Når man vågner efter en god nattesøvn, kan man godt føle, at man er gået glip af noget. Hvilke nogle forunderlige, spændende eller smukke drømme har man mon haft?
\ Hvad ønsker du dig til jul?
På Videnskab.dk har vi opfordret læserne til at indsende deres største juleønsker.
Vi prøver så at finde ud af, om videnskaben kan opfylde ønsket - nu eller i fremtiden.
Så budskabet fra Isabella Dolores Olsen er klart:
»Jeg ønsker mig en drømmeoptager i julegave. Så kan man lige smække den på fjernsynet om morgenen, og se hvad man har drømt.«
Samme juleønske kommer fra Amanda K. Nielsen:
»Jeg kunne godt tænke mig, at man kunne optage sine drømme, så man kunne se dem dagen efter.«
En form for elektronisk drømmefanger, der optager drømmene, så man senere kan få lov til at få et indblik i nattens oplevelser, står altså højt på ønskelisten hos Isabella, Amanda og sikkert mange andre.
Er allerede opfundet
Kan videnskaben hjælpe med at få ønsket opfyldt, hvis nu julemanden ikke er i det humør?
Ja, det skulle nok kunne lade sig gøre, fortæller professor Lars Kai Hansen fra Institut for Matematik og Computer Science på Danmarks Tekniske Universitet:
»Rent teknisk er det ikke umuligt. Der er ikke noget til hinder for, at man i princippet kan få lavet en film af sine drømme.«
\ Læs mere
Med lidt god vilje kan man faktisk sige, at drømmeoptageren allerede er opfundet. Den er bare ikke særlig præcis endnu.
I 2013 kunne japanske forskere fortælle, hvordan de ved at måle hjerneaktiviteten hos tre sovende forsøgspersoner kunne sige, hvad personerne havde drømt om. Det skrev forskerne om i en artikel i det videnskabelige tidsskrift Science.
Hjernens aktivitet blev målt
Forskerne lod forsøgspersonerne falde i søvn i en MR-scanner. Med sådan en kan man måle blodgennemstrømninger i forskellige dele af hjernen (fMRI-scanning), og dermed kan man se, hvor der er aktivitet.
Så snart forsøgspersonerne var faldet i søvn og var begyndt at drømme, blev de vækket og bedt om at fortælle, hvad de havde drømt om. På den måde kunne forskerne forbinde mønstre i aktiviteten i den del af hjernen, der bearbejder visuelle indtryk, med de forskellige objekter, der var drømt om.
Objekter fra 200 drømme kom i 20 forskellige kategorier, og bagefter brugte forskerne særlig software til at analysere hjernemønstre fra en ny runde. Her analyserede computeren hjernescanningerne og fik besked på at give et bud på, hvad forsøgspersonen havde drømt om.
\ Læs mere
60 procents træfsikkerhed
»Det er meget snedigt. De måler fordelinger af aktivitet i hjernen, og selv om det er meget diffuse signaler, kan de ved hjælp af maskinlæring se forskel på, hvilke typer af billeder, man forestiller sig i drømmen,« siger Lars Kai Hansen.
Det japanske system ramte rigtig i 60 procent af tilfældene – men altså stadig inden for et meget begrænset antal brede kategorier som 'mad' eller 'bygning', og først efter at være blevet 'trænet'.
I forsøg på University of California i Berkeley, USA, har forskerne brugt fMRI til at identificere hjerneaktiviteten i synscenteret hos
forsøgspersoner, der så forskellige videosekvenser.
Ud fra disse data kunne synsindtrykkene rekonstrueres og omdannes til små videofilm.
Resultatet er ikke just som at se en Hollywood-film, men det viser, hvor langt forskerne er nået i forhold til at forvandle hjerneaktivitet til en 'film', der efterfølgende kan ses.
Hjerneelektroder afslører detaljer
»Man kan lave mere detaljerede eksperimenter med rotter. Her kan man indoperere elektroder i hjernen og måle på den samme rotte, mens den er vågen, og mens den sover,« fortæller Lars Kai Hansen.
Hvis rotter er blevet vant til at navigere rundt på en bane, drømmer de om løbeturen, når de sover. Det fremgår tydeligt af de signaler, der er blevet opfanget direkte i hjernen.
\ Læs mere
Men selv om man har stor lyst til at få optaget sine drømme, er det nok at gå til yderligheder at få indopereret elektroder i hjernen.
En drømmefanger-badehætte?
Og selv om fMRI-teknikken bliver forfinet, så man med større præcision kan sige, hvad forsøgspersoner har tænkt eller drømt, bliver det aldrig særligt sjovt at skulle sove i en MR-skanner.
»Det er ikke særlig realistisk med en MR-scanner til privat brug. Det er et stort, dyrt og larmende instrument. Spørgsmålet er, om man kan gøre det mere bekvemt – om vi kan udvikle mere praktisk måleudstyr,« siger Lars Kai Hansen og peger på elektroder, der kan sidde på hovedet, og som man kan sove med i en almindelig seng.
»Vi laver forsøg med elektriske målinger, EEG, hvor vi enten lægge elektroder ind under huden på kraniet eller bare ifører folk en 'badehætte' med elektroder på. Den kan man lettere sove med.«
»Indtil videre kan vi følge de forskellige søvnstadier hos vores forsøgspersoner. Det er langt fra at være en drømmefanger, men det er et skridt i den retning. Jeg vil anse det for muligt, at man kan udvikle EEG-teknologien, så det bliver muligt at optage drømme.«
Så må man bare håbe, at det er søde juledrømme og ikke grimme mareridt, der dukker op på skærmen, når man dykker ned i nattens oplevelser.
Videnskab.dk takker Isabella Dolores Olsen og Amanda K. Nielsen for det gode juleønske - fremover behøver de ikke kun drømme om en af vores flotte T-shirts, for vi sender fluks en af sted til dem.
Husk, at du altid kan læse flere sjove spørgsmål og svar i vores Spørg Videnskaben-arkiv. Eller du kan selv stille spørgsmål om stort og småt ved at skrive til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.
