverne inddeles i niveauer, kan det have en positiv effekt for de svage elever. De lærere, jeg har mødt derude, har nogle gange sagt ’ja, det bør jeg jo nok ikke, men det virker i praksis’. Der siger jeg: Hvis det virker i praksis, hvorfor så ikke?«

»Jeg kan godt se, at der er masser af argumenter for og imod at gøre forskel på eleverne, men mit ærinde er at registrere, hvornår de usikre elever kommer på banen – og det gør de, når man inddeler efter niveau,« siger Jesper von Seelen.

Mindre velfungerende klasser skal lave mest om

Om det er en god eller dårlig ide at dele børnene afhænger helt af, hvordan klassen fungerer internt og hvilket specifikt problem, der skal løses.

»I en velfungerende klasse, hvor eleverne tager hensyn til hinanden, er forskellige fysiske og sportlige forudsætninger ikke noget problem. Men det kan give mening i en knap så velfungerende klasse at lave fem små baner, og så dele børnene efter niveau,« siger Jesper von Seelen.

Jesper von Seelen vil ikke gøre sig klog på, hvilke af de ti råd der virker bedst. Han er dog sikker på, at alle forslagene er anvendelige til at få skabt plads, så alle kan være med og få udbytte af idrætstimerne.