Hvorfor er mænd så glade for bryster?

Små bryster, store bryster, hængebryster, bananpatter. Kær barm har mange navne.

Men hvorfor er det lige, at mange mænd er så glade for bryster?

Det har en læser undret sig over, og derfor har hun skrevet ind til Spørg Videnskaben. Hun vil helst ikke have sit fulde navn i spalterne, så vi nøjes med at kalde hende Maiken.

»Kære Videnskab.dk. Jeg hører til de kvinder, der har store bryster, og jeg er SÅ forbandet træt af mænd, der ikke kan styre øjnene, når jeg taler med dem - selvom jeg på ingen måde går udfordrende klædt. Hvorfor er det sådan? Og er store bryster 'bedre' blikfang end små, som vel egentlig er den gængse antagelse?«

Her på Videnskab.dk er både de mandlige og kvindelige medlemmer af redaktionen enige om, at det er et godt spørgsmål.

Derfor er vi dykket ned i brysternes forunderlige verden for at finde svar på spørgsmålet om, hvorfor mænds blik altid lander syd for hagen hos det modsatte køn.

Vi har ikke bryster for at kunne amme

Første skridt i vores søgen på svar var en opringning til Jes Søe Pedersen, som er evolutionsbiolog og lektor på Center for Social Evolution på Biologisk Institut ved Københavns Universitet.

Jes Søe Pedersen mener, at den evolutionære baggrund for mændenes adfærd, når det kommer til kvinders forparti, er ganske interessant set med en biologs briller.

»Mennesket er en klar undtagelse på dette område. Der er nemlig ingen andre dyr, hvor de kønsmodne hunner har bryster hele tiden – altså også, når de ikke har diende unger, og derfor skiller vi os ud,« siger Jes Søe Pedersen.

Først og fremmest slår han fast, at kvinder ikke har udviklet bryster for at kunne amme deres børn. Man behøver nemlig ikke have bryster for at kunne amme, og på den måde kan vi altså allerede udelukke, at kvinder har udviklet bryster på grund af deres funktion.

Jes Søe Pedersen forklarer, at bryster sandsynligvis er udviklet som en slags reklame til mænd. Men hvad de så er en reklame for, er der flere bud på. Helt nøjagtigt tre.

Bryster udstråler kønsmodenhed

Den første forklaring er, at bryster er en slags reklame for kønsmodenhed.

»Andre dyr kan lugte sig frem til, om hunnen er tilgængelig. Men menneskekvinder kommer ikke i brunst – og man kan ikke lugte sig frem til, om en kvinde har ægløsning. Derfor må kvinder vise, at de er kønsmodne og relevante som partnere på anden vis,« forklarer Jes Søe Pedersen.

»Kvinder skulle have et synligt signal, om at de var kønsmodne. Derfor udviklede kvinder større bryster end andre dyr – var brysterne kun til at amme med, behøvede de faktisk ikke være større end en lille a-skål.«

Men mænds fascination af bryster er åbenbart ikke helt nem at få rede på. Der findes nemlig også andre mulige forklaringer.

Bryster er tegn på nok ressourcer

Ifølge Jes Søe Pedersen kan kvinders bryster også være en slags reklame for, at kvinden har fedt nok på kroppen.

»Det koster noget at have ekstra fedt på kroppen. Hvis man spiser nok, så får man bryster, baller og lår. Derfor kan bryster signalere, at kvinden har ressourcer nok til blandt andet at udvikle bryster og dermed også til at føde og opfostre et barn; hun signalerer, at hun er i god stand.«

Ifølge et studie er det faktisk sådan, at jo større bryster en kvinde har, jo mere frugtbar er hun. Og det kan muligvis være med til at besvare Maikens spørgsmål om, hvorfor store bryster i særdeleshed tiltrækker mænds opmærksomhed.

Men denne påstand mener Jes Søe Pedersen dog ikke, at der er noget hold i.

»Man kan ikke sige, at en kvinde er mere frugtbar, jo større bryster hun har. Mere fedt på kroppen i det hele taget viser, at man er i bedre kondition, men bryststørrelsen i sig selv betyder ikke noget for, hvor attraktiv en kvinde er rent biologisk set.«

Han tilføjer dog, at der selvfølgelig findes kulturelle forskelle og mode inden for kropsidealer, som dog ikke har noget med biologi at gøre.

Jes Søe Pedersen har en sidste mulig forklaring på mændenes lange blikke. Den har at gøre med vores opvækst og genetiske sammensætning.

Bryster vidner om sundhed og gode gener

Bryster kan nemlig også være en slags reklame for generel sundhed og gode gener.

»Hvis man har højt østrogenindhold, som kvinder har, så bliver kroppen lettere mere skæv, og det kan for eksempel gå ud over brysterne, som kan blive forskellig størrelse,« forklarer Jes Søe Pedersen.

