Er du det ældste barn i søskendeflokken? Så tyder forskningen på, at du er den mest intelligente af dine søskende.
Det skyldes muligvis, at dine forældre har haft mere tid og overskud til at stimulere dig, før dine søskende kom til verden.
Statistikker viser nemlig, at dit kognitive niveau skyldes op til 70 procent det miljø, du befinder dig i. Det vil altså sige, at børns intelligens ikke bare er medfødt. Det er noget, vi kan påvirke.
Men bliver miljøet ved med at påvirke vores intelligens hele livet?
Det kan du blive klogere på i denne uges episode af Brainstorm, Videnskab.dk’s hjernepodcast, hvor værterne Nana Elving Hansen og Anne Sophie Thingsted dykker ned i det store spørgsmål om intelligens: Skyldes den arv eller miljø?
For at blive klogere på spørgsmålet har de allieret sig med Lars Larsen, som er professor MSO ved Psykologisk Institut på Aarhus Universitet, og Trine Flensborg-Madsen, som er professor ved Afdeling for Miljø og Sundhed på Syddansk Universitet.
Hør podcasten i afspilleren i toppen af artiklen eller i din podcast-app, bare søg efter ‘Brainstorm’.
\ Brainstorm – Videnskab.dk’s hjerneredaktion
Brainstorm dækker neurovidenskab, kognitionsvidenskab og psykologi.
Vi udkommer som podcast, i artikler og på Instagram, hvor vi serverer hjerneviden på en let og spiselig måde.
Brainstorm er støttet af Lundbeckfonden, som er den største private bidragyder til dansk offentligt udført hjerneforskning. Videnskab.dk har redaktionel frihed i forhold til indholdet.
Intelligensforskningen er præget af uenigheder
I jagten på sandheden om kilden til vores intelligens støder værterne på et drama. Inden for intelligensforskningen er der nemlig to forskellige fløje:
En klassisk fløj, der mener, at intelligens primært skyldes arv, og en alternativ fløj, der i højere grad mener, at miljøet afgør, hvor intelligent du er.
Forskere inden for den klassiske fløj har studeret adoptivbørns intelligens. De undersøgte, om deres intelligens lå tættest på deres biologiske forældre eller adoptivforældre.
Og de kom frem til, at børnenes biologiske forældre havde et intelligensniveau, der lå tættere på børnenes IQ end adoptivforældrene. Det tyder altså på, at det var generne frem for miljøet, der spillede hovedrollen.
Forskere inden for den alternative fløj har dog foretaget beregninger, som modsiger denne teori. Når de kiggede på adoptivbørnenes socioøkonomiske baggrund, fandt de ud af, at folk fra et velstående hjem oftere fik en IQ, der mindede om deres biologiske forældres.
Samtidig kunne de se, at folk, der kom fra en lavere socialklasse, fik en større del af deres intelligens fra deres miljø. Det tyder altså på, at man kan ændre folks IQ ved at ændre deres miljø.
Så hvor efterlader det os? Er det mest arv eller miljø, der påvirker vores intelligens? Lyt med i denne episode af Brainstorm, og bliv klogere på spørgsmålet.
I episoden kan du også finde ud af:
- Hvorfor vores forståelse af intelligens ikke nødvendigvis kan overføres til samfund uden for den vestlige verden.
- Hvorfor det er besværligt at spore, om intelligens kommer fra arv eller miljø.
- Om Nana og Anne Sophie er de ældste i søskendeflokken.
