Hvordan bliver man verdens ældste menneske?

Verdens ældste menneske er netop død – igen. Japaneren Jiroemon Kimura blev født i 1897, og han døde forleden i en alder af 116 år.

Videnskaben leder efter svar på, hvorfor en mand som Jiroemon bliver så ekstremt gammel. Et svar vil nemlig hjælpe os andre til også at få lange liv.

Desværre har videnskaben ikke fundet den endegyldige to-do-liste for, hvordan du strækker din tid på Jorden. Kun meget få faktorer går igen blandt de meget gamle mennesker.

»Det er nok sådan, at du skal undgå en masse ting, hvis du vil være meget gammel. Det er nemlig meget sjældent, at de mennesker, der bliver 100 år, er storrygere eller svært overvægtige. Ellers er det forbavsende, hvor forskellige de er,« siger Kaare Christensen, overlæge, professor i epidemiologi ved Syddansk Universitet.

Livet har to etaper

Vejen mod din 100 års fødselsdag kan groft sagt opdeles i to etaper: 0-90 år og 90-100 år.

Du har større chance for at overleve, hvis du i dine første 90 leveår kan:

• Holde dig fra det usunde
  
• Spise varieret
  
• Dyrke motion

Det forlænger livet, til du bliver omkring 80-90 år. Men derefter bliver alting vendt på hovedet.

»Der opstår nogle overraskende paradokser. Jo højre BMI, desto længere lever du. Jo højere kolesteroltal, des bedre. Selv rygning betyder meget lidt, når du kommer op i den alder. Vi er ikke helt sikre på hvorfor, men det er formentlig fordi, det er ’de stærke’ der er tilbage - og så kan grunden til, at man har et lavt BMI og kolesteroltal jo også være, at man er syg,« siger Kaare Christensen.

Råd nummer 1: Undgå dødelige sygdomme!

Muligvis har dine gener en indflydelse på, om du kan klare mosten, til du bliver 100. Statistisk set er der en tendens til, at medlemmerne i nogle familier bliver ældre end dem i andre. Men til syvende og sidst handler det desværre også om held.

»I dyreforsøg har man undersøgt dyr, der genetisk set er ens. Selvom de har den samme arvemasse og har fået tildelt helt ens miljø, er deres livslængder meget forskellige. Det kan kun tilskrives tilfældigheder,« fortæller Kaare Christensen.

Det kunne lyde, som om vi mennesker ikke har særlig stor indflydelse på, om vi bliver meget gamle. Men det er et uomtvisteligt faktum, at der i dag er flere meget gamle mennesker end før i tiden. Og det er et tegn på, at vi faktisk kan indrette vores samfund på en måde, så vores chancer for at få et langt liv bliver større.

Det fortæller Kirsten Avlund, professor ved Center for Sund Aldring, Københavns Universitet.

»Helt banalt handler det om at undgå en dødelig sygdom. Flere og flere bliver over 100 år – formentlig fordi vi er blevet bedre til at udgå dødelige sygdomme. I dag kan vi leve udmækret med kroniske sygdomme, som man tidligere var død af,« siger Kirsten Avlund.

Undersøger områder hvor folk bliver meget gamle

Det samfund, du lever i, har altså sandsynligvis indflydelse på, om du bliver meget gammel. Japanske forskere er allerede nu i gang med et forskningsprojekt i byen Kyotango, hvor verdens ex-ældste mand, Jiroemon Kimura, levede til han blev 116 år.

Dér bliver mange af borgerne nemlig utroligt gamle. Alene i år fylder 94 af byens 60.000 indbyggere 100 år.

Det er forkert at se den her forskning som en jagt på ’opskriften på det lange liv’. Hvis der havde været sådan en opskrift, der gjaldt for alle, havde vi formentlig fået øje på den.

Kaare Christensen

»Forskere er meget interesserede i de områder af verden, hvor mange folk bliver over 100 år. Men det er meget svært at finde ud af, hvad – og om – der er fælles træk for områder som for eksempel Sardinien i Italien og Okinawa i Japan, hvor mange bliver over 100 år,« siger Kirsten Avlund.

Sociale relationer er vigtige

Undersøgelser af de udvalgte områder, hvor levealderen er høj, viser, at motion og sund kost sandsynligvis ikke er de eneste vigtige faktorer, hvis du vil leve længe. Andre – mere oversete – faktorer ser også ud til at have stor indflydelse.

»I de områder har de tradition for meget tætte familiebånd, og at de gamle bliver ved med at spille en rolle i samfundet, til de dør. Nogle af de gamle har et rigtigt arbejde, imens andre udfører en funktion, som er vigtig for andre mennesker.«

»Det er svært at finde biologiske årsager til, at folk bliver meget gamle. Men hvis man har en rolle at udfylde, og man føler, at der er brug for en, så tyder det på, at man bliver mere modstandsdygtig over for biologiske faktorer,« siger Kirsten Avlund.

Verdens ældste menneske: Holder rådet statistisk?

Kaare Christensen forholder sig dog kritisk til teorien om, at folk skulle leve længere i særlige områder af verden.

»Mange siger, at middelhavskost og sammenhold i familien giver længere liv på for eksempel Sardinien. Men det er jo ikke den eneste middelhavsø, man kan sige det om. Og rent statistisk kan der være nogle steder, hvor der tilfældigvis er en ophobning af meget gamle,« siger Kaare Christensen.

Det bliver derfor ekstra interessant at se, om de japanske forskere finder solid viden, når de undersøger byen Kyotango. Center for Sund Aldring håber desuden at finde flere del-svar på alderdommens gåde i løbet af de næste år. Nordea Fonden har nemlig netop besluttet at bevilge 150 mio. kroner til at forlænge centrets levetid i endnu en fem års periode.