»Men hvis kroppen er opfostret godt, så formår den at kompensere, udligne skævheden og gøre kroppen symmetrisk alligevel.«

Men hvorfor er det så lige, at en symmetrisk krop – og altså symmetriske bryster – er en god ting?

»Kvinder med mere symmetriske bryster giver mere mælk, får flere børn og har lavere risiko for brystkræft. Derfor er det et tegn på sundhed, uforstyrret udvikling og gode gener, hvis dine bryster er symmetriske. Hvor symmetrisk kroppen er afspejler, hvor godt man er opfostret.«

Hvis man skæver til biologiens verden efter en forklaring, så er der altså tre gode bud, ifølge Jes Søe Pedersen:

Bryster kan være en reklame for:

• Kønsmodenhed
• Ressourcer
• Gode gener

Så langt, så godt.

Bryster er en nøglestimulus

Nu tænker du måske, om der ikke kan være andre forklaringer på, hvorfor kvinder ofte må bede mændene pænt om at løfte blikket en smule.

Det tænkte vi også her på Videnskab.dk. Derfor greb vi knoglen endnu engang, og denne gang fik vi professor i social- og personlighedsopsykologi ved Aarhus Universitet Henrik Høgh-Olesen i røret.

Han var til dels enig med Jes Søe Pedersen, men kunne alligevel give os lidt nye perspektiver på Maikens spørgsmål fra psykologiens verden.

»Vi har udviklet en særlig sensibilitet i forhold til særlige stimuli, og alle arter har nøglestimuli, som de er programmeret til at reagere særlig stærkt på. Når disse stimuli er til stede, så dominerer de synsfeltet, og andre stimuli træder i baggrunden.«

»Bryster er en seksuel nøglestimulus, og derfor reagerer vi mennesker særlig stærkt på kvinders bryster.«

.

Nøglestimuli findes hos både dyr og mennesker

Og der findes uendelig mange nøglestimuli.

For eksempel har kvindens timeglasfigur – altså en figur, hvor taljen er 70 procent af hofterne - også traditionelt været en nøglestimulus over hele verden, og de fleste supermodeller har dette forhold mellem talje og hofter.

I dyreverdenen er mågeunger kodet til at orientere sig efter den røde prik på mågenæbbet. Hvis de prikker på den, så åbner næbbet. Derfor er den røde farve en nøglestimulus i mågeverdenen.

Og for spædbarnet er en lys stemme en nøglestimulus. Spædbørn går efter den lyse stemme, fordi kvinden, som har brysterne og dermed mælken, har en lys stemme. Det er også derfor, at mænd tit efterligner den lyse stemme, når de snakker med børn.

Men tilbage til brysterne. For ifølge Henrik Høgh-Olesen er der en god forklaring på, hvorfor det lige er bryster, som har udviklet sig til at blive en såkaldt seksuel nøglestimulus.

Brysterne har erstattet numsen

For 4 millioner år siden rejste vi mennesker os nemlig op på to ben, og på samme tid ændrede vores parringsakt sig til at foregå forfra i stedet for bagfra, som det tidligere havde gjort.

»Før i tiden parrede vi os bagfra, og derfor var numsen mere central. Men da vi begyndte at parre os forfra, i takt med at vi rejste os op, så rykkede nøglestimulussen op foran. Man kan sige, at brysterne erstattede numsen,« forklarer Henrik Høgh-Olesen.

»Hvis man tænker over det, så ligner brysterne jo også en numse – det er to fyldige ting med en revne i midten. Brysterne skal altså ligne den røv, som vi tændte på i gamle dage, da vi havde sex bagfra.«

Ifølge Henrik Høgh-Olesen mister mænd altså koncentrationen, når de ser en dyb kavalergang, fordi bryster har erstattet kvindens numse som nøglestimulus.

Det kan også være med til at svare på Maikens spørgsmål om, hvorfor mange mænd foretrækker en D-skål frem for en A-skål – jo mere kavalergang, en kvinde har, jo mere ligner de bagdelens symbol.

Skal man stole på psykologen, kan det altså forklares forholdsvis simpelt:

»Det, vi er fascinerede af, er, at kvinden har fået en bagdel oppe foran,« siger Henrik Høgh-Olesen.

Tak for spørgsmålet

Vi håber, at Maiken har fået svar på sit spørgsmål. Vi takker i hvert fald for det og kvitterer med en af vores flotte 'Spørg Videnskaben'-T-shirts.

Også tak til Jes Søe Pedersen og Henrik Høgh-Olesen for at hjælpe os med at besvare Maikens spørgsmål.

Har du et spørgsmål, som du mener, at videnskaben kan svare på, er du mere end velkommen til at sende det ind til os på sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.

Du kan også læse andre sjove spørgsmål og svar i Spørg Videnskaben.