Hvorfor bliver jeg aldrig syg?

Bliver nogle mennesker oftere syge end andre? Og er der nogen, som aldrig bliver syge overhovedet?

De spørgsmål vil vores læser Maja Hornstrup fra Allerød gerne have et svar på. Hun er selv 83 år gammel og har siden sine teenageår ikke beskæftiget sig synderligt med hverken hostesaft eller hovedpinepiller.

»Hvor stor en procentdel af befolkningen har det ligesom mig - altså har aldrig influenza, halsbetændelse, hovedpine, mavepine eller andre 'piner'? Og er vi genetisk bestemt til at have et bedre immunforsvar?« skriver hun i sin mail til Spørg Videnskaben.

Til at hjælpe os med at besvare Majas spørgsmål og afmystificere immunforsvaret har vi allieret os med en immunforsvarsekspert i form af professor MSO (med særlige opgaver, red.) Steffen Thiel fra Aarhus Universitets Institut for Biomedicin. Han fortæller:

»Der er ikke noget i immunforsvarets udgangspunkt, der gør, at nogle mennesker bliver oftere syge end andre. Når det eksempelvis gælder influenza- og forkølelsesvirus, er vi alle sammen i samme båd. Hvis vi ikke har haft virustypen før, har vi alle sammen lige stor risiko for at blive smittet. Hvis immunforsvaret har stiftet bekendtskab med den specifikke virus før, er vi til gengæld immune,« siger Steffen Thiel.

Han afviser dermed, at Maja skulle høre til en udvalgt gruppe mennesker med et super-immunforsvar.

Virus gør immunforsvaret stærkere

Så selvom Maja tror, at hun aldrig bliver syg, er virkeligheden formentlig en anden. Men for at forstå den pointe, skal vi lige dykke et lag dybere ned i immunforsvarets funktioner.

Når det gælder immunforsvarets værn mod virussygdomme som influenza og forkølelse og for den sags skyld også røde hunde og mæslinger, er immunforsvaret afhængigt af sin hukommelse.

Immunforsvarets hukommelse består af såkaldte antistoffer, der kan genkende forskellige proteiner i overfladen på virusserne.

Hvis immunforsvaret på et tidligere tidspunkt er stødt på virusset, har det antistoffer mod den specifikke virus og vil sætte et frontalangreb ind, hvis det støder på virussen igen.

På den måde nedkæmper immunforsvaret virusinfektionen, inden man bliver syg.

Hvis immunforsvaret til gengæld ikke har set virusset før, bliver der ikke blæst til angreb med det samme, og så kan man godt begynde at finde Kleenex og termometer frem.

Derved kan mennesker med et langt liv bag sig godt være immune over for flere virusinfektioner end unge mennesker, og dermed lægger de sig måske sjældnere syge. Det betyder dog ikke, at de genetisk set er bedre rustet mod sygdommene.

Virus kamouflerer sig for immunforsvaret

Der er desuden forskelle blandt virus - forskellene kan have indflydelse på, om vi bliver syge eller ej.

Røde hunde og mæslinger ændrer sig ikke meget over årene, og derfor kan man vaccinere mod sygdommene i børnevaccinationsprogrammet. Man kan også kun få dem én gang i sit liv.

Når man udsætter børn for en mild udgave af virusset i vaccinen, sørger man for, at immunforsvaret kan genkende og bekæmpe virusset resten af livet.

Andre virustyper er dog ikke sådan at lægge låg på. De kamouflerer sig og gør alle mulige krumspring for at snyde immunforsvaret.

Tag igen influenza og forkølelse. De to virustyper er exceptionelt gode til at skifte udseende ved at ændre på deres overfladeproteiner.

Ved at ændre overfladeproteinerne, ændrer virusserne også på de karakteristika, som immunforsvarets antistoffer genkender. På den måde kan man blive smittet med og blive syg af influenza- og forkølelsesvirus igen og igen og igen – bare ikke af virus med de samme overfladeproteiner, som immunforsvaret er stødt på tidligere.

Derfor bliver nogle mennesker oftere syge

Der kan også være en helt anden årsag til, at nogle mennesker oftere bliver syge end andre.

