Hvad gjorde vi for at beskytte os mod solen, før der fandtes solcreme?

Du smører det på i tykke lag. Måske får du hjælp til at klare ryggen.

Når temperaturen nærmer sig de 30 grader i Danmark, som det har været tilfældet flere gange denne sommer, er solcremen vores bedste ven, fordi den hjælper med at beskytte mod de skadelige uv-stråler.

Men hvad gjorde man, før vi havde den mulighed? Det har vores læser Tobias Amador spurgt vores brevkasse Spørg Videnskaben om.

»Jeg sad forleden og nød solen, hvor min kæreste pludselig kom og befalede, at jeg skulle smøre mig ind i solcreme, hvortil jeg svarede: Det behøver man ikke – hvad tror du, man gjorde, inden man opfandt solcremen?«

Tobias Amador fik ifølge eget udsagn 'fred fra sin kæreste, men ikke fra sin hjerne'. Han undrer sig over, hvad man gjorde, dengang man ikke kunne købe solcreme – og om folk fik mere hudkræft i gamle dage, når der nu ikke var solcreme.

Vi synes her på redaktionen, det er godt spørgsmål, Tobias stiller, så vi forsøger at finde et svar.

Hvornår kom solcremen til?

Først bliver vi nødt til at finde ud af, hvornår solcremen overhovedet blev en del af danskernes liv. Hos Kræftens Bekæmpelse er det ikke et spørgsmål, man får så tit.

»Vi ved, at i 1938 blev den første effektive solcreme udviklet. Den allerførste solcreme kom på markedet i 1928, men den havde ikke en særlig god virkning,« fortæller Christina Schiøth, der er projektleder i Kræftens Bekæmpelse og TrygFondens Solkampagne, til Videnskab.dk.

»Den effektive solcreme, der kom på markedet i 1938, blev blandt andet brugt af amerikanske soldater i 1940’erne,« siger hun.

Hun fortæller, at selvom man blev opmærksom på, at der var forskellige solfaktorer, der beskyttede mod forskellige former for uv-stråling, blev solcremen først almindeligt udbredt og brugt i Danmark i 1970’erne og 80’erne.

»Vi har ikke direkte belæg for at sige, hvad man gjorde førhen. Vi kan dog gisne om, at man har brugt beklædning som beskyttelse eller søgt ly i skyggen for at beskytte sig mod solen. Går man langt tilbage, var det ikke moderne at være solbrun. Tværtimod var lys hud et tegn på, at man var rig og ikke arbejdede i marken. Man var ikke lige så bevidst om, at solen var farlig,« siger Christina Schiøth.

Men har hun ret i det udsagn?

Ikke prestigefuldt at være solbrun

Ja, lyder svaret fra Peter Henningsen, der er museumschef og dr.phil. på Frilandsmuseet Det Gamle Danmark.

»Der var social prestige i at være bleg, da det viste, at man ikke behøvede at arbejde i solen. Man søgte enten skygge eller sørgede for, at kroppen var tildækket, når man arbejdede ude i solen. Desuden gik man med bredskygget hat, så man ikke fik sol i øjnene,« siger han.

Han tilføjer, at kvinderne tildækkede ansigtet med tørklæder eller hat, hvis de var arbejdere. Både mænd og kvinde var ofte klædt i løse hørbukser og -skjorter, som var gode at have på i varmen.

Var man rig eller adelig, gik man med parasol, eller så blev man fragtet rundt i overdækket karet. Det var også for at beskytte sig mod solen - og for at bevare den lyse farve, lyder det.

»Samtidig var der forskellige måder at beskytte sig mod solen på, alt efter hvor i landet man boede. For eksempel var der på øer som Rømø, Fanø og Læsø en kultur, hvor kvinderne havde tørklæder, der dækkede hele ansigtet, som beskyttede mod sol, vind og sand,« forklarer Henningsen.

»Omvendt var der i bondebefolkningen midt på Sjælland en kultur, hvor man gik med bredskygget hat,« siger han og henviser til det kendte billede 'I høst' af L.A. Ring fra 1885, der viser en mand i marken på Sydsjælland, som netop bærer hat.

Charterturismen opstår, og solbadningen brager frem

Sådan var det så langt tilbage, vi har skriftlige historiske kilder fra og frem til fra cirka 1950, fortsætter Peter Henningsen.

Herefter kom der - i takt med industrialiseringen - nye måder at arbejde på, folk fik ferie, og i 1960’erne opstod charterturismen. Lige pludselige begyndte det, at man råd til at holde ferie og tage til Syden, at blive et tegn på, at man havde penge. Og så blev det mere prestigefyldt at være solbrun.

»At dyrke solen, som vi gør det i dag, er et meget moderne fænomen. Det har noget at gøre med prestigekulturer, der skifter,« siger Henningsen og fortsætter:

»Det handler også om en beklædningskultur. I dag kan en direktør gå i shorts og polo, når han har fri. Det kunne man ikke for mere end 50 år siden, for da var man nødt til at holde stilen. I dag har vi en mere afslappet påklædningskultur.«

Men var man klar over, at solen kunne være farlig før 1950?

»Jeg har svært ved at forestille mig, at man har troet, at det var direkte farligt, men man var bevidst om, at det ikke var så rart at få solen i øjnene. Det var bare finere at være bleg, så man blev i skyggen eller dækkede sig til.«

Hvad så med kræft?

Men hov, vi må huske at svare på Tobias spørgsmål om hudkræft også. For var der tilfælde af kræft i huden, dengang man ikke brugte solcreme?

Ja, men det var ikke på grund af brugen af solcreme, fortæller Christina Schiøth fra Kræftens Bekæmpelse.

Organisationen har data tilbage fra 1943, der viser antallet af tilfælde af modermærkekræft. Her ses det, at forekomsten af modermærkekræft har været stigende helt frem til i dag.

»Vi ved, at 9 ud af 10 tilfælde af modermærkekræft skyldes uv-stråling, så det tyder på, at vi blev udsat for mindre uv-stråling før i tiden,« siger hun og fortsætter:

»Før i tiden fik vi kun sol om sommeren i Danmark, mens vi fra cirka 1980'erne i langt højere grad begyndte at rejse på ferie til varmere himmelstrøg. Samtidig kom der solarier på markedet, som også gav danskerne langt mere uv-stråling,« siger hun.

Hun understreger, at korrekt brug af solcreme nedsætter risikoen for både solskoldninger og hud- og modermærkekræft, og hun tilføjer, at det er en god idé at solbeskytte sig med både skygge, solhat og solcreme, hvis man vil undgå solskoldninger.

Så, Tobias Amador, det er korrekt at sige, at folk i gamle dage fik mindre kræft i huden, men det skyldes simpelthen, at de blev udsat for mindre sol, lyder vurderingen fra Kræftens Bekæmpelse.

Vi håber, at Tobias er blevet klogere på den historiske brug af solcreme, og der er en t-shirt på vej som tak for det gode spørgsmål.

Går du selv og brænder inde med et spørgsmål til videnskaben, kan du sende det til sv@videnskab-wp.wp.stage.combell.peytz.dk.