Fra mild hovedpine til hyppige anfald af angst.
En lang række studier har påvist en bred vifte af bivirkninger, når man stopper med at tage antidepressiv medicin. Men hvor mange patienter bliver egentlig ramt?
Tidligere undersøgelser har vist, at over halvdelen af patienterne oplever abstinenser efter endt behandling (her og her). Men nu konkluderer forskere i en ny metaanalyse, at der kun er tale om omkring hver sjette patient.
Analysen er publiceret i det velansete tidsskrift The Lancet Psychiatry, og efter at Videnskab.dk har sendt den til den psykiater, som har ansvaret for at redigere officiel information om emnet, står de nye resultater nu også refereret på Sundhed.dk.
»Det er et fantastisk godt og vigtigt studie,« siger Lars Vedel Kessing om udgivelsen.
Han er speciallæge og klinisk professor i psykiatri ved Københavns Universitet, og så er han forfatter til Sundhed.dk-siden om ‘antidepressivt nedtrapningssyndrom’.
Men de nye tal for bivirkningsramte deler også forskere inden for feltet.
»Der er flere problematiske tilgange og metodiske begrænsninger i undersøgelsen,« siger Anders Sørensen, som er ph.d. i psykiatri fra Københavns Universitet og privatpraktiserende psykolog, om udtrapning af antidepressiva.
Sammen med forskere fra blandt andet University College London har han netop indsendt en artikel til The Lancet Psychiatry med kritik af analysen.
Og kritikken er på nogle områder »valid«. Sådan lyder det fra Claus Thorn Ekstrøm, professor i statistik, som har gransket undersøgelsen for Videnskab.dk.
Fra halvdelen til hver sjette patient med bivirkninger
Det er langt fra første gang, at forskning i antidepressiv medicin vækker furore. Tidligere har der været uenighed om, hvorvidt depression skyldes en kemisk ubalance i hjernen eller flere andre faktorer.
Desuden er der løbende debat om, hvor effektive de såkaldte SSRI-præparater generelt er.
Den her gang er det de mulige bivirkninger ved udtrapning af medicinen, som er omdrejningspunktet for diskussionen.
Tyske læger og psykiatere har gennemgået i alt 79 studier på området. Lidt over halvdelen er randomiserede og kontrollerede, mens resten er observations- eller registerstudier. I alt er der tale om rapporter og detaljer om 21.002 patienters symptomer, og som forskerne selv formulerer det, så forsøger de at oplyse om bivirkninger »uden at forårsage unødig alarm«.
Omkring hver sjette patient oplever generelt negative effekter af at trappe ud af antidepressiv medicin, konkluderer de. For én ud af 35 patienter er der tale om alvorlige symptomer såsom angst og selvmordstanker.
»Det kan forhåbentligt være med til at berolige nogle patienter,” siger psykiateren Lars Keddel Vessing og understreger, at emnet er »kontroversielt«.
»Det er godt, at man har samlet så stort et antal studier på området, og at vi for første gang har fået en metaanalyse, som også tager hensyn til noceboeffekten,« siger han med henvisning til det modsatte af en placeboeffekt; når patienten oplever en negativ effekt uden rent faktisk at have fået medicinen.
»Med nogle andre studier har man hævdet, at op mod 50 til 60 procent af patienter oplever bivirkninger af udtrapning. Med den nye analyse kan vi se, at andelen er betydeligt lavere, når man kontrollerer for noceboeffekter,« siger Lars Keddel Vessing.
Psykolog kalder analysedesign for »problematisk«
Men metoden bag fundet burde få i sig selv alarmklokkerne til at ringe. Det mener psykologen Anders Sørensen, der selv har forsket i udtrapning af antidepressiva.
Sammen med kolleger har han sendt en videnskabelig kritik af den nye metaanalyse til tidsskriftet bag udgivelsen. Her kritiserer de måden, man opgør forekomsten af symptomer på i analysen, og de mener, nocebokontrollen kommer til at sortere mange af dem unødigt fra, så abstinenserne kommer til at se mindre udbredte ud, end de egentlig er.
Metaanalysen vil derfor »lokke patienter og klinikere mod en uberettiget magelighed i forhold til vanskelighederne ved at stoppe på antidepressiv medicin,« skriver de.
Forskerne fremhæver, at mange af studierne, som indgår i datagrundlaget, slet ikke er sat op for at afdække bivirkninger – og så er flere af studierne desuden medicinalfirmaernes egne.
