Artiklen er opdateret 16. marts.
Sundhedsstyrelsen har udsendt nye anbefalinger til, hvordan man bør opføre sig for at undgå at blive smittet eller smitte andre.
Helt generelt anbefales det, at man så vidt muligt undgår større forsamlinger og derfor eksempelvis minimerer brugen af offentlig transport.
Er man ude i offentligheden, anbefales det, at man holder 1-2 meters afstand til folk.
De danske myndigheder anbefaler derudover, at man tager følgende forholdsregler for at forebygge smitte:
- Vask dine hænder tit eller brug håndsprit
- Host eller nys i dit ærme – ikke dine hænder
- Undgå håndtryk, kindkys og kram - begræns den fysiske kontakt
- Vær opmærksom på rengøring – både hjemme og på arbejdspladsen
- Hvis du er ældre eller kronisk syg, så hold afstand og bed andre tage hensyn
- Hvis du har hoste, let feber eller forkølelse, så bliv hjemme, indtil du er rask
- Hvis du har problemer med vejrtrækningen, forværring af symptomer eller er syg over flere dage, skal du ringe til lægen/vagtlægen. Det er vigtigt, at du ikke møder op.
Er du nervøs for at blive smittet, bør du overordnet opføre dig på samme måde, som hvis du ville undgå at blive smittet med eksempelvis forkølelse, lyder rådet fra infektionsepidemiolog Brian Kristensen, der er leder af Central Enhed for Infektionshygiejne på Statens Serum Institut.
»Anbefalingerne er de samme som ved alle andre luftvejsinfektioner. Er man rask og frisk, men lidt bange for at blive smittet, så skal man sørge for at have en god håndhygiejne og undgå tæt kontakt med folk, der hoster og nyser,« siger han.
Derfor skal man måske holde sig fra at give sin syge moster et stort kram, hvis snottet løber ud af næsen på hende.
»Omvendt kan man sige, at hvis din moster slet ikke har været udenfor en dør i flere uger, så er hun nok ikke smittet med COVID-19. Det handler jo om at bruge sin sunde fornuft,« tilføjer Brian Kristensen.
\ Generelle forholdsregler for at undgå luftvejsinfektion
- Undgå tæt kontakt med personer med symptomer såsom hoste, løbende næse og nys
- Vask hænder hyppigt med vand og sæbe, særligt efter kontakt med syge personer
- Host eller nys i engangslommetørklæde eller albuebøjningen, og puds næse i engangslommetørklæde.
Kilde Statens Serum Institut
Vask hænder før og efter møder
Man hører ofte, at håndhygiejnen er vigtig, men hvad dækker det helt præcist over? Skal man spritte hver halve time? Gå med handsker? Eller helt undgå kontakt?
Igen handler det om at lade fornuften råde: Vask hænder, når du er på toilettet (selvfølgelig!), før og efter måltider og helt generelt, når du skal interagere i større grupper.
»En god ide er at gøre det før og efter et møde, hvor man skal rode med de samme papirer eller den samme PC, og nogle klør sig lidt i næsen og så videre,« siger Brian Kristensen.
»I øvrigt handler det i det hele taget om at være lidt opmærksom på, at man ikke ligefrem behøver have hænderne op i næse- og mundregionen hele tiden,« tilføjer han.
Du behøver ikke mundbind og ansigtsmaske
Brian Kristensen pointerer samtidig, at du ikke behøver bruge mundbind eller ansigtsmaske, hvis du er rask.
»Det er et tveægget sværd, for hvis man ikke ved, hvordan man bruger masker eller mundbind, kan det ende med, at man spreder en smitte mere,« siger han.
Hvis en maske eller et mundbind er forurenet med virussen, kan maskens yderside være en kilde til smitte, hvis man ikke tager den af på en ordentlig måde eller ikke skiller sig af med den ordentligt.
Det kan du læse mere om i artiklen ‘Mundbind og ansigtsmasker anbefales stadig ikke til almindelige danskere’.
Er jeg smittet? Ring til lægen - mød ikke op
Symptomerne på coronavirus er de samme, som vi kender dem fra øvre- og nedre luftvejsinfektioner som forkølelse, influenza og lungebetændelse. Det kan være snottet næse, hoste, ondt i halsen, vejrtrækningsbesvær, hovedpine og feber.
Har du symptomerne, og har du været i et område, hvor smitten er særlig udbredt, som det er nu i visse områder af Kina, Sydkorea, Italien og Japan, så bør du kontakte din egen læge.
Her der er det dog vigtigt, at du først ringer til din læge og ikke tager derhen, fortæller Brian Kristensen.
»For at hindre en potentiel smittespredning, er det er vigtigt, at man ikke bare tropper op hos lægen. Ens egen læge kender ens sygdomshistorie og vil være i stand til at vurdere situationen over telefonen,« siger han.
Vurderer din læge, at du er under mistanke for at være smittet med den nye coronavirus, så vil du blive henvist til en infektionsmedicinsk afdeling på et sygehus. Lige nu tager seks danske sygehuse imod potentielle corona-patienter.
\ Seks sygehuse tager imod corona-patienter
Siden Sundhedsstyrelsen skruede op for beredskabet, har seks sygehuse taget imod potentielt smittede:
- Aarhus Universitetshospital
- Hvidovre Hospital
- Rigshospitalet
- Odense Universitetshospital
- Aalborg Universitetshospital
- Sjællands Universitetshospital (Roskilde)
Bliv hjemme fra arbejde
Hvis du tror, at du er smittet, så gælder de samme forholdsregler, som hvis man er forkølet eller har influenza og andre luftvejsinfektioner, siger Brian Kristensen:
- Bliv hjemme fra arbejde, så du undgår at smitte andre
- Host ned i et engangslommetørklæder eller i albuebøjningen
- Vask hænder hyppigt med vand og sæbe
Er man smittet, bliver man sat i karantæne i sit hjem.
Ved hjemmekarantæne laver Styrelsen for Patientsikkerhed en aftale med den enkelte om at blive hjemme og undgå tæt kontakt med andre personer i 14 dage. Deler man husstand med andre i perioden, vil de være omfattet af de samme forholdsregler.
Samtidig vil myndighederne gennemføre en smitte- og kontaktopsporing, hvor de opsøger alle de mennesker, som den smittede har været i kontakt med.
Du kan klikke rundt i tidslinjen her og få et overblik over, hvordan virussen har spredt sig:
