Hypnose er en tilstand af dyb fokusering og koncentration. Man lukker andre sansepåvirkninger ude og stiller sig mindre kritisk over for det, hypnotisøren siger.
Det fortæller professor på Institut for Psykologi på Aarhus Universitet Bobby Zachariae, da Videnskab.dk ringer op for at høre, hvad videnskaben egentlig viser om hypnose.
»Det er formentlig en naturlig tilstand, som typisk forekommer i korte øjeblikke, for eksempel når man er fordybet i en god bog, en svær sportsudøvelse eller en spændende film. Man glemmer tid og sted og har 100 procent fokus på den ene ting,« forklarer han.
Bobby Zachariae har forsket i hypnose siden slutningen af 1980’erne. Blandt andet effekter af hypnose på smerte.
Sådan foregår hypnose
Hypnose starter med det, man kalder induktion, som i virkeligheden er det, mange tror er hele hypnosen.
Typisk vil man sidde på en stol eller ligge ned, og hypnotisøren fortæller en, at han vil tælle ned fra 100, og at man vil opleve en stigende grad af indre ro og fokus, mens hypnotisøren tæller ned.
\ Forskning søger løsninger
Mere og mere forskning går ud på at udvikle og teste tiltag, som skal løse samfundets problemer.
Interventionsforskning kaldes det.
Videnskab.dk sætter i en artikelrække fokus på den type forskning, der skal gavne velfærdssamfundet.
Følg med i temaet her.
Støtte fra TrygFonden har muliggjort temaet. TrygFonden har dog ikke indflydelse på, hvilken forskning vi skriver om, og hvordan artiklerne skrives.
Læs mere om aftalen her.
Hypnotisøren siger, at man vil lukke alt andet ude og kun koncentrere sig om det, han siger. Man vil ikke være kritisk over for det, han siger, men tro på det uden at realitetstjekke.
Induktionen bringer en i den hypnotiske tilstand, hvor man er mere modtagelig over for hypnotisørens input. Men selve behandlingen, som består af en række hypnotiske suggestioner (mental påvirkning af en person), foregår efter induktionen.
Det kan for eksempel gøres via reklamer eller ved gentagelse af politiske budskaber, hvor personen, som påvirkes ikke nødvendigvis er bevidst om påvirkningen.
\ Læs mere
Det er ikke hypnosen, men behandlingen, der virker
Ved hypnose ønsker man også at påvirke den hypnotiserede mentalt.
Det gør man ved hjælp af de hypnotiske suggestioner, hvor gentagelse af budskaber et vigtigt omdrejningspunkt.
Når man forsker i effekten af hypnose skal suggestionerne være nedskrevet i en manual, så andre kan gentage forsøget senere, og så man er sikker på, at alle i forsøget får sammen behandling.
»Det er ikke hypnosen i sig selv, der virker, men den behandling man giver under hypnose. Fordi du er under hypnose, bliver effekten større, formentlig fordi man er mere fokuseret og mere accepterende overfor det, hypnotisøren foreslår,« siger Bobby Zachariae.
Terapi under hypnose har vist god effekt mod forskellige former for angst - for eksempel angst efter kræftsygdom, angst før operation og PTSD.
»Vi kan mere, end vi tror ved tankens kraft,« siger Bobby Zachariae.
Ifølge Bobby Zachariae kan man opnå nogle af de samme effekter uden hypnose, men hypnosen vil forstærke effekten.
Hypnose?!
»WTF! Hypnose!? Sig mig en gang er det Videnskab.dk eller hokuspokus.dk, jeg er klikket ind på,« tænker du måske.
Men selv om det måske lyder en smule flippet, findes der faktisk en række studier og metastudier (forskningsgennemgange), som gennem tiden har vist, at hypnose kan hjælpe på et væld af tilstande.
Fra angst og smerte til hukommelsesproblemer og betændelse.
Forskningen har ikke et entydigt svar på hvorfor, men det hænger sandsynligvis sammen med, at hypnose gør os mere modtagelige over for input udefra, og at vi faktisk kan gøre mere, end vi tror ved tankens kraft.
Måske gør hypnose os i stand til at bruge vores hjerne til bevidst at styre en række psykologiske og fysiologiske processer for eksempel hukommelse, angst og betændelse.
\ Læs mere
\ Hypnotiseret på kondicykel
I et kendt studie fra 1975 viste forskere fra Stanford University, at man kan blive hypnotiseret lige så godt, mens man cykler på kondicykel, som hvis man sidder afslappet i en stol.
Forsøgspersonerne fik at vide, at jo mere de sprintede jo mere kom de i en tilstand af dyb ro og koncentration. Sammenlignet med kontrolgruppen, som blev hypnotiseret på traditionel vis, var de kondicyklende lige så hypnotiserede.
I 2003 lavede svenske forskere et lignende studie og fik samme resultat.
Forestilling vs. virkelighed
Prøv at forestille dig, at du vender dig om og løber ud i køkkenet efter en kop kaffe.
Selvom du sidder helt stille, går processerne i din hjerne i gang på samme måde, som hvis du havde vendt dig om og var på vej mod kaffen.
