I de forgangne måneder har du måske hørt ordet ‘papegøjesyge’ omtalt i flere medier.
Ifølge WHO har sygdommen, der er hængt op på gloser som ‘overdødelighed’ og ‘markant smittestigning’, de seneste måneder kostet fire danskere livet.
Men hvor farligt er det egentlig? Hvad er symptomerne? Og er det overhovedet et problem for alle os, der ikke ejer en papegøje?
Videnskab.dk har allieret sig med Søren Uldum, fagchef på Statens Serum Institut, for at få svar spørgsmålene.
Hvad er symptomerne på papegøjesyge?
»Papegøjesyge er en bakteriel sygdom, som primært overføres fra fugle. Og det er altså ikke kun fra papegøjer,« fastslår Søren Uldum og tilføjer, at man derfor også kalder sygdommen for ornitose, ‘fuglesyge’.
»Det er en luftvejsinfektion, der forårsages af bakterien Chlamydia psittaci. Den minder på mange måder om en influenzalignende sygdom. Man får feber, muskelsmerter, ondt i hovedet og så videre.«
Sygdomsforløbet er typisk kortvarigt og går over af sig selv.
Kort fortalt vil de fleste formentlig ikke opdage, hvis de har haft papegøjesyge, da forløbet er mildt og minder om andre sygdomme.
Hvordan bliver man smittet?
»Smitten spredes primært fra fugle, der udskiller bakterien igennem sekreter og afføring,« forklarer Søren Uldum.
Det vil sige, at den for eksempel kan findes i fjer og fugleklatter.
»Den er meget resistent og kan holde sig smitsom længe. Derfor kan smitte ske, uden at man har haft direkte kontakt med fugle.«
Hvis du eksempelvis gør rent på et loft, hvor der har opholdt sig fugle, kan du komme til at indånde bakterien fra forstøvede fugleklatter.
Og så er der selvfølgelig fuglen, der har lagt navn til sygdommen.
»Hvert år er der også nogen, der bliver smittet direkte fra stuefugle, altså papegøjer eller undulater. Det var det, man oprindelig associerede sygdommen med. Deraf navnet,« forklarer Søren Uldum.
Han fortæller i øvrigt, at ikke kun mennesker, men også andre pattedyr kan blive smittet med papegøjesyge.
Smitte mellem pattedyr er dog så sjældent, at det ikke betragtes som en reel smittekilde. Du skal derfor heller ikke være bange for at blive smittet med papegøjesyge fra dit kæledyr eller kæreste.
Skal jeg være bekymret?
WHO skriver, at 74 procent af de registrerede danske tilfælde af papegøjesyge har ført til indlæggelse.
Det er dog ikke så alarmerende, hvis man dykker ned i tallene.
Der er i alt registreret 23 danske tilfælde af papegøjesyge fra slutningen af 2023 til marts 2024. De 74 procent dækker altså reelt over 17 personer.
»I nogle tilfælde kan det blive til lungebetændelse, hvilket jo også kan ske med mange andre infektioner. Risikoen for svært forløb stiger med alderen og ved et nedsat immunforsvar.«
Alle fire døde danskere var mere end 65 år gamle.
Hvordan sikrer jeg mig bedst mod papegøjesyge?
Søren Uldum påpeger, at sæsonens papegøjesyge ser ud til at være på tilbagetog, men at der stadig er nogle generelle råd, man kan følge for at undgå smitte, uanset om man normalt omgås fugle eller ej:
»Du skal helt undgå at røre ved døde eller syge fugle. Pas på, at fugleklatter ikke bliver forstøvet. Du kan eventuelt gøre fladeområdet vådt, inden du rengør det, så du ikke slår støv op. Hvis du har rørt ved foderbræt eller andre steder, hvor fugle sidder, så vask hænder grundigt.«