Sagen er nemlig den, at man naturligt nok skal smittes med sygdommen for at blive syg, og det sker oftest ved kontakt mellem mennesker.

»Størstedelen af smitte med influenzavirus sker ved håndkontakt. Folk nyser i hænderne og får dem ikke lige vasket. Dermed spredes smitten først til dørhåndtaget og derefter til den næste person,« fortæller Steffen Thiel.

Netop den nødvendige kontakt med andre mennesker kan være årsagen til, at nogle ældre mennesker ikke lægger sig syge lige så ofte som forældrene med et barn i vuggestue, børnehave og skole. De ældre har simpelthen ikke den samme kontaktflade til potentielle smittebærere, som unge har.

»Har man børn i daginstitutioner, er eksponeringen for potentielle virusinfektioner ekstremt høj. Så ja, de forældre vil være oftere syge end folk uden børn,« siger Steffen Thiel.

Syge børn skal blive hjemme

Og mens vi har Steffen Thiel i røret og snakker om børn, kan vi passende tage en anden af vores læseres spørgsmål.

Tina Kofod har nemlig også spørgsmål til immunforsvaret.

»Når nu immunforsvaret gør os immune over for en virusinfektion, hvis vi bare har haft den én gang, burde man så ikke bare sende sine syge børn i børnehave og skole, så de kunne smitte de andre unger og dermed udrydde børnesygdomme som eksempelvis røde hunde?« skriver hun i en mail til Spørg Videnskaben.

Men det afviser Steffen Thiel skulle være en god idé.

»Problemet er, at vi reagerer forskelligt på virusinfektioner. Så mens nogle børn ikke lider meget under røde hunde, kan det være mere alvorligt for andre børn. Derfor er det ikke en god idé bare at smitte for at smitte,« siger han.

Derfor føler Maja ikke, at hun er syg

Det er dog ikke kun børn, der reagerer forskelligt på virusinfektioner. Det samme gælder for voksne, og her er vi tilbage til Maja og en mulig grund til, at hun ikke føler, hun er lige så syg som andre.

Har man blot nogle antistoffer i blodet mod nogle af influenza-virussens overfladeproteiner, bliver man stadig syg, men ikke i samme grad som en person, der slet ikke har antistoffer.

Så hvis man har en influenzainfektion hvert tredje år, vil man med tiden blive både mere immun over for forskellige varianter af virussen, og man kan måske også opleve, at man ikke føler sig så syg, når man endelig har influenza.

»Så når Maja tror, at hun bliver mindre syg end andre, kan det skyldes tre ting. Hun har ikke så meget kontakt med andre mennesker, hun har erhvervet sig meget immunitet gennem livet, eller hun føler sig ikke så syg, selv når hun har en virusinfektion,« siger Steffen Thiel.

Smerteoplevelse kan være forskellig

En helt anden mulighed er selvfølgelig, at Maja slet ikke opfatter smerte lige så slemt som andre mennesker.

Derved vil hovedpiner, tandpiner og mavepiner bare være småubehag, der ikke giver anledning til hverken sygedage eller Panodiler.

Det kan ifølge smerteforsker og professor ved Center for Sanse-motorisk Interaktion på Aalborg Universitet Thomas Graven-Nielsen sagtens lade sig gøre.

»Smerte er meget subjektivt, og derfor kan man i princippet opleve smerte meget forskelligt. Der kan også være både biologiske og psykologiske årsager til, at én person oplever smerte mere voldsomt end en anden person, der udsættes for den samme form for smerte. Vi har blandt andet lavet et studie, der viser, at hvis man eksempelvis har ondt i lænden eller knæet, så vil mekanismerne, der håndterer smerte, være mere følsomme og give et stærkere smertesignal,« fortæller Thomas Graven-Nielsen.

Vi takker både Maja og Tina for de gode spørgsmål og kvitterer med en grå 'Spørg Videnskaben'-T-shirt til hver. Vi takker også Steffen Thiel og Thomas Graven-Nielsen for de gode svar.

Som altid vil vi opfordre vores læsere til at undre sig over verden omkring dem og sende deres undren ind til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.