Den elektriske aktivitet i hjernen er flyttet til de områder, som ville være involveret i at planlægge og udføre handlingen, men hjernen afsender ikke den afgørende besked, som gør, at udfører bevægelsen.
Det er der flere eksperimenter, der har vist, fortæller adjunkt på Center for Kognitiv Neurovidenskab Jonas Lindeløv fra Aalborg Universitet.
»Du lægger folk i en MR-scanner og måler, hvilke dele af hjernen, der bliver aktiveret, når man forestiller sig noget,« fortæller han til Videnskab.dk.
Alene det at tænke på at gøre noget aktiverer en masse processer frem mod bevægelsen.
Forestil dig så, at idet du rejser dig for at løbe ned mod kaffen, kommer du til at hamre skinnebenet hårdt ind i bordkanten. Forestil dig smerten midt på dit skinneben, som breder sig op og ned i benet.
Din hjerne er allerede i gang med at skabe smerteoplevelsen på samme måde, som hvis der faktisk kom smertesignaler fra skinnebenet.
På samme måde viser forskning, at man under hypnose kan skabe stort set samme smertereaktion i hjernen ved at hypnotiserer folk til at opleve smerte, som hvis man faktisk udsætter dem for fysisk smerte.
Smertebeskederne i hjernen sættes i gang, alene ved at man får at vide, at det gør ondt.
Hypnose giver hjerneskadede hukommelsen tilbage
Hukommelsesproblemer er udbredt hos folk, som har fået hjerneskade for eksempel efter et trafikuheld eller en blodprop eller blødning i hjernen.
\ Hukommelsesproblemer efter hjerneskade
Folk med hjerneskade får ofte problemer med det, man kalder arbejdshukommelsen.
Uanset hvor i hjernen skaden sidder, får folk generelt svært ved at holde flere ting i hukommelsen på samme tid.
Bliver de kort forstyrret, for eksempel mens de er ved at skrive en mail, glemmer de, hvad de var i gang med.
Der findes ingen effektiv behandling af hukommelsesproblemerne. Men sidste år (2017) viste et dansk studie, at hypnose kan give folk med hjerneskade deres hukommelse tilbage.
»Det var en ret ny idé at prøve med hypnose, og vi var meget overraskede over, at effekten var så god. Der er forsøgt meget inden for det her område, som ikke har virket, så hvorfor virker vores pludselig?« siger Jonas Lindeløv.
Han lavede studiet, som blev publiceret i det videnskabelige tidsskrift Brain, som er verdens førende tidsskrift inden for neurologi
49 hjerneskadede blev behandlet med hypnose, og de fik i gennemsnit forbedret deres arbejdshukommelse så meget, at den endte med at være på niveau med eller bedre end den almene befolknings på nogle neuropsykologiske tests.
Forbedringen holdt i 12 uger, forskerne fulgte forsøgspersonerne.
»Jeg er stadig ret skeptisk, også fordi resultatet var så overraskende,« siger Jonas LIndeløv, som nu er i gang med et større studie med flere patienter med hukommelsesproblemer som følge af enten hjerneskade eller hjernerystelse.
Flere studier skal til
Patienterne med hjerneskade og hukommelsesproblemer blev hypnotiseret og under hypnosen ført tilbage til tiden før hjerneskaden.
De skulle huske, hvordan deres hukommelse fungerede dengang, og de fik at vide, at deres hukommelse stadig var som dengang.
»Vi lavede det, man kalder en aldersregression, tilbage til før man fik hjerneskaden. Den handlede i bund og grund, om at de fik at vide, at deres hjerne fungerede, som den gjorde dengang,« siger Jonas Lindeløv.
Efter fire gange med en times hypnose blev deres hukommelse markant bedre.
»Der var stadig samme vævstab i hjernen efter hjerneskaden, så grundlæggende set forstår vi ikke, hvorfor det virker,« konstaterer Jonas Lindeløv.
Før han rigtigt tør tro på sine egne forskningsresultater, vil han se resultatet igen i en større gruppe patienter.
\ Læs mere
\ De fleste kan hypnotiseres
Mennesker kan generelt inddeles i tre grupper, i forhold til hvor modtagelige de er overfor hypnose:
Højt hypnotiserbare: Er meget modtagelige og nemme at hypnotisere.
Lavt hypnotiserbare: Har meget svært ved at blive hypnotiseret og svært ved at slippe realitetstjekket.
Normalt hypnotiserbare: Kan hypnotiseres, men er ikke så langt inde i hypnosen som de højt hypnotisebare. Langt de fleste mennesker ligger i denne gruppe.
En del forskning er lavet på højt hypnotiserbare, og det er ifølge Jonas Lindeløv en vigtig fejlkilde, da resultaterne i så fald sandsynligvis ikke kan bredes ud til den almene befolkning.
Folks hypnotiserbarhed og hvor hypnotiserede, de er, kan måles ved hjælp af forskellige test. For eksempel Harvard Group Scale, som er udviklet af amerikanske forskere.
Hvorfor virker hypnose?
Der findes ikke på nuværende tidspunkt noget forskning, der kan forklare, hvorfor hypnosen virker på de hjerneskadedes hukommelse.