I forhold til metoden hæfter Anders Sørensen sig især ved behandlingens varighed blandt de patienter, som er med i analysen.
Undersøgelsen bygger på rapporter om folk, som har fået medicin i én til fem dage i op til 196 dage. Gennemsnitligt er de fulgt i omkring et halvt år, og i cirka halvdelen af tilfældene har de taget medicinen i mindre end 12 uger.
Og det er »problematisk« kort tid, mener Anders Sørensen:
»Med psykofarmaka stiger risikoen for at få abstinenser af nedtrapningen med behandlingens varighed,« siger han og peger på en anden metaanalyse, han selv har været med til at lave.
Han tilføjer:
»Derfor er den nye metaanalyse irrelevant for mange af virkelighedens patienter.«
Statistiker kalder kritik af metaanalyse for »valid«
Både Lars Vedel Kessing og Anders Sørensen anerkender, at de har en vis bias i forhold til emnet antidepressiva.
Som psykiater udskriver Lars Vedel Kessing recepter på SSRI-præparater, han har fået private fondsmidler til sin forskning, og han agerer løbende konsulent for flere af producenterne bag medicinen.
Anders Sørensen er privatpraktiserende psykolog. Han er kendt som kritiker af psykiatrien, medicinalfirmaerne, og han rådgiver sine klienter om, hvordan de bedst trapper ud af behandling med antidepressiv medicin.
Derfor har Videnskab.dk også fået en mere uvildig forsker til at forholde sig til den nye metaanalyse.
Claus Thorn Ekstrøm er professor i biostatistik ved Institut for Folkesundhedsvidenskab, Københavns Universitet, og han kender med egne ord »intet« til emnet antidepressiva.
Til gengæld er han ekspert i videnskabelig metode, og når han læser undersøgelsen, giver han Anders Sørensen delvis ret.
»Det er valide kritikpunkter, han kommer med,« siger Claus Thorn Ekstrøm om den måde, analysen er designet på.
»Der er egentlig tale om en standardmetode til at lave en metaanalyse, og de statistiske beregninger er helt okay. Men hvis man blander pærer og bananer i samme gruppe, så kan alt komme til at tælle lige meget – og så bliver det en faglig diskussion, om det er fair at gøre sådan, som man har gjort i det her tilfælde.«
Claus Thorn Ekstrøm vil ikke tage stilling i den diskussion. Men han siger, at han »forstår kritikken« af både sammenstillingen af patienter med forskellig varighed af behandlinger og forskellige typer af symptomer.
»Hvis ikke man kan blive enige om, hvordan man skal opgøre symptomer på bivirkninger fra antidepressiv medicin, så falder alle analyser til jorden – også den her,« siger han.
Depressionsforskning – et felt med uenighed
Lars Vedel Kessing anerkender, at metaanalysen har sine svagheder. Især i forhold til at mange får antidepressiv medicin i flere år, men at patienterne i undersøgelsen i gennemsnit kun er fulgt i omkring et halvt år.
»Det ville da være dejligt, hvis vi havde studier, som havde fulgt patienterne i længere perioder. Men som jeg ser det, er det her den bedste undersøgelse, vi har på det her område,« siger han.
Men burde I ikke redegøre for de usikkerheder, som metaanalysen er forbundet med, når I deler den på Sundhed.dk?
»Jo, og det gør vi også, idet vi anfører, at emnet er omdiskuteret, og at forekomsten af symptomer varierer i forskellige rapporter fra 9 til 66 procent af patienterne.«
Anders Sørensen anerkender, at den nye metaanalyse er den hidtil største af sin slags.
»Men det er ikke ubetinget godt at lave store metaanalyser. Kvaliteten afhænger helt og holdent af, hvem man inkluderer i sådan en undersøgelse,« siger han.
Antidepressiv medicin er altså et forskningsfelt, som deler videnskabsfolk og praktikere. Og som sådan er det ikke særlig unikt, mener Claus Thorn Ekstrøm.
»Alle videnskabelige felter er genstand for en vis uenighed,« siger han.
»I det her tilfælde vil jeg foreslå parterne, at de går ind i et lokale, lukker døren og bliver enige om, hvordan man bedst undersøger bivirkninger ved antidepressiv medicin. Og at de så først kommer ud igen, når de er blevet enige.«