Jonas Lindeløv har nogle hypoteser, som han gerne vil udforske nærmere i fremtidig forskning, for eksempel.
- At hypnose reducerer angst, og at det har effekt på hukommelsen
- At hypnose åbner adgang til nogle hukommelsesressoucer, som har været der hele tiden, men hvor adgangen til dem har været blokeret.
Lige efter en hjerneskade er der en periode, hvor hjernen er i kemisk og strukturel ubalance for eksempel på grund af hævelse.
»I den periode er der mange ting, man ikke kan på grund af denne ubalance. Derfor sørger hjernen for at tilpasse sig, så man gør en masse ting for at kompensere for at klare den ubalance,« forklarer Jonas Lindeløv.
Underliggende og helt ubevidst sker der måske en rebalancering, som gør, at man holder op med at bruge ressourcer, som egentlig er tilgængelige.
Med lidt god vilje kan det sammenlignes med, når man får gipsen af efter at have brækket benet.
Mens man har haft gips på, har man brugt krykker og man har fået stærkere muskler i det modsatte ben, mens det brækkede ben er helt slapt.
Til at starte med kan mange ikke gå på benet, fordi det er så svækket. Men man ved jo godt at benet er der, fordi man kan se og mærke det. Derfor går man i gang med at bruge det igen.
Det er dog kun en hypotese, som ikke er underbygget af forskning endnu.
Hypnose mindsker smerte og angst
Flere studier har vist, at hypnose også kan gøre det omvendte, nemlig mindske smerte ved at fortælle hjernen, at det ikke gør ondt.
»Vi har gennemført forsøg, hvor vi hypnotiserede deltagerne og bad dem opleve deres arm som bedøvet. Vi udsatte dem efterfølgende for smerte og ved hjælp af EEG viste vi, at når de oplevede armen som bedøvet, følte de mindre smerte,« siger Bobby Zachariae.
\ Om EEG
EEG er en hjernescanning, som måler hjernens elektriske aktivitet. På den måde kan man se, hvilke dele af hjernen, der er aktiveret.
I 2013 udkom forskningsgennemgang - et såkaldt metastudie - af hypnose i forbindelse med operation.
Metastudiet viste, at hypnose forkorter operationstiden, mindsker angst, smerter og brug af medicin og forkorter den tid, det tager at komme sig.
Bobby Zachariae var desuden med til at lave et studie i 2016, som viste, at hypnose har effekt på katastrofetanker omkring smerte, og at smerter mindskes, når katastrofetanker om dem bliver mindre.
»Psykologiske processer har indflydelse på hvordan kroppen reagerer. Gennem hypnose kan vi påvirke de processer og dermed, hvad vi sanser,« siger Bobby Zachariae.
\ Katastrofetanker om smerte
Mennesker med katastrofetanker er meget bange og bekymrede over smerte. De beskriver smerte, som mere smertefuldt, end andre mennesker og tænker meget på og over smerte.
Kilde: Indian Journal of Psychological Medicine og Wikipedia
Forskningen i hypnose er ikke entydig
På trods af de gode resultater med hypnose til hjerneskadede og på trods af, at flere studier har vist god effekt af hypnose på angst, smerte og immunreaktioner, opfordrer forskerne til at være påpasselig med at konkludere noget endegyldigt omkring hypnose.
»Der er en del studier, der peger på, at hypnose virkelig kan noget særligt, men den videnskabelige litteratur er ikke entydig, og jeg kan også være bekymret for, om der er noget publication bias på området,« siger Jonas Lindeløv.
Publication bias betyder for eksempel, at både forskere og videnskabelige tidsskrifter ofte foretrækker at udgive artikler om positive resultater, mens det er sværere at udgive artikler og negative resultater.
Det gælder inden for alle typer af forskning ikke blot hypnoseforskning.
Derfor ved vi reelt ikke, om der findes mange flere studier af hypnose, som viser, at det ikke virker, men som bare ikke er blevet udgivet nogle steder.
\ Hypnose kan påvirke immunreaktion
Bobby Zachariae har også interesseret sig for muligheden for at manipulere fysiologiske processer gennem hypnose. For eksempel en allergisk reaktion.
»Hvis der udvikler sig betændelse et sted i huden, så styres den betændelsesproces gennem en slags feedback-loop mellem vores sensoriske nervesystem og hjernen. Hjernen kan på den måde være med til at opretholde eller forstærke en immunreaktion i et område,« siger Bobby Zachariae.
Han og hans kollegaer har udført et studie, som tyder på, at man kan mindske en allergisk reaktion ved at hypnotisere folk og fortælle dem, at de ikke skal reagere mod et allergifremkaldende stof.
»Vi brugte blandt andet en model, hvor man giver forsøgspersonerne et prik med stoffet histamin, som stimulerer cellerne til at reagere inflammatorisk (med betændelse red.). Når de var hypnotiseret og fik at vide, deres hud var bedøvet, der hvor de havde modtaget prikket, så blev reaktionen mindre end et andet sted på kroppen, hvor huden ikke blev oplevet som bedøvet ,« forklarer Bobby Zachariae